Modul 3: Digital bevidsthed

Overgangen til et stadig mere digitalt miljø giver eleverne mange nye måder at udtrykke sig for at finde og få adgang til forskellige oplysninger og synspunkter. Samtidig gør det, at en øget mængde af ​​forskellige former for misinformation er i omløb. Inden for rammerne af PRACTICE-programmet til forebyggelse af radikalisering undersøger modulet om digital bevidsthed spektret af såkaldte ‘informations forstyrrelser’ (Information disorder, se afsnittet herunder) og viser hvordan Medie og Informations Literacy (MIL) kan hjælpe med at bekæmpe det, anvende værktøjer relateret til fakta-kontrol og give et overblik over måder at vurdere sociale medier, kilder og visuelt indhold.

Efter afslutningen af ​​dette modul vil du være i stand til:

1. Forstå de forskellige typer af misinformation og forkert information, samt hvor disse typer kan placeres indenfor spektret af informations forstyrrelser.
2. Forstå, hvordan informations forstyrrelser påvirker demokratiet og åbne samfund, samt de konsekvenser, det har for uddannelse, politik, erhvervsliv og privatliv, især med fokus på teenagere.
3. Forstå, hvordan skade og forfalskning er måder at tænke ‘informations forstyrrelse’ på.
4. Forstå og kritisere teknologiens og de ‘nye gatekeepers’ rolle (dvs. sociale platforme) i at muliggøre viral distribution af forkert information, der præsenteres som nyheder.
5. Skelne faktum fra fiktion, såvel som legitimiteten af ​forskellige narrativer og historier inden for autentisk journalistik
6. Forstå fakta-check, som er opstået som en bestemt form for journalistik, såvel som etik og metoder indenfor denne praksis.
7. Forstå hvilke spørgsmål der kan stilles i en vurdering kvaliteten af fremførte beviser
8. Forstå hvordan man tilgår en verificering af sociale medier, kilder og visuelt indhold.    

Mens  virkninger af ​​fabrikeret indhold er veldokumenteret har moderne social teknologi skabt en informations-forurening på global skala, et komplekst netværk der skaber, spreder og forbruger disse ‘forurenede’ meddelelser: en række forskellige typer af indhold og teknikker til at forstørre indhold og flere platforme, som er værter for og gengiver dette indhold. Fænomenet Informations forstyrrelse dækker satire og parodi, overskrifter med klik-lokkemad, og vildledende brug af billedtekster, visuelt materiale eller statistikker, såvel som ægte indhold, der deles udenfor sin kontekst, eller manipuleret og fabrikeret indhold.

I modul 3 i Practice programmet ser vi nærmere på begrebet informations forstyrrelse, som det betegnes i en nylig rapport udarbejdet for Europarådet.

Fra et teoretisk synspunkt inkluderer informations forstyrrelser tre forestillinger:

1. Misinformation (når falske oplysninger deles, uden det er tænkt til at forvolde skade)
2. Disinformation (når falske oplysninger bevidst deles for at forårsage skade)
3. Mal-information (når ægte oplysninger deles for at forårsage skade, ofte ved at flytte information, der er designet til at forblive privat, ud i den offentlige sfære).

For at forstå ethvert eksempel på informations-forstyrrelse er det nyttigt at overveje det i tre elementer:

1. Aktører: hvem var ‘aktørerne’, der skabte, producerede og distribuerede eksemplet, og hvad var deres motivation?
2. Budskab: hvilken type meddelelse eller budskab var det? Hvilket format havde det? Hvad var kendetegnene?          
3. Tolk: Når en meddelelse blev modtaget af nogen, hvordan fortolkede de budskabet? Hvilken handling gav det eventuelt anledning til hos modtagerne?

Derudover er det også konstruktivt at betragte et eksempel på informations forstyrrelse som bestående af tre faser:

Ofte er hadefulde ytringer også forklædt som satire eller humor, eller efterfølgende er undskyldningen, at det kun var ment som en vittighed. Det er vigtigt, at eleverne forsøger at undersøge ord, sætninger, billeder, videoer og online indhold på en kritisk måde, tager sig tid til at analysere, hvordan meninger udtrykkes, og anerkender hadefuld tale, selvom det ser ud til at være en ”blød” ” udmelding. Samtidig er det vigtigt, at unge mennesker ved, at de skal rapportere hadefulde ytringer, der findes online, til den sociale platform og/eller til myndighederne. En anden mulighed at udforske, er modtale, for aktivt at engagere sig i at modgå spredningen af hadefuld tale i sociale netværk.

Se denne grafiske fremstilling hvor forskellen mellem hadudtalelse og en dårlig vittighed forklares:
http://blog.nohatespeechmovement.org/wp-content/uploads/2016/12/Infographic_4-with-noise-and-grunge-MASK-E-OUTLINES-01.jpg

Alle, der søger at overbevise andre, kan have et vist incitament til at fordreje, overdrive eller tilsløre fakta. Det er vigtigt, at eleverne er udstyret med en metode til at checke og opdage påstande og kritisk vurdere beviser. Faktacheck eller faktakontrol bruges om journalisters korrekturlæsning og verifikation af påstande i deres arbejde. I vores kontekst her sker fakta-check dog ikke før et indhold offentliggøres, men efter. Udtrykket beskriver fakta-check af fabrikerede sensationalistiske historier, som når ud til et bredt publikum ved hjælp af algoritmer på sociale medier. I 2016 var det mest søgte ord på Google ‘falske nyheder’. I denne nye bølge var fokus på faktakontrol af offentlige påstande, der ‘gik viralt’.

