Modul 2: Kritisk tænkning

Dette modul præsenterer en grundlæggende analyse of tænkning, som lærere kan benytte til at støtte elever i at danne egne meninger, analysere og vurdere informationer og argumenter, stille kritiske spørgsmål og opdage logiske fejlslutninger og kognitive bias.

Især unge bliver bombarderet med en stadig informationsstrøm og hvis de ikke er skolede i kritisk tænkning, vil de tilegne sig informationer ukritisk. Kritisk tænkning er særlig vigtig i en verden præget af fake news, misinformation og propaganda. Hvis unge bliver overladt til selv at skulle bearbejde kontroversielle spørgsmål som indvandring, terror, kønsrelateret vold og seksuel orientering, kan de føle sig frustrerede eller forvirrede over nogle af de mest påtrængende problemer som præger Europa i dag.   Hvis de ikke får støtte i skolen, er de overladt til sig selv, venner og sociale medier.

Skolen kan bidrage med at udvikle kritisk tænkning, som gør det muligt at bearbejde nyheder og information på en logisk og reflekterende måde og at forstå livet I et pluralistisk samfund, hvorved de udvikler modstandskraft over for ekstremisme, social polarisering og radikalisering.

Modulets læringsmål:

  1. Forstå relationer mellem ideer
  2. Kritisk vurdere argumenter og ideer
  3. Identificere argumenter
  4. Identificere usammenhængende argumentationsformer
  5. Identificere fordomme og forforståelser
  6. Kritisk vurdere forskellige kilder og datafremstilling.

HVAD?

Kritisk tænkning er evnen til at tænke rationelt, undersøge spørgsmål og ideer og forstå logiske sammenhænge inden at danne en mening eller konklusion. Kritisk tænkning kan beskrives som evnen at foretage refleksiv og neutral tænkning.

Vi tænker uafbrudt og vores tanker og tænkemåder indvirker på vores livskvalitet, valg og måder at opfatte tilværelsen på. Ofte er vores tænkning præget af forforståelser, stereotypier og fordomme og bygger på brudstykker af information og dette kan få indflydelse på vores handlinger.

Kritisk tænkning skal indøves i barndommen. Skolen skal støtte eleverne at tænke rationelt og aktivt.

Kritisk tænkning stiller spørgsmål ved ideer og påstande og søger at afgøre, om ideer og påstande afspejler hele billedet.

Tænkning bygger på argumenter i argumentationsteoretisk forstand. Et argument er en række påstande, hvor nogle påstande (præmisserne) skal fungere som begrundelse for konklusionen.  Der er mange argumenter i aviser og tidsskrifter.

Kritisk tænkende personer er i stand til at analysere argumenters logiske pålidelighed. Derved undgås kritisk accept af ideer og påstande fra andre.

 Dette modul analyserer også hvordan egne kognitive processer kan være præget af forforståelser. Politiske udsagn og reklamer kan appellere til disse ubevidste aspekter ved tænkningen.

Det er meget vigtigt både at være bevidst om forforståelser i vores egen tænkning og at kunne identificere dem i reklame- og propagandaudsagn.

HVORDAN?

HVAD ER ET ARGUMENT?

Et argument er et sæt påstande, hvoraf en hævdes at være sand (konklusionen) og de øvrige (præmisser) tjener som begrundelse.  Et argument består af to dele:

  1. Konklusionen er de sætninger, som argumentet fremsætter.

  2. Præmisserne er de sætninger, som skal begrunde konklusionen.

Et argument er et forsøg på at overbevise andre om at noget er sandt.

For eksempel er følgende et argument:

Det er fredag, Marie har altid jeans på om fredagen, så Marie vil have jeans på i dag.

Den sidste sætning er konklusionen, de øvrige er præmisserne.

Endnu et eksempel:

Du bør afslutte din uddannelse. De, der fuldfører deres uddannelse, tjener i snit mere end de, som dropper ud og de får også bedre livskvalitet.

Her er den første sætning konklusionen,de øvrige er præmisserne,som begrunder den første sætning.  Man kan spørge sig selv: hvad prøver den anden at overbevise mig om? Det er ikke at veluddannede tjener mere, dette begrundes ikke, men hvis det er sandt, er det en grund til at afslutte sin uddannelse.

