Modul 7: Konflikthåndtering

Konfliktløsning er en proces, hvorved folk løser en tvist eller en konflikt, så deres interesser er tilstrækkeligt adresseret, og de er tilfredse med resultatet (Association for Conflict Resolution, 2007).

Undersøgelsen udført i forbindelse med PRACTICE-projektet indikerede, at eleverne fra de deltagende lande i nogle tilfælde ikke er villige til at deltage i diskussioner og udveksle meninger; nogle har en tendens til at udtrykke deres meninger, men er ikke villige til at lytte til et modsat synspunkt. Lærere forsøger normalt at løse konflikter gennem dialog og modererede diskussioner med argumenter og eksempler, og ved at tilskynde eleverne til at se på et problem fra et modsat synspunkt. Ikke desto mindre udtrykte lærere og andre skolefagpersoner behov for efter- og videreuddannelse indenfor konflikthåndtering og håndtering af følsomme problemer.

Tvister kan føre til et klima af ubalance og ustabilitet i klasseværelserne, især hvis underviserne ikke har de rigtige værktøjer og metoder til at takle problemstillingerne. Derudover kan det føre til overtagelse af ekstreme overbevisninger og voldelig opførsel. Derfor er der behov for en konkret, struktureret procedure til fredeligt at løse sammenstød.

Gennem (peer) mægling kan involverede parter og observatører udveksle ideer og forstå hinanden igennem en struktureret proces. Denne metode kan lette forståelsen af modsatte synspunkter, skabe grundlag for forsoning, mens man bruger argumenter og begrundelser, og herved gradvist indtager mindre ekstreme meninger, samtidig med at man forstår forskellighederne.

Som en proces henviser mægling til udviklingen af en struktureret kontekst for hovedparternes interaktion, med deltagelse af en uvildig tredjepart, uden ‘magt’, og hvor synspunkterne på hændelsen og følelser forbundet med parternes tvist udtrykkes. Tvistens parter vil derefter foreslå løsninger, som de vil forpligte sig til at følge, med det formål at genoprette forholdet og skaden for offeret, samt at tilfredsstille de involverede parters retfærdighedsfølelse.

Peer mediation er en proces med fredelig løsning af en konflikt i forbindelse med skolelivet mellem to eller flere parter, ved hjælp af en tredje, upartisk elev – mægleren – gennem en struktureret procedure med en specifik struktur, aktiv deltagelse og parternes direkte kommunikation, med henblik på en frugtbar løsning af konflikten.

Antallet af deltagere og graden af deres deltagelse kan tilpasses til alvorligheden af hændelsen. Deltagerne, der ikke var involveret i hændelserne, kan også udtrykke deres mening, såvel som deres følelser omkring begivenheden. Deres tilstedeværelse kan lette identifikation og fordeling af parternes ansvar, følelsen af anger og parternes forpligtelse til at finde en løsning og følge de krævede trin for at nå det.

Læreren skal forklare proceduren for sine elever og skal implementere den selv, for at eleverne har et konkret eksempel på, hvordan proceduren foregår. De skal også yde vedvarende støtte til eleverne.

Ud over metoden med peer-mægling er fredsskabende cirkler en anden genoprettende tilgang til retfærdighed, som kan implementeres i klasseværelset. Cirkler er ideelle til konfliktløsning, der involverer mere end to studerende og kan også bidrage til udviklingen af et trygt rum i klasseværelset, så alle kan reflektere og deltage i problemløsning. I modsætning til peer-mægling involverer cirkler ikke primært de to umiddelbare parter i konflikten, men også hele samfundet, der kan være blevet berørt af konflikten og kan støtte dem, der er i konflikt.

Formålet med den foreslåede metode er, at alle elever skal reflektere over konflikten, udveksle deres synspunkter, dele deres perspektiver og indgå i dialog som lige. Desuden faciliterer denne praksis opbygning af fællesskab.

Trinene i Genoprettende Cirkler:

• Facilitatoren inviterer alle eleverne, der ønsker at deltage i processen, til at sidde i en cirkel for at skabe en følelse af fællesskab. Facilitator forklarer eleverne, at ‘talestaven’ giver indehaveren mulighed for at tale og udtrykke sig, mens det giver de andre deltagere mulighed for at lytte til taleren uden at skulle svare. Derefter spørger facilitatoren alle deltagere, om de er enige om at respektere talestaven. Hvis alle eleverne er enige, begynder proceduren. I tilfælde af, at der er indvendinger, overleverer facilitatoren dem talestaven og beder dem om at udtrykke deres indvendinger og diskutere dem.

