Modul 6: Interkulturel bevidsthed

Det overordnede læringsformål i dette modul retter sig imod hvordan man underviser i et multikulturelt klasselokale.  Det inkluderer de følgende underemner:  

DEL A

Selvrefleksion for lærere om kulturel identitet og interkulturel opmærksomhed

I denne del vil lærere blive opmærksomme på deres egen kulturelle baggrund og reflektere over, hvordan det forbinder sig til deres værdier og levemåde. Grundlæggende begreber om kultur, kulturel identitet og kulturel sensitivitet introduceres.

DEL B

Hvordan undgås stereotypisering, diskrimination og racisme i klasselokalet

Her vil underviserne lære, at ingen er immune over for kulturelle stereotyper og racistisk tænkning. De vil forstå hvordan disse mekanismer måske er en del af deres skolemiljø. De vil tilegne sig viden om tilgange i undervisningen, som kan integrere interkulturel sensitivitet og fordoms-reducerende undervisningsstrategier (anti-biased teaching) i klasselokalet.

DEL C

Hvordan håndtere interkulturelle konflikter i klasserummet?

I denne del kan du som lærer få viden og råd til at håndtere interkulturelle konflikter i klassen. Her findes eksempler som nogenlunde ligner virkelige situationer. Du kan reflektere over dine egne tilgange til situationer som disse og få vejledning i mulige måder at handle og reagere på.

HVAD?

En øget interkulturel bevidsthed, interkulturel sensitivitet og interkulturelle kompetencer er centrale elementer i forebyggelsen af radikalisering. Men ikke alene elever har brug for træning på det område – også lærere har brug for at reflektere over måden, de omgås forskellige kulturer og identiteter i klassen.

Træning af lærere inden for anti-radikalisering er rettet mod at fremme lærerens bevidsthed om kulturel og religiøs diversitet og støtte læreren i at håndtere forskelle på en professionel, ikke-diskriminerende og fordomsbevidst måde. Det inkluderer at kunne takle forskelle i religiøs tro og livsstil, som eventuelt udfordrer lærerens egne værdier og overbevisninger. Lærere har brug for at kunne håndtere situationer i den kontekst og kunne forebygge diskrimination og racisme i klassen.

HVORDAN?

DEL A: Selvrefleksion om kulturel identitet og interkulturel sensitivitet

Når lærere har at gøre med kulturel diversitet i klassen er det afgørende for dem at reflektere over deres egen kulturelle baggrund. Kun hvis vi er bevidste om vores egne identiteter og de værdier og adfærdsmåder forbundet med egen kulturelle baggrund, kan vi forstå hvad vi måske oplever som udfordrende eller generende ved andre kulturelle udtryk.

Selvrefleksion er en grundlæggende kompetence, både i intra- og interkulturelle interaktioner, for ikke at forblive i et etnocentrisk verdenssyn. Enhver person føler at hans eller hendes verdensopfattelse er det der er ‘normalt’, ‘sandt’ og ‘rigtigt’.  At erkende, at der ikke er et objektivt verdenssyn, men at den måde vi ser verden på afhænger af den sociale og kulturelle baggrund, er et grundlæggende skridt mod at blive interkulturel bevidst.

Som et første skridt må vi derfor opfatte vores egen verden og vores egne erfaringer i en selvrefleksiv proces. Gøre os selv bevidste om, og stille spørgsmål ved det ubevidste og det selvfølgelige, og håndtere vores egne værdier og baggrunde.   

Øvelse 1 er rettet mod netop denne form for refleksionsproces i forhold til ens egen kulturelle baggrund.

En anden måde at stimulere selv-refleksion kan være en logbog, hvor lærere skriver situationer i interkulturelle kontekster ned, som har skabt irritation, og reflekterer over kilden til deres irritation. 

Når vi reflekterer over vores egen kulturelle baggrund leder det også til spørgsmålet om hvordan kultur og kulturel identitet kan defineres. Som et opfølgende trin vil nøglebegreber inden for interkulturel kommunikation præsenteres. F.eks.

