Dette modul fokuserer på to tæt forbundne aspekter: åbensindethed og kreativ tænkning.

Det er opdelt i to dele. Første del fremlægger generel information og modulets læringsmål, anden del analyserer forskellige tilgange, metoder og strategier, som udgør nyttige ressourcer for lærere om hvordan de kan organisere, planlægge og opbygge et kreativt og åbent læringsmiljø.

Alle er født med et kreativt potentiale. Det er naturligt for små børn at lege,bruge fantasi til at  afprøve muligheder og situationer. Unge bruger fantasi og kreativitet til at afprøve situationer og muligheder. I løbet af  skoleårene udsættes børn for pres og dette svækker deres kreativitet. Ken Robinson,forfatter og international rådgiver hævder at børn i skolen mere bliver uddannet til at blive god arbejdskraft end kreativt tænkende personer. Dette skyldes at uddannelsessystemet er meget gammelt og baseret på forældede ideer. Eleverne er bange for at lave fejl overfor lærere, som er uddannet til at der kun er et rigtigt svar, dette hæmmer selvstændig kreativ tænkning. (Ken Robinson, TED talk, How schools kill creativity).

Lærerne bør opmuntre og fremme  kreativitet og åben fordomsfri tænkning. Disse kompetencer er uundværlige for elever, når de skal tage selvstændig stilling og forstå og værdsætte mangfoldigheden i den menneskelige eksistens. Det følgende sigter mod at indkredse og bestemme  kreativ tænkning og åbensindethed. 

Figure  SEQ Figure \* ARABIC 1. Developing the Cambridge Learner Attributes guide,Cambridge Assessment International Education. 53-74

Divergent tænkning anvendes om den form for tænkning, hvor man skaber mange ideer og løsninger. Edward de Bono kaldte det  “horisontal tænkning”. Det er en proces som genererer mange forskellige problemløsninger.

Åbne læreprocesser involverer at eleverne reflekterer over påstande, identificerer misinformation og overvejer andre løsningsmuligheder. Åbensindethed giver også eleverne mulighed for at udforske,hvordan andre mennesker i verden tænker og agerer. Det bliver muligt at forholde sig til nogle erfaringer, holdninger og perspektiver, som er forskellige fra ens egne. Derved modvirkes det snæversyn, som er forbundet med udelukkende at koncentrere sig om egne behov og interesser.

 Læreren skal søge at skabe et åbent og kreativt læringsrum, derfor skal han/hun inddrage kreative, fantasifulde og stimulerende muligheder i sin planlægning af undervisningen. Kreativ pædagogik involverer et samspil mellem kreativ undervisning og kreativ læring, for at udvikle kreativitet i skolen skal lærerne blive mere kreative (Lin Y, 2019).

Kreativitet og åbensindethed kræver et sikkert og tillidsfuldt rum, hvor det er muligt at lege og tage risici. Det er lærerens ansvar at facilitere mere kreative problemløsninger i et dertil egnet læringsrum. Det er vigtigt at anse kreativitet som en integreret del af læring og skabe rum,som opfordrer til kreativitet. Det er vigtigt at formidle at det er ok at fejle. Det er bedre at der kommer mange svar end kun et rigtigt. Derved bliver der skabt et tillidsfuldt og  anerkendende miljø, hvor det ikke er farligt at begå fejl (Lin Y, 2019).

Der kan anvendes forskellige metoder og strategier. I det følgende er der forslag til og eksempler på didaktiske metoder og kreative tilgange.

De Seks Tænkehatte er en teknik som er udviklet af  Edward De Bono. Metoden går ud på at sikre at eleverne ser problemet fra forskellige vinkler. Farven på hatten repræsenterer den vinkel, eleverne skal anlægge på ideen. Metoden kan anvendes på alle typer problemer og sigter mod at skabe en kreativ atmosfære og optimere kommunikative færdigheder og gøre tænkningen klarere.  Det er vigtigt at alle elever har den samme hat på og udforsker problemet i fællesskab i stedet for at tage parti i en debat.  De seks tænkehatte repræsenterer følgende positioner:

Denne teknik kan benyttes både individuelt og i grupper og den sikrer at man kommer igennem alle tilgange til et tema. Desuden lægger den op til rationel evaluering af ideer og forslag. I en gruppe kan De Seks Tænkehatte nedsætte risiko for konflikter.

