Modul 4: Aktiv lytning og åben kommunikation
MODULETS FORMÅL
Dette modul giver lærere og pædagoger mulighed for at forholde sig til den mangel på kommunikation og demokratisk dialog, som kan føre til radikalisering og at iværksætte tiltag som styrker elevernes resiliens og forebygger radikalisering. Modulet præsenterer effektive værktøjer og tilgange til brugen af åben kommunikation og aktiv lytning i undervisningen.
Dette modul præsenterer kommunikationsteknikker som viden, anvendelse, analyse, syntese og evaluering, som lærere kan anvende personligt og professionelt.
Efter at have gennemgået modulet har læserne fået kendskab til følgende elementer :
Aktiv lytning
- Lytteprocessen og forskellige former for lytning,
- Aktiv lytning og observation,
- Hvordan man kan blive en aktiv lytter
Åben kommunikation
- Definition af kommunikation & kommunikationsprocessen,
- Åben kommunikation og kommunikationsteknik
- Forhindringer for kommunikation
Argumentation & debat
- Åbenhed for kulturelle forskelle og andre holdninger
- Sokratisk metode og Gensidig Maieutisk Metode (GMM)
- Forslag til effektiv argumentation og debat
HVAD?
AKTIV LYTNING
Lytteprocessen og forskellige former for lytning
I lytteprocessen modtager og reagerer man på verbale og nonverbale budskaber. Processen kan opdeles i : at høre,forstå, svare og huske.
Forskellige former for lytning.
Registrerende lytning er den mest basale form for lytning, hvor der bare registreres lyde uden betydning .
Foståelseslytning. I forståelseslytning indgår gestik, toneleje og andre former for kropssprog. Disse nonverbal signaler kan styrke kommunikation men kan også give anledning til misforståelser. I mange lyttesituationer er det nødvendigt at benytte afklarende reflektion.
Lytning udgør den mest fundamentale kommunikationskompetence og der er tre hovedtyper for lytning i interpersonelle interaktioner:
- Informativ lytning (Lytte for at lære )
- Kritisk lytning (Lytte for at evaluere og analysere)
- Terapeutisk og emfatisk lytning (Lytte for at forstå den talendes følelser og emotioner).
Aktiv lytning og iagttagelse
Lytning er mere end at høre hvad den talende siger. Aktiv lytning indebærer at være opmærksom uden at dømme og at tage alle sanser i brug. Digteren Alice Duer Miller siger at ”lytning vil sige at forholde sig til det sagte på en dyb menneskelig måde“.
Det er vigtigt at fokusere på både verbale og nonverbale signaler.
Verbale tegn på aktiv lytning
- Positiv forstærkning – brug af positive ord og vendinger som: ‘’Jeg forstår,” ”ja,” ”fint”.
- Huske- lægge mærke til hvad der bliver sagt for at opmuntre den talende.
- Spørge og uddybe – ved at stille relevante spørgsmål får den talende et indtryk af dels at lytteren er interesseret i det sagte og dels at budskabet er blevet korrekt
Åbne spørgsmål er bedre end ja og nej svar.
- Reflektion – vise forståelse for udsagnet ved at gentage.
Nonverbale tegn på aktiv lytning
- Smil – Smil kan være en kraftfuld bekræftelse på at udsagn bliver lyttet til og forstået og det er også et tegn på at den lyttende er troværdig, kooperativ og tillidsvækkende.
- Øjenkontakt – Øjenkontakt er et kraftfuldt middel til at opmuntre den talende.
- Kropsstilling – Som del af en åben og modtagelig kropsstilling må benene ikke være krydsede og armene skal være åbne med håndfladerne opad.
- Spejling – Spejling starter med at observer den talendes ansigt og kropssprog og derefter efterligne dem.
- Afledning – Det er vigtigt at undlade at se på ur eller telefon, lege med hår og pille negle.