  • Kulturbegreber og kulturel identitet (f.eks. Isbjergsmodellen over kultur)
  • Interkulturel sensitivitet

I den sammenhæng vil Bennetts model for interkulturel sensitivitet introduceres, for at udvide forståelsen af hvad det indebærer (se øvelse 2).

DEL B: Hvordan undgå stereotypificering, diskrimination og racisme i klasselokalet 

Skolen er ikke et sted som er fri for stereotypificering, diskrimination og racisme. Lærere er nødt til at være bevidste om, hvordan de mekanismer kan spille en rolle i hverdagslivet i klassen og hvordan de kan modarbejde dem.    

Mange elever oplever diskrimination i deres liv. De oplever det er sværere at finde arbejde på grund af deres navn, de har mindre mulighed for at gå på diskoteker og klubber i nattelivet, de kigges eller stirres på, på grund af deres hovedtørklæde el.lign. De stiller derfor sig selv mange spørgsmål, som de ikke altid selv finder et retfærdigt svar på: Hvorfor ender mange elever med indvandrerbaggrund med lavere karakterer, end elever med majoritets-baggrund? Hvorfor taler sagsbehandleren eller en anden person i det offentlige rum til min familie, som om de var lavere stående? Hvorfor er det svært for os at finde en lejlighed? Hvorfor har vi kun midlertidig opholdstilladelse i årevis? Hvorfor bliver jeg altid spurgt om, hvor jeg kommer fra, når jeg er født her? Osv.      

Andre elever, både med og uden indvandrerhistorie, kommer fra familier hvor ikke særligt humane idéer, eller højreradikale idéer, kommer til udtryk. Et fænomen, der løber gennem hele samfundet på tværs af klasser og sociale lag – og derfor også i skoler og klasser. Især elever i puberteten, som søger efter identitet, spørger sig selv gentagne gange om temaer inden for området racisme, og de har oftest ikke nogen passende rum at reflektere over det i. Undervisningstilgange, der modgår fordomme og gør det muligt at kunne være kritisk overfor stereotypificering, diskrimination og racisme, er en måde adressere de temaer som lærer.            

Endelig kan lærere handle på en diskriminerende måde selv, når de ikke er bevidste om det. Diskrimination og racisme associeres ofte med voldelige nazister og den ekstreme højrefløj, på trods af at der i skolen er virkninger af mere skjulte former for diskrimination og racisme. Spørgsmål rejser sig for lærere i skolen, som f.eks: Tilbyder jeg virkelig de samme chancer til alle mine elever? Hvilke former for ubevidste fordomme og stereotyper påvirker eventuelt min undervisning? Hvordan kan jeg sikre, at ingen  af mine elever føler sig diskriminerede?      

Den følgende øvelse kan hjælpe lærere finde svar på den slags spørgsmål.

DEL C: Hvordan takles interkulturelle konflikter i klassen

Lærere kan blive konfronteret med kulturelle sammenstød eller interkulturelle konflikter i klassen, der kræver en professionel håndtering og mægling mellem forskellige positioner. Dette kan også omfatte situationer, der udfordrer deres personlige værdier. De er nødt til at håndtere disse situationer omhyggeligt for at undgå, at der skabes en atmosfære af mistillid og eksklusion, som kan risikere at skabe grundlag for radikaliseringsprocesser.

Lærere er måske ikke parate til at tackle sådanne situationer: Hvordan reagerer jeg, når unge fornærmer andre ved at kalde dem ”ofre”? Hvordan kan jeg forberede mig til den næste Ramadan eller svare på anmodninger om bedelokaler? Hvordan forholder jeg mig til unge som er vrede over at højreradikale brænder koraner af offentligt? Og til at nogle støtter at det gøres? Hvordan håndterer jeg signaler, der kan indikere radikalisering?

I de følgende øvelser vi forskellige cases anvendes for at opnå en dybere forståelse af interkulturelle konflikter.