• Cirkelholderen starter samtalen, mens hun/ han holder talestaven. Vedkommende giver udtryk for sit perspektiv og introducerer de studerende til proceduren og konflikten, der er opstået: f.eks. ‘I dag vil vi dele vores tanker og følelser omkring [det problem, der er opstået] og forsøge at skabe en plan for, hvordan vi viser vores respekt for alle. Jeg vil gerne invitere alle til at tale fra deres hjerte, dele deres indsigt og være åbne for de ideer og perspektiver, der deles i cirklen. Facilitatoren udtrykker sig (f.eks. om måder, vi kan vise respekt for andre mennesker) og giver talestaven til den person, der sidder ved siden af.

• Cirklen slutter med at facilitatoren opsummerer de vigtigste beslutninger som er blevet taget.                                    

(Piece Alliance N.D.)

Metoden Beskriv-Udtryk-Spørg-Resultat – Describe-Express-Ask-Result (DEAR) på engelsk, er en teknik, der er baseret på selvsikkerhed. Den tilbyder eleverne en struktureret procedure, hvor igennem de kan udtrykke deres følelser i forhold til en bestemt hændelse eller konflikt, og facilitere en løsningsplan, med støtte fra en facilitator (læreren).

Trinene i Beskriv-Udtryk-Spørg-Resultat (DEAR):

Når begge studerende har udtrykt sig, skal du gentage trinnene, indtil der er fundet en fælles løsning. For eksempel:

Elev A:

• Beskriv: “Da du fortalte mig dit perspektiv …”
• Udtryk: “… Jeg følte mig lidt lettet, da din hensigt ikke var at skade mig …”
• Spørg: “… Jeg sætter pris på, at vi alle bliver ved med at joke sammen, men det her er stadig en følsom ting …”
• Resultat: “… Ved at undgå at joke over følsomme emner, kan vi allesammen grine, uden at nogen bliver såret. “

Tilpasset fra Michel, F. & Fursland, A (2008). ‘How to behave more assertively’.

Genoprettende Circler:

• Bintliff, A. (2014). Talking Circles: For Restorative Justice and Beyond. Teaching Tolerance. Available at:
  https://www.tolerance.org/magazine/talking-circles-for-restorative-justice-and-beyond
• Embrace Restorative Justice (RJ) in Schools Collaborative. Community Building Circles:
  https://www.restorativeschoolstoolkit.org/sites/default/files/Community%20Building%20and%20Respect%20Agreements.pdf
• Clifford, A. (N.D.). Teaching Restorative Practices with Classroom Circles. Center for Restorative Process. Available at:
  https://www.healthiersf.org/RestorativePractices/Resources/documents/RP%20Curriculum%20and%20Scripts%20and%20PowePoints/Classroom%20Curriculum/Teaching%20Restorative%20Practices%20in%20the%20Classroom%207%20lesson%20Curriculum.pdf
• Restorative Circles: Creating a Safe Environment for Students to Reflect: https://www.youtube.com/watch?v=1-RZYSTJAAo

Følgende udfordringer kan opstå:

• Mangel på organisering. Elever og lærere skal samarbejde om at fastlægge relevante grundregler, som alle er enige i.
• Uvillighed til at følge grundreglerne. Grundreglerne skal opstilles inden sessionen begynder, og begge parter skal acceptere og blive enige om at følge dem.
• Parterne respekterer ikke hinanden. En af hovedværdierne i denne proces er respekt. Alle parter er nødt til at forstå, at de efter aftalen om at deltage, skal respektere hinanden og følge de grundlæggende regler, hvoraf nogle er, ikke at afbryde de andre parter, mens de udtrykker deres meninger, lader dem forklare deres synspunkt og følelser og forsøger at forstå dem, for at finde en løsning, der passer til alle involverede parter.
• Eleverne kan have svært ved at blive involveret i en sådan form for procedure. Lærere er nødt til at yde løbende støtte til eleverne, og de skal være til stede ved de første sessioner. Det vil også være nyttigt for lærere at iværksætte proceduren, for at kunne vise et eksempel, og så eleverne kan se nogle sessioner, der gennemføres.
• Mægleren kan have trang til at tilbyde parter en løsning. Det skal understreges, at mægleren ikke må gribe ind med hensyn til at foreslå løsninger, da proceduren er baseret på det forhold, at de to parter vil blive enige om en løsning, der er egnet til begge og er et produkt af deres dialog.

Mægling eller mediation kan anvendes i forbindelse med forskellige fag og med et fleksibelt antal deltagere; men det kan også ske i løbet af en time afsat til det. Det kan ikke kun bruges med henblik på en fredelig løsning af konflikter, men også til generel forbedring af relationer mellem personer og i grupper.