Hvordan man er aktivt lyttende
Ud over at følge de ovenfor beskrevne tegn på verbal og nonverbal lytning kan man også:
- Undgå at dømme det sagte og fokusere på hvad den talende mener;
- Ikke afbryde, lad den talende tale færdigt;
- Afstå fra distraherende handlinger;
- Give positivt feedback;
- Lytte empatisk og forstå den talendes synsvinkel;
- Opsummere og prøve at se den røde tråd i udsagnet;
- Fjerne forstyrrende elementer i omgivelserne eller ignorere dem;
- Udlade at afslutte den talendes sætninger;
- Huske at man kan udvikle sine aktive lyttekompetencer.
Aktiv lytning i klasseværelset
Aktive lytning er væsentligt for et godt forhold mellem lærer og elev. At vide hvad lærere og elever siger gør det nemmere for elever at føle sig anerkendt og følelsesmæssigt knyttet til skolen. Lærere kan anvende aktiv lytning for at styrke selvindsigt og for at elever kan føle sig værdsatte og derved indlære bedre.
Åben kommunikation
Definition af kommunikation & kommunikationsprocessen
“Kommunikation er en proces hvorved information bliver udvekslet via et fælles system bestående af symboler, tegn eller adfærd” (Merriam-Webster, 2019) .
En kommunikation involverer en afsender, et budskab og en modtager. Selv om det lyder simpelt er det en meget kompleks proces, som kan blive påvirket af mange faktorer som for eksempel vores følelser, den kulturelle ramme, det valgte medium. Præcis og effektiv kommunikation er vanskelig at opnå.
Åben kommunikationsteknikker
Åben kommunikation finder sted når alle parter I en samtale eller debat kan formidle deres ideer til hinanden. Det er lettere når der finder en effektiv kommunikation sted, men der er tale om to forskellig eformer for kommunikation. Effektiv kommunikation finder sted når modtageren forstår budskabet på den af afsenderen intenderede måde.
Teknikker
- Aktiv lytning – Aktiv lytning fremmer åben kommunikation.
- Give feedback- feedback er en vigtig del af åben kommunikation idet man lærer at modtage kritik.
- Positiv kommunikation –det er nødvendigt at bruge positive udsagn i stedet for negative.
- Tillid, empati, mangfoldighed, respekt, tålmodighed og sympati– det er vigtigt at være bevidst om disse og benytte dem i kommunikation.
Hindringer for åben kommunikation og tips til at modvirke dem:
- Manglende opmærksomhed og interesse, forstyrrelser.
- Forskelle i perception og holdninger.
- Manglende tillid, empati, mangfoldighed, respekt, tålmodighed og sympati.
Kommunikation kan desuden hæmmes af fysiske, perceptuelle, kulturelle, emotionelle, sproglige, køns- og interpersonelle barrierer.
Tips til at modvirke kommunikative barrierer:
- Være bevidst om at alle har forskellig uddannelsesmæssig, social og kulturel baggrund og at alle kan anvende forskellige kommunikationsstile.
- Bruge enkelt sprog
- Aktiv lytning
- Opbygge tillid, empati, mangfoldighed, respekt, tålmodighed og sympati
- Undgå store mængder information
Åben kommunikation i klasseværelset:
Åben kommunikation giver alle lige deltagelsesmuligheder I klasseværelset. Desuden bevirker den et bedre læreproces, giver eleverne muligheder for at nå deres mål, styrker forholdet mellem lærer og elev og skaber i det hele taget en gennemgribende positiv oplevelse for alle deltagere i lære- og undervisningsprocessen.
Lærere og pædagoger bør være opmærksomme på de barrierer, som hindrer åben kommunikation.
- Lytte- barriere: læreren skal kontrollere emotionelle reaktioner og fokusere på det, som eleven siger. Forstyrrende lyde som telefoner og byggeri kan gøre det vanskeligt at lytte. Disse forstyrrende lyde bør reduceres mest muligt I klasseværelset. Læreren bør også tage sig tid til at lytte til hvad andre siger til eleverne.
