Modul 1: Kontroversielle emner

Dette modul indeholder en beskrivelse af aspekter relateret til at undervise i kontroversielle emner, herunder praktiske anvisninger  og aktiviteter som støtter elever i at udforske sensitive emner på en sikker og kritisk måde. Emnerne  kan vise sig  i skolen, hjemme eller i samværet med venner.

Aktiviteterne indeholder en refleksion og analyse af elevernes egne forforståelser og viser, hvordan man kan tilrettelægge konstruktive dialoger i skolen i et trygt rum som fremmer kritisk analyse og debat om sensitive emner.

Elever stifter ofte bekendtskab med nyheder og emner, som dominerer den offentlige debat. Disse emner skifter alt efter tid og land. 

Elever har ikke altid mulighed for at diskutere sensitive emner i skolen, fordi  læreren finder det for vanskeligt og udfordrende. Men hvis børn og unge ikke får mulighed for at give udtryk for deres frustrationer og bekymringer i skolen, kan de søge svar andre steder og blive præsenteret for upålidelig information. I et demokratisk samfund er det en selvfølge at kunne diskutere emner, som har stor betydning for borgerne.

Men hvordan håndterer man som lærer dialoger og diskussion om kontroversielle emner?

Det er meget vigtigt at være bevidst om at det,som er kontroversielt og sensitivt for en person ikke nødvendigvis er kontroversielt for andre. Oplevelsen af sensitivitet afhænger af faktorer som personens erfaringer, oplevelser og holdninger, position i samfundet, klassetilhørsforhold, etnicitet, køn og religiøs overbevisning. Det, som kan være kontroversielt i en skole med en særlig gruppe elever, kan være totalt unkontroversielt i en anden kontekst eller på et andet tidspunkt (CDVEC Curriculum Development Unit, 2012). Det kan være klimaspørgsmål, kønsroller og identiteter, religiøse symboler og praksisser offentligt eller privat, som religiøs omskæring, kors og tørklæder i skoler osv. Derfor er det nødvendigt at være forberedt og udstyret med viden og værktøjer og være bevidst om den pædagogiske kontekst. Hvis eleverne ikke er motiverede, bør læreren sætte gang i den kontroversielle diskussion. Det er nødvendigt at læreren reflekterer over sin egen opfattelse af, hvad der er kontroversielle og sensitive problemer. Den i et samfund gældende opfattelse af normalitet er ofte ubevidst og det er nødvendigt at reflektere over de selvindlysende sandheder. Læreren er også en bærer af samfundets normer og må professionelt forholde sig til dette.

    Dette modul vil give lærere simple aktiviteter, som er nemme at anvende i skolen og som stimulerer udveksling af meninger og holdninger og kritiske analyser og perspektiver. De kan anvendes i alle fag og bidrager til at gøre skolen til et trygt og sikkert sted, hvor alle kan drøfte kontroversielle emner på en åben og demokratisk måde. Ved at undervise i kontroversielle emner kan læreren reducere individuelle fordomme og skabe et mere tolerant samfund.

Aktiviteten sigter specielt mod at:

• opfordre til diskussion
• facilitere debat
• udvikle kritisk tænkning

Når man kalder noget kontroversielt, betyder det ikke kun at det vækker uenighed. CDVEC Curriculum Development Unit har foreslået følgende karakteristik af kontroversielle emner:

• Emner som der er dyb uenighed om – som for eksempel eutanasi, økonomisk krise, sociale ydelser, indvandring;
• Emner som udfordrer værdier og holdninger – stærke politiske positioner, racisme, homoseksualitet;
• Emner med konfligerende forklaringer – historiske begivenheder, konflikter som Nordirland, Palæstina og Israel;
• Emner som fremkalder følelsesmæssige reaktioner – forbrydelse og fængsel, uddannelse, abort, handicap;
• Emner som elever kan opleve som truende og forvirrende – hvor deres familier har meget stærke meninger, hvor gruppen af jævnaldrende går stærkt ind for et aspekt af en problematik.

Hvis man skal arbejde med denne type emner er det afgørende at kunne skabe et trygt og sikkert rum:

Læreren skal først og fremmest klarificere sin egen rolle. Nogle vil hævde at en lærer altid skal være neutral, men dette er ikke muligt i praksis. Alle vil give udtryk for holdninger i sprog og kropssprog. Det er derfor bedre at søge at indtage en  upartisk holdning. Men denne position kan også være vanskelig, især hvis læreren har en stærk holdning til et emne. I visse tilfælde kan det anbefales at  markere sin position i forhold til et emne således at eleverne kender lærerens holdning. I mange skoler forventes læreren at fremlægge det officielle synspunkt . Dette giver så læreren en position at indtage overfor eleverne. Der kan også være situationer hvor der er brug for at udfordre elevernes holdninger, her skal lærreren fungere som djævelens advokat – især når hele klassen indtager det samme synspunkt. Her må man indføre kontroversielle synspunkter for at sikre, at eleverne stifter bekendtskab med flere perspektiver. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at  understøtte en elev, som udgør en minoritet i klassen for at sikre at hans/hendes holdning tillægges vægt.  

Konkluderende kan man  sige at der ikke er et færdigt svar på hvordan læreren skal forholde sig  ved behandling af kontroversielle emner. Læreren  må reflektere og evaluere i hvert tilfælde og beslutte, hvilken rolle der passer bedst for at kunne mediere mellem holdninger, stimulere kritisk tænkning, få eleverne til frit at give udtryk for deres holdninger.

Efter valg af emne skal både lærer og elever forberede sig på diskussionen.

Alt efter den valgte aktivitet og lærerens målsætning er der flere muligheder:

• Bed eleverne om at søge information i aviser, på internettet eller ved at tale med familie og venner.
• Bed eleverne om at forberede sig sammen.
• Udlever materialer. I begge tilfælde bør analysen af data følge trin 3 i modul 1 om kritisk tænkning.
• Start aktiviteten uden nogen forberedelse for at identificere elevernes forforståelser.

For at sikre et trygt og sikkert rum for diskussion af et kontroversielt emne, kan det være vigtigt at aftale nogle spilleregler i forvejen. Eleverne skal bruge noget tid til at opstille nogle fælles regler, som alle skal overholde. Det kan være at lytte til hinanden, behandle hinanden med respekt osv. Disse regler kan også opstilles ved at bruge kreative metoder som mind-maps osv

I det næste afsnit er der 5 forskellige måder at lave brainstorm på; 5 forskellige måder at lede en debat i klassen og 3 interessante aktiviteter, der kan facilitere ideudveksling om kontroversielle emner. 

Aktiviteternes varighed kan variere alt efter elevernes villighed til at udveksle ideer og gruppens størrelse. Simple aktiviteter kan vare fra 30 minutter, de mere komplekse kan tage 90 minutter.  For det meste behøves ingen materialer ud over papir, blyanter og plancher.