HVORDAN VURDERER MAN ARGUMENTER?

Det er vigtigt at skelne mellem argumenter og påstande. Et argument er et sæt sætninger, hvoraf en er en påstand, som kan være sand eller falsk.

I logikken er påstande enten sande eller falske, men argumenter er ikke sande eller falske, de er enten gode eller dårlige.

Et argument er godt hvis

a. Konklusionen følger af præmisserne;
b. Alle præmisser er sande

SUPPLERENDE MATERIALER

EN GUIDE TIL AT UDØVE KRITISK TÆNKNING

TRIN 1 - RAMMESÆTTE SITUATIONEN

Når man skal analysere en tekst eller en tale, bør man inddrage mange elementer ved at stille følgende spørgsmål.

Hvem sagde det? Er det en kendt person? En person i en magtposition? Er det vigtigt hvem personen er?

Hvad sagde de? Kom de med facts eller meninger? Fik vi alle facts? Blev der udeladt noget?

Hvor sagde de det? Var det privat eller offentligt? Var der nogen der havde mulighed for at kommentere eller fremkomme med en alternativ beretning?

Hvornår sagde de det? Var det før, under eller efter en vigtig begivenhed? Er timingen vigtig?

Hvorfor sagde de det? Gav de udtryk for hensigten bag deres ytring? Prøver de på at få noget til fremtræde positivt eller negativt?

Hvordan sagde de det? Var de glade eller kede af det eller neutrale? Fremsatte de meddelelsen mundtligt eller skriftligt?

TRIN 2 - EVALUERING AF ET ARGUMENT

Evaluering af et argument skal bygge på rationelle kriterier. F.E.L.T. udgør en nyttig strategi (se nedenfor).

Det er ofte ikke nødvendigt at bruge alle elementer fra listen nedenfor.

Fairness

  • Er argumentet fair og velafbalanceret eller indeholder det bias?

  • Er argumentet ensidigt?

  • Findes der alternativer som ikke benævnes? Hvad medfører det?

  • Hvis udsagnet skal implementeres, vil det så medføre konsekvenser, som ikke er blevet benævnt?

  • Er udsagnets konsekvenser positive eller negative?

Evidens og Logik

  • Er præmisserne pålidelige og relevante? Bliver de forklaret godt nok
  • Er der en logisk forbindelse mellem præmis og konklusion? Er der logiske fejlslutninger eller logiske fejltyper
  • Kræver præmisserne yderligere begrundelse?
  • Argumenter skal underbygges med evidens, det kan være i form af henvisninger til andre forfattere og statistikker.
  • Er der nok belæg for påstandene?
  • Er belægene behæftet med bias?
  • Er belægene up to date og relevante?

En logisk slutning kan være gyldig eller ugyldig. I et gyldigt argument følger konklusionen af præmisserne. Hvis alle præmisser viser sig at være sande og konklusionen er et resultat af præmisserne, vil konklusionen nødvendigvis være sand.

  • Er de udsagn, som argumentet bygger på, sande?
  • Følger konklusionen med nødvendighed af præmisserne?

Tone:

  • Er forfatterens holdning i overensstemmelse med indholdet? Er den for alvorlig, sarkastisk eller nedladende?

  • Vi forsøger tit at overbevise andre ved at bruge følelsesladet sprog (”super”, ”fantastisk”) for at få et argument til at fremtræde stærkere.

  • Benytter et argument følelsesmæssig appel i stedet for rationel tænkning?

  • Bliver forfatterens intentioner formidlet via personlige holdninger i stedet for argumenter?

TRIN 3 - KILDER OG DATAS TROVÆRDIGHED OG PÅLIDELIGHED

Anvendelighed af data
Check de data, som underbygger argumentet:

  • Er de relevante for emnet?
  • Er de dækkende?
  • Er de opdaterede?
  • Er de repræsentative?
  • Er de troværdige?