- Sproglige barrierer: der kan opstå problemer på grund af brug af ord med tvetydig betydning. Læreren skal sørge for at eleverne klart forstår betydningen af de ord, de bruger.
- Perceptionsbarriere: Selv om eleverne hører det samme budskab, kan de opfatte det forskelligt. Læreren skal også lære at fokusere på både positive og negative aspekter af samtalen i klasseværelset.
For at realisere effektiv åben kommunikation i klasseværelset, må man forstå de forskellige perspektiver og forstå at andre i en debat kan fremkomme med andre ideer og holdninger, som er dannet ud fra oplevelser og baggrunde, som er forskellig fra vores egen. Undlad at fortælle andre at de er forkerte. Det første trin i en læreproces består i at anerkende andre menneskers synspunkter og værdier og at de kan bidrage til vores læreproces og at hvert menneske er enestående og det er vigtigt at lytte opmærksomt til andre. Disse forskelle skyldes kulturelle forskelle som består i de forskellige værdier, adfærdsnormer og sprog, som anses for at være karakteristiske for medlemmer af en specifik etnicitet, race eller nation.
HVORDAN?
Aktiv lytning
Her er en simpel øvelse, som kan fremme aktiv lytning i klasseværelset.
Hav følgende i klasseværelset og mind eleverne om at efterleve det:
Sid tæt på den talende.
Lyt med dine øjne, ører og hjerte.
Spørg og svar på spørgsmål.
Nik med hovedet for at vise at du lytter.
Følg den talende med øjnene.
Åben kommunikation
Kommunikation er en gensidig process som ligger tæt op ad kreativitet og menneskelig udvikling. Kommunikation bygger på en kanal, der forbinder en afsender og en modtager af et budskab, der kræves ikke aktiv deltagelse af modtageren.
I uddannelsen er det vigtigt at skabe gensidig kommunikation som en metode til at uddanne sig selv og andre og til at skabe fællesbeslutninger og anerkende deltagerne som individer. Når man planter spørgsmål kan svarene gro frem.
Den sokratiske metode og den heraf afledte GMN (den gensidige maieutiske metode), kan med fordel anvendes til at skabe åben kommunikation i skolen.
Den sokratiske metode er baseret på at udøve reflekterende dialog. Sokrates troede at undersøgende spørgen gav mulighed for at undersøge ideer logisk og afgøre deres validitet. Læreren spiller uvidende for at sætte en dialog i gang.
Den sokratiske spørgeteknik er kan med fordel anvendes til at undersøge elevernes ideer. Den kan anvendes på alle niveauer og af alle lærere og kan også anvendes forskellige steder I den pædagogiske proces. Sokratisk spørgeteknik fremmer selvstændig tænkning og giver eleverne ejerskab til det, de lærer. Desuden lærer de at stille gode spørgsmål, hvilket fremmer deres mulighed for at foretage effektiv argumentation og debat i skolen.
At stille undersøgende spørgsmål til hovedtemaet i en litterær tekst er et godt middel til at stimulere åben kommunikation i skolen. Spørgsmål som “ er sandhed absolut eller relativ? ” eller “hvad gør os til mennesker? ” engagerer eleverne, selvom man ikke kan besvare dem I løbet af en lektion (eller et liv). Eleverne kan dramatisere teksten og klassen kan diskutere hvordan teksten behandler hovedtemaerne.
Danilo Dolci videreudviklede den sokratiske metode. I modsætning hertil er hans gensidige maieutiske metode (GMM) en gensidig proces.
GMM er en gruppekommunikationsstrategi (Habermas, 1986) som gør det muligt for alle deltagere at bidrage med ideer og holdninger til udviklingen af en fælles ide til at skabe ændringer på individuelle og kollektive sociale/politiske/økonomiske og uddannelsesmæssige områder (Mangano, 1992). GMM er bredere end en ren pædagogisk tilgang og kan derfor anvendes i forskellige situationer ved at skabe partecipatorisk læring i et stimulerende og kooperativt rum.
