Læreren kommer med et udsagn om det valgte emne.

Udsagnet skal være let forståeligt og lægge op til en vis uenighed i klassen. For eksempel. ‘Krig kan aldrig forsvares ’eller ‘Regeringen bør ikke bruge penge til ulandsbistand når vi selv har brug for pengene ’.

Læreren beder eleverne tænke over udsagnet og skrive et nummer mellem 1 og 5 på deres  post-it:

• 1 betyder ‘meget enig’
• 2 betyder ‘enig’
• 3 betyder ‘ved ikke ’
• 4 betyder ‘uenig’
• 5 betyder ‘stærkt uenig’

Derefter beder læreren eleverne om at vise deres numre og danne par med en elev med et andet nummer, helst så langt fra eget nummer som muligt. Parret har nu 5 minutter til at fortælle hinanden, hvorfor de valgt pågældende tal.

Derefter spørger læreren om der en nogen, som ønsker at ændre deres tal og hvorfor.

Lav 3 plancher: ENIG; UENIG; VED IKKE.

Anbring ENIG og UENIG i hver sit hjørne af rummet med VED IKKE i midten.

Læs forberedte udsagn om emnet højt og bed eleverne stille sig ved den planche, som passer til deres holdning.

Understreg at det er ok i stille sig i midten og flytte sig efterhånden som de tager stilling.

Når eleverne har placeret sig, spørg dem hvorfor de har placeret sig der

Bed eleverne om at prøve at overtale andre til at skifte plads.

Vælg et godt udsagn til øvelsen – det skal være åbent og give anledning til mange reaktioner og fortolkninger.

Marker en linje på gulvet med snor eller tape.

Sæt et stykke papir i hver ende hvor der står ENIG og UENIG.

Del klassen i grupper på 4 eller 5. Hver gruppe får udleveret et sæt meningskort, som indeholder forskellige påstande og holdninger om et emne.

Hver elev i gruppen tager et kort og læser udsagnet op.

Derefter placerer eleven kortet på linjen på gulvet.

De øvrige elever i gruppen udtrykker deres enighed/uenighed med placeringen, angiver hvor de synes det eventuelt burde ligge og begrunder hvorfor.

Når gruppen er færdig, kan de andre grupper  give udtryk for deres holdninger.

Presenter to modsatte synspunkter til et emne. Sørg for at de har lige meget vægt, den ene må ikke være klart bedre end den anden.

Placer et stykke snor eller tape på gulvet, det repræsenterer det spektrum af holdninger, som ligger mellem de to synspunkter.

Giv eleverne et par minutter til at overveje de to synspunkter, derefter skal de stille sig et sted på linjen som svarer til deres holdning. 

Når alle har fundet en plads, skal de tale med de nærmeststående og forklare, hvorfor de står der.

Hvis der er divergerende holdninger, skal de tale med en eller to , som har placeret sig et andet sted på linjen og finde ud af, hvorfor de har placeret sig der.

Denne aktivitet giver eleverne mulighed for at forholde sig til et spektrum af synspunkter i klassen. Et emne kan ses fra divergerende men forklarlige positioner.

Elevberne deles i tre grupper: 1. de der er for; 2. de der er imod; 3. de der skal stemme (de fleste elever er i denne gruppe).

Eleverne i gruppe 1 og 2 skal holde en kort tale på 3 minutter. De får 10 minutter til at forberede sig.

Så begynder debattern: en 3-minuters tale pr. gruppe – kun en taler.

Grupperne tager noter om hinandens positioner for at kunne forberede en svartale. Tilhørerne skal stemme ved at række hånden op.  Læreren noterer resultaterne..

Hver gruppe får 10 minutter til at holde en svartale på mindst 5 og højst 8 minutter. Når hver gruppe har holdt en tale, kan tilhørerne stille 1 til 3 opklarende spørgsmål til hver gruppe. Gruppen kan selv bestemme hvor mange af spørgsmålene de vil svare på.

Tilhørerne skal afgive deres endelige dom, vinderen er den gruppe, som har fået flest stemmer.