Kildernes pålidelighed
Se på kilderne og prøv at vurdere følgende:

  • Ekspertise og kvalifikationer
  • Reputation
  • Objektivitet og motiv for brug af bias
  • Afstand til den oprindelige kilde eller begivenhed
  • Triangulering med andre kilder

Alternative hypoteser (djævelens advokat)
Undersøge hvad de samme data kan bruges til, identificere forskellige resultater eller konsekvenser.

  • Foretag en brainstorm for at identificere alle mulige hypoteser
  • Lav en liste over alle relevante argumenter
  • Fokuser på at afkræfte hypoteser
  • Undersøg hypotesernes sandsynlighed
  • Check argumenternes logik for at identificere fejltyper
  • Check kilder og data
  • Skriv vigtige argumenter på post-its. Hver seddel skal indeholde en påstand, deduktion og konklusion
  • Sæt sedlerne op på væggen opdelt i temaer
  • Bestem hvilke der ikke kan rubriceres
  • Lav et diagram over argumenternes nøgleelementer

TIPS TIL AT ANVENDE METODERNE I FORSKELLIGE FAG

Kritisk tænkning skal benyttes altid. De strategier og metoder, som findes i dette modul, kan anvendes ved analyse af tekster, taler og diskurser, så de er meget velegnede i sprogundervisning.

Kritisk tænkning kan også anvendes i  undervisning i historie, geografi, kunst og litteratur, men også i samfundsfag, naturfag og matematik.

For eksempel:

  • I sprog og litteratur:

Læreren kan bede eleverne analysere en tekst eller film. Det er specielt effektivt at analysere avisartikler, reklamer eller politiske taler – for eksempel ved præsidentvalg, for at identificere logisk fejltyper og bias og evaluere teksten kritisk.

  • I filosofi:

Analysere en teori som lægger op til forskellige fortolkninger;

  • I geografi og historie :

Udfordre den eurocentriske synsvinkel i bøger og andre kilder; 

  • I kunst og litteratur:

Bed eleverne om at analysere et kunstværk, digt eller et afsnit fra en bog, hvorved de skal undersøge forfatterens intentioner og analysere forskellige kritiske beskrivelser af værket; 

  • I matematik:

I stedet for at anvende en speciel strategi til problemløsning, kan læreren lære eleverne at søge efter forskellige strategier og udvikle kriterier for at udvælge relevante strategier.

Fejlanalyse: læreren kan med vilje indsætte fejl i en formel eller algoritme og opfordre eleven til at finde fejlen og forklare hvorfor det er forkert.

  • I alle fag:

Bed eleverne indhente viden om et emne fra mindst 3 forskellige kilder og analysere forskelle mellem kilderne. De fremlægger så deres resultater for hinanden.

Lad eleverne bestemme lektionens indhold trin for trin i en peer-learning proces via spørgsmål som  “hvorfor?” og “hvad hvis…?”;

LITTERATURLISTE

 https://www.skillsyouneed.com/learn/critical-thinking.html

Martha Bailey, Shirlee Geiger, Hannah Love, Martin Wittenberg, Critical Thinking: Analysis and Evaluation of Argument, Portland Community College, USA licensed under a Creative Commons Attribution 4.0 International License Available at: https://www.oercommons.org/courses/critical-thinking-analysis-and-evaluation-of-argument

Excelsior Online Writing Lab (OWL) https://www.oercommons.org/courses/argument-critical-thinking/view This site is licensed under a Creative Commons Attribution-4.0 International License.

Marianne Talbot, Critical Reasoning for beginners, Oxford University, series of podcasts available at http://podcasts.ox.ac.uk/series/critical-reasoning-beginners

ACAPS, Cognitive Biases, Report 2016 Available at: https://www.acaps.org/cognitive-biases

Critical Thinking Skills – https://www.skillsyouneed.com/learn/critical-thinking.html

2004-2019 Joe Lau & Jonathan Chan – University of Hong Kong – https://philosophy.hku.hk/think/

Contact Us

Do you want to sign up to receive our newsletter or write us to have more information?

Coordinator – Centro per lo Sviluppo Creativo Danilo Dolci – Italy

antonella.alessi@danilodolci.org