GMM METODEN
- Dialog er et værktøj til at udvikle gensidig undersøgelse og aktiv participation.
- Hver person har en indre viden som er erfaringsbaseret.
- Viden er dynamisk og i konstant udvikling og skal skabes i en gruppe. Interaktionen i gruppen kan udgøre et forandringselement.
KARAKTERISTIKA FOR TILGANGEN
- Metoden fokuserer på det individuelle og på gruppeoplevelser.
- Der foretages en dybtgående analyse af alle deltageres behov for at skabe et ansvarligt handlingsberedskab.
- Problemerne, som skal undersøges, skal stamme fra virkeligheden.
- Alle deltageres ideer og forslag skaber et komplekst billede af virkeligheden.
- Den horisontale proces fører til deling af magt og indflydelse.
- Metoden anvender aktiv partecipation, aktiv lytning, kommunikation, konfrontation, kooperation, kreativitet, selvrefleksion og åbenhed.
GMM LÆREPROCESSEN
GMM læreprocessen starter med en langvarig analyse og diskussion af temaer, som er betydningsfulde for gruppen. Der gås dybt ind i følelser, indre perspektiver og behov. Målet er ikke at nå til forståelse af nogen “dyb mening”, men snarere at verificere hvordan betydninger “resonerer” på mange forskellige måder for forskellige mennesker. Det vigtigste er at rekonstruere disse betydninger gennem en fælles gensidig udforskende proces.
Gennem dialogen vokser der gradvist en gruppefølelse frem, hvor deltagerne lærer at gruppen er en organisation hvor man bliver anerkendt som person og deltager i demokratiske processer.
GMM ser uddannelse i den klassiske betydning af ordet, “e-ducere” betyder af tage ud. Uddannelse er at opdage, løse, beslutte, lære, designe, tænke og bygge sammen, det betyder også at få en dybere selverkendelse ved det fælles bidrag til processen.
Processen foregår på to planer: de virkelige diskussioner som kan føre til konkrete resultater og de kompetencer, som udvikles gennem gruppediskussionerne. Det er en vigtig erfaring for alle at foretage denne type beslutninger, hvor man lærer at afstemme sine behov til de andre deltagere og at lægge handlingsplaner, både individuelt og i gruppen.
Samtalen får deltagerne til at udtrykke sig. Ved at lytte forstår læreren elevens måde at tænke og opfatte på. Således fremmer GMM deltagernes potentiale til at opdage, metoden skaber essentielle konfrontationer og møder med det formål at analysere og eksperimentere og udvikle evnen til at ændre virkeligheden.
SUPPLERENDE MATERIALE
GUIDE TIL EN GMM WORKSHOP
FORBEREDELSE
Hvis der er et aftalt tema, er det bedst at alle forbereder sig (ved at læse dokumenter, undersøge, finde billeder og digte). Her er emnet bestemt på forhånd, men det er nødvendigt at alle deltagere er enige.
GMM WORKSHOPPEN
Det er vigtigt at deltagerne præsenterer sig selv eller deres personlige drøm på det første møde.
Koordinatoren introducerer temaet eller et “godt spørgsmål”. F.eks. Hvordan opfatterI fred? Hvad er krig?
Workshoppen skal begynde som en dialektisk undersøgelsesproces baseret på en demokratisk åben struktur uden nogen form for tvang eller dogmatisme.
Koordinatoren styrer gruppediskussionen således at alle deltagere får lige tid til at give udtryk for sine ideer og holdninger på sin egen måde.
Deltagerne tager ordet på skift, alle skal udtrykke deres holdning til emnet, hvilket giver individuelt ejerskab.
Det er vigtigt at alle lytter aktivt til hinanden.
Koordinatoren kan opfordre de, som er tavse, til at tale, d kan så acceptere eller nægte.