Generelt består fakta-check af tre faser:

1. At finde kontrollerbare påstande, og bestemme hvilke, der (a) kan fakta-checkes, og (b) burde have været fakta-kontrolleret
2. Finde frem til kendsgerningerne ved at søge efter de bedst tilgængelige beviser for påstandene
3. Vurdere påstanden i lyset af beviserne.

Dette er åbenlyst nogle generelle trin, og fakta-kontrol ikke er nogen nøjagtig videnskab. Der er heller ikke en software, som kan undersøge dokumenter og markere når noget er fejlagtigt.

På internationalt plan har det Internationale fakta-kontrollerende Network (International Fact-Checking Network IFCN) udviklet et princip kodeks, der hjælper læserne med at skelne god fakta-kontrol fra dårlig. Disse principper er afhængige af fairness og ikke-partiskhed, gennemsigtighed i kilder og finansiering, gennemsigtighed i metodebrug (til at vælge, forske, skrive, redigere og offentliggøre fakta) og en forpligtelse til en åben og ærlig korrektions-politik.

På europæisk plan er EU FACTCHECK et fakta-kontrol projekt fra European Journalism Training Association (EJTA), der har til hensigt at opbygge et bæredygtigt curriculum vedrørende fakta-kontrol inden for et europæisk netværk af journalistskoler, og i dag samler projektet fakta-check fra mere end 150 studerende og ansatte på over 20 EJTA-skoler. Projektet har udviklet et trin-for-trin fakta-kontrol flow-diagram for at hjælpe studerende og deres lærere til at følge en streng og ensartet metode i fakta-kontrol. Flow-diagrammerne er dedikeret til:

Trin i fakta-kontrol, credits EJTA

EU FACTCHECK giver også en præsentation af de generelle principper for metoderne, og nogle øvelser, som kan udføres for at blive bekendt med deres terminologi. Værktøjer til fakta-kontrol er også udviklet på nationalt niveau.

Disse værktøjer er gratis, og mere eller mindre enkle at bruge, og kræver anvendelse af grundlæggende færdigheder. Der er også avancerede teknikker til at udforske, f.eks.:

Læreren kan anvende dette modul og den teoretiske viden og læring f.eks. på seminarer eller mere oplægsprægede præsentationer, suppleret med praktiske øvelser i arbejdsgrupper. Hovedideen er at arbejde med en 60-90 minutters teoretisk del og en 90 minutter-to timers workshop / praktiske aktiviteter. Sessionerne kan udvides, gøres mindre og/eller opdeles over flere dage, afhængigt af undervisningsrammerne i den pågældende klasse og elevgruppe.

 Her følger forskellige pædagogiske tilgange som kan anvendes:

Der opfordres til, at lærere integrerer lokalt, regionalt, sprogligt og kulturelt relevant materiale og eksempler i aktiviteterne – både de teoretiske og praktiske. Samtidig skal læreren udelade ting, der vurderes som upassende, stødende for en bestemt elevgruppe eller uproduktive. Ændring af tekst eller træningsmateriale, som uanset årsag betragtes som utilstrækkelig, er en mulighed. Derudover er det meget vigtigt at opdatere eksemplerne og de givne materialer, for at gøre lektionerne målrettede, relevante og stimulerende for deltagerne. I nogle tilfælde kan lærerne omskrive læsetekster og klassificere sproget svarende til forskellige niveauer; undervise i vanskeligt ordforråd og lade det være skrevet på tavlen for eleverne at henvise til, såvel som billeder og visuelle spørgsmål, hvor det er relevant; tilskynde til brug af ordbøger; sammensætte eleverne så de er blandet med forskellige i niveauer; give eleverne tid til at samle deres ideer via et rollespil eller diskussion; vurdere eleverne for den indsats, de yder frem for deres evne.  For elever, der har brug for ekstra støtte til nogle opgaver, skal du udpege hjælpere, f.eks. kammerater eller en pædagog. De kan yde hjælp på forskellige måder, afhængigt af den lærendes behov: hjælperen kan modellere trinene i en opgave, før eleven udfører den på egen hånd; hjælpere kan give yderligere spørgsmål (verbal, gestual eller delvis fysisk), når elever har brug for dem; hjælperen kan gennemføre nogle af opgaverne med eller for eleven; hjælperen kan give eleven øjeblikkelig feedback og yderligere opmuntring for at styrke succesoplevelser. Endelig skal du sørge for, at det tilgængelige udstyr (f.eks. Computere, smartphones, interaktive tavler, tablets osv.) er velegnet til de tildelte opgaver og, hvis ikke, skræddersy aktiviteterne til det tilgængelige udstyr.