Den følgende case study indgår i kapitel 4 i  Developing the Cambridge Learner attributes, Cambridge Assessment International Education.

Det viser at  “læringsrum” kan fremme kreativ tænkning.

De følgende videoer kan bistå lærere i at udvikle et kreativt og åbensindet læringsmiljø.

• iEARN er en online skoleplatform hvor lærere kan udveksle ideer og projekter. der er 150 projekter i EARN , som er udviklet af lærere og elever. Man udvælger et online projekt, som man ønsker at tilpasse til sin undervisning. Derefter kommer læreren og eleven ind på online portaler hvor man kommer i kontakt med skoler i verden, som arbejder med samme projekt. https://iearn.org/about 
• Brainstorming er en metode som stimulerer en fælles kreativ atmosfære mellem elever og lærere. Realtime Board er et gratis online redskab. der består af en online whiteboard der bruger virtuel post-it, billeder osv. Popplet er et andet interessant gratis program, hvor man visuelt kan gemme ideer og tanker og kan uploade tekster, billeder og film.
• Der findes mange online redskaber som faciliterer Mind Mapping software er meget velegnet til at tænke kollektivt.Gratis open sources software som for eksempel Xmind, FreePlane eller FreeMind er velegnede.
• MacMillan Education har udviklet en kombination af digitalt og trykt materiale med ressourcer for lærere og elever, som understøtter åbensindet tænkning. Den kommunikative og induktive tilgang giver elever de færdigheder, de har brug for i det virkelig eliv. De mange eksempler og oplæg kan spare forberedelsestid for lærere.  Der findes gratis eksempler fra  Open Mind online som har interessante undervisningsmaterialer til forskellige niveauer.

Kreativ tænkning og åbensindethed er to tilgange, som modvirker stereotyper og polarisering, som indvirker på radikaliseringsprocessen. Disse tilgange kan også anvendes af eleverne i livet uden for skolen, så de kan udvikle aktivt medborgerskab.

De følgende anbefalinger kan støtte lærere i at undervise i et åbensindet klima med brug af kreativ tænkning.

• Lær eleverne at analysere forskellige perspektiver med et åbensindet og respektfuldt sind.
• Gør dem i stand til at identificere misinformation og stereotyper således at de kan modstå radikalisering og  blive aktive medborgere.
• Lær dem at undgå at overgeneralisere om forskellige kulturer, religioner, lande og folkeslag. Lær dem at møde og forstå andre kulturer.

Lær dem at være åbensindede og stimulerer deres tænkning ved at give dem mulighed for at arbejde sammen med elever fra andre lande eller giv dem mulighed for at møde mennesker fra andre lande.

Det er vigtigt at stimulerer kreativitet i alle fag. Som Ken Robinson siger “man kan være lige så kreativ i matematik, naturvidenskab og filosofi som i musik, kunst eller dans.” Åbensindethed og kreativ undervisning kan bruges i alle fag.

En god anbefaling er at benytte den sokratiske metode, som kan være katalysator for kreativ tænkning. Et godt spørgsmål sætter feedbackprocesser mellem lærer og elever i gang. Forskning viser at lærere skal være omhyggelige med at planlægge formuleringer af de spørgsmål, de agter at benytte i undervisningen(Budd Rowe M, 1986). Spørgsmål som stimulerer svar som kræver kompleks mental bearbejdning kan fremme kreativitet. Hvad hvis…? og Hvorfor…? spørgsmål kan stimulere kreativ og kritisk tænkning, især hvis  de bliver fulgt op med flere spørgsmål, som får eleverne til at tænke videre. Det er også vigtigt at eleverne lærer at reflektere over deres egne spørgsmål. Et spørgsmål kan vise, hvordan eleven tænker og hvor læring  skal sætte ind. Når eleverne lærer at stille spørgsmål kan det: 

• udvikle deres interesse og motivation
• stimulere dem til at tænke grundigere
• konsolidere deres forståelse for emnet
• få dem til at se et emne fra forskellige perspektiver
• klarificere en personlig læreplan
• inspire til at ønske at finde et svar