Koordinatoren skal også sørge for at indlægge pauser, hvor deltagerne I tavshed kan reflektere over det, de har hørt.
Koordinatoren skal kunne sammenfatte billeder, ideer og analogier. Disse delelementer sættes I relation til hinanden således at alles bidrag inkluderes i den maieutiske proces.
Koordinatoren kan intervenere, men bør ikke påvirke gruppediskussionen med sine egne holdninger, han/hun skal snarere fremme fælles kommunikation, bede om uddybninger og eksempler fra deltagernes egne erfaringer.
Koordinatoren skal registrere hvad deltagerne siger.
Til slut opfordrer koordinatoren alle til at give en kort evaluering baseret på deres oplevelse. Deltagerne kan give hinanden feedback under evalueringen.
Koordinatoren afslutter workshoppen ved at lave et kort referat af hvad der er blevet sagt og konkluderer på basis heraf.
UDFORDRINGER OG TIPS TIL ANVENDELSE I FORSKELLIGE LÆRINGSSAMMENHÆNGE
Potentielle udfordringer:
- Forskellige opfattelser: hver elev opfatter undervisningen forskelligt. Prøv at få kendskab til hver elev forinden.
- Forventninger: eleverne kan have forskellige forventninger til emnet og læreprocessen. Læreren bør være bevidst om de forskellig forventninger for at kunne vejlede eleverne.
- Følelser: både lærerens og elevens følelser kan indvirke på forståelsen af et budskab. Derfor skal læreren udvikle sin følelsesmæssige intelligens for at kunne styre følelser.
- Lytning: lærere kan være trætte eller distræte i løbet af læreprocessen og bør kende metoder til at styrke interessen eller motivationen.
- Overlæsset information: eleverne kan ikke bearbejde informationsmængden I budskabet. Lærerne bør ikke give for meget information, det skal balancere med den praktiske og tekniske læreproces.
Tips til anvendelse:
- Opbyg tillidsfulde relationer I klasseværelset, tillid mellem lærer og elever er en forudsætning for læring.
- Det er vigtigt at kende elevernes sprog, værdier, sociale baggrund og læringsstile, individuelle behov og støtte fra familien.
- Tilpas undervisningsstrategier til elevernes behov og forventninger og vælg strategier, som tilgodeser hver enkelt elevs styrker og interesser.
- Evaluer elevernes læring
- Skab en kultur som understøtter motiveret læring uanset niveau, kulturel baggrund og motivation.
LITTERATUR
What is the SLANT Strategy and How does it Improve Student Achievement? [online] Available at: https://k12teacherstaffdevelopment.com/tlb/what-is-the-slant-strategy-and-how-does-it-improve-student-achievement/ [Accessed 26 Jun. 2019].
Merriam-webster.com. (2019). Definition of COMMUNICATION. [online] Available at: https://www.merriam-webster.com/dictionary/communication [Accessed 26 Nov. 2019].
Unl.edu. (2019). Asking Good Questions: Socratic Method in the Classroom | Graduate Connections | Nebraska. [online] Available at: https://www.unl.edu/gradstudies/connections/asking-good-questions-socratic-method-classroom [Accessed 26 Jun. 2019].
What is Open Communication. (n.d.). Retrieved from https://www.igi-global.com/dictionary/open-communication/21169.
What is Cultural differences? HR Definitions & Examples. (n.d.). Retrieved from https://www.mightyrecruiter.com/recruiter-guide/hiring-glossary-a-to-z/cultural-differences/.
EDDILI – To EDucate is to make possible the DIscovery of Life – RECIPROCAL MAIEUTIC APPROACH In adult education – Edited by Amico Dolci and Fausto Amico – Lifelong Learning Programme – Sub-Programme Grundtvig [Available at https://danilodolci.org/media/English.pdf]
Contact Us
Do you want to sign up to receive our newsletter or write us to have more information?
Coordinator – Centro per lo Sviluppo Creativo Danilo Dolci – Italy
antonella.alessi@danilodolci.org