Øvelse 5: Eksempler på hvordan forskellige positioner kan håndteres i klassen
Her præsenteres eksempