Modul 2: Migration

Dette modul ser på migration, undersøger betydninger og sprogbrug, og præsenterer forskellige fortællinger og perspektiver knyttet til migrations-spørgsmål. Modulet indeholder en række gruppeprojekter og aktiviteter, som er  designet til at fremme åben diskussion og kritiske debatter relateret til migration. Formatet er fleksibelt og kan let tilpasses forskellige skolemiljøer, systemer og kan bruges i forskellige undervisningsfag (f.eks. historie, geografi, samfundsfag, medborgerskabsundervisning). Indholdet omfatter en vifte af lektioner rettet mod at fremme empati, gensidig respekt, forståelse, åbenhed og engagement i forhold til komplekse emner.

Modulets formål er at udvikle elevernes evner og færdigheder til at sammenligne fortidens og nutidens migration og migrationshistorier på tværs af geografiske områder. Målet er at eleverne udvikler effektive redskaber til at undersøge og analysere forskning, medieindhold (faktakontrol) og problem præsentation. Hensigten er at fremme kritisk tænkning, udvikle elevernes evne til at resonere og reflektere, og fremme elevernes færdigheder i at deltage i åben kommunikation, argumentation og diskussion.

Verden i dag er i stigende grad sammenhængende, og intern og ekstern migration er et globalt fænomen med omfattende virkninger på kultur, økonomi, politik, miljø og en række andre forhold. Som en konsekvens har migration skabt modstridende svar både politisk og socialt. Sammen med øget adgang til internetinformation er mediernes rækkevidde ud i offentligheden forstærket, hvilket ofte har bidraget til at spredning af polariserende fortællinger. Der har været bekymring for forkert information og unøjagtighed i nyheder, som er genereret på sociale medie platforme. Fremkomsten af ​​”falske nyheder” har haft en stor indflydelse på, hvordan offentligheden ser migranter, de påvirker migrationspolitikker, social sammenhængskraft og forstærker stereotyper, og har varige virkninger på den offentlige mening.

Ungdommen ses ofte som nøglepartnere i dialogen om migration. I den senere tid  er der sket et skifte, der kalder på ungdomsengagement og kritisk tænkning. Væsentligt i ​​dette engagement er at skabe forståelse blandt den unge generation, og udvikle deres evner til at filtrere falske fortællinger, så de kan blive bedre informeret. Børn er i høj grad tilbøjelige til at blive offer for falske fortællinger i denne digitale tidsalder. Migration er en vigtig faktor på alle uddannelsesniveauer, da holdninger, som udvikles omkring dette emne, påvirker samspil og interaktion i skoler og interkulturelle samfund. Unges engagement i væsentlige samfundsmæssige emner er grundlæggende for personlig udvikling og kompetence til at tænke konstruktivt.

Migration anskues generelt som en overlevelsesstrategi, som kan være motiveret af forskellige faktorer. Begrebet bruges både til at beskrive befolkningsstrømme som er frivillige og ufrivillige. Migration kan både være sæsonbestemt og permanent. Migrationsundersøgelser har både involveret historiske studier af vandrende arbejdere, nomadiske grupper, opdagelsesrejsende og missionærer. Det involverer også studier af forskellige komplekse tvangsforflytninger i forbindelse med  borgerkrig, den transatlantiske slavehandel og miljø forårsaget migration. På denne baggrund træder relevansen fra et historisk og sammenlignende perspektiv frem. Det kan give forklaringer og dybere forståelser for problemstillinger og konflikter i dagens samfund, og bidrage til at udvikle unges debatter og samtaler om emne, der ellers nemt kan resultere i konflikt.

De nylige “flygtningekriser” og “migrantkriser” har udgjort en aktuel udfordring. Uddannelse, viden og information blandt unge er væsentlige forudsætninger for at deltage i det sociale, kulturelle og politiske liv. Der er flere unge mennesker i verden end nogensinde, 1,8 milliarder, hvilket gør det til den største generation i historien. Af disse er 258 millioner internationale migranter, og ca. 11 procent af dem var under 24 år gamle i 2017 (FNs Migrationsagenturs verdensmigrationsrapport 2017). Som fremtidige deltagere i kommende afstemningsprocesser spiller unge mennesker en nøglerolle i de politiske diskussioner verden over. Der ligger den centrale grund til at involvere dem som partnere og forandringsagenter i globale processer..

På den baggrund har FN i samarbejde med grupper af unge oprettet Youth2030: De Forenede Nationers strategi, der anerkender ungdommens potentiale til at fremme fremskridt på mange politikområder. Bl.a. emnet migration som har indflydelse på alle politikområder. Migration påvirker vores kommende generationer og det betyder, at migrationspolitik skal tages med i alle politiske beslutninger.

Sammen med Youth2030-strategien har FN inddraget unge i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Denne strategi har givet unge til opgave at definere deres fremtidige ambitioner om en bæredygtig og fredelig verden. Målet er at få den unge generation til at erkende, at deres ambitioner afhænger af deres deltagelse, handlekompetencer, udvikling og valg. For at udvikle de humanistiske perspektiver er det især vigtigt at behandle emnet migration på en måde, der giver unge mulighed for at udvikle en gensidig respektfuld samfundskultur, der ikke kun fokuserer på forskelle, men også på hvad der bringer dem sammen, så de kan se ressourcerne i forskellige baggrunde og lære af hinanden.