Brug af cases eller scenarier til at lære at håndtere interkulturelle situationer er en udbredt og effektiv metode i interkulturel træning. Scenarier, der beskæftiger sig med en interkulturel konflikt, kaldes ofte “kritiske hændelser”. Udtrykket blev oprindeligt brugt af J. C. Flanagan, der er kendt som udvikleren af “Critical Incident Technique” (CIT). Flanagan brugte denne teknik til at indsamle information om kritiske situationer, for at lære om deres konsekvenser og herved udvikle forbedringer i den givne kontekst. I interkulturel uddannelse bruges kritiske hændelser primært  for at skabe læring. I denne sammenhæng bruges udtrykket ‘kritiske hændelser’ normalt til at beskrive situationer, hvor en misforståelse, problem eller konflikt opstår på grund af kulturelle forskelle mellem interagerende parter.

Margalit Cohen-Emerique har udviklet en diagnostisk metode til kritiske hændelser, der medfører følelser af et kulturelt chok hos de involverede personer. Cohen-Emerique definerer et kulturelt chok som den følelsesmæssige og intellektuelle oplevelse, der sker, når man kommer i kontakt med det, der er fremmed for én. Dette skaber følelser som uforståenhed, frygt og overraskelse. Hun siger, at hvis dette kulturelle chok ikke anerkendes og bearbejdes, kan det føre til defensive reaktioner.

I en skole, der er åben for mangfoldighed, kan der være eksempler på kritiske hændelser hver dag. Hvordan kan man undgå fordømmelse eller tilbagetrækning blandt de involverede mennesker i den kontekst? Hvordan kan rummet for dialog bevares? Hvordan kan der udvikles metoder, der respekterer alle parters forventninger og værdier? Margalit Cohen-Emerique anbefaler, at pædagogiske fagfolk systematisk håndterer kulturelle chok for at opretholde en åben holdning. At benægte et kulturchok forhindrer der på den anden side i at blive bearbejdet og beskytter ikke mod dets virkninger. Det er derfor nødvendigt at genkende og identificere det for at undgå en defensiv og negativ holdning.

Øvelse 4 giver en detaljeret beskrivelse af Cohen-Emeriques-tilgangen og et eksempel på en interkulturel konflikt i skolen, og hvordan den kan analyseres ved hjælp af denne tilgang. Efter at have gennemgået eksemplet får du en bedre forståelse af, hvordan du analyserer dine egne konflikter.

Øvelse 5 giver eksempler på scenarier om, hvordan man håndterer situationer og positioner i forbindelse med islam fra organisationen Ufuq.de (‘Pædagogik mellem islam, islamfjendtlighed og islamisme’) til reflektion sammen med nogle baggrundsoplysninger og handleanbefalinger for at hjælpe lærere, som måtte møde lignende cases.

LITTERATUR

Bennett, M. J. (1986): A developmental approach to training intercultural sensitivity. in J. Martin (Guest Ed.), Special Issue on Intercultural Training, International Journal of Intercultural Relations. Vol 10, No.2. 179-186.

Bennett, M. J. (1993): Towards ethnorelativism: A developmental model of intercultural sensitivity (revised). In R. M. Paige (Ed.), Education for the Intercultural Experience. Yarmouth, Me: Intercultural Press.

Cohen-Emerique M., Le choc culturel, méthode de formation et outil de recherche. In: Guide de l’interculturel en formation. Demorgon J. et Lipiansky E.M. (Dir.), Éditions Retz, Paris, 1999, Pp 301-314.

Kinderwelten Projektmaterialien (2007): Zur Kommunikation zwischen Eltern und Erzieher_Innen bei Konflikten. Available online:  https://situationsansatz.de/files/texte%20ista/fachstelle_kinderwelten/kiwe_pdf/Zusammenarbeit_zw_Eltern_u_Erzieher_innen_bei_Konflikten.pdf

Oueslati, Ramses M.: Standhalten: Umriss einer rassismuskritischen Didaktik. Full text version in German: https://www.ufuq.de/umriss-einer-rassismuskritischen-didaktik/#_ftn1

Ufuq.de (2018): The kids are alright. Vorschläge für den pädagogischen Umgang mit schwierigen Positionen und Verhaltensweisen von Jugendlichen im Kontext von Islam, Islamismus und Islamfeindlichkeit.

Contact Us

Do you want to sign up to receive our newsletter or write us to have more information?

Coordinator – Centro per lo Sviluppo Creativo Danilo Dolci – Italy

antonella.alessi@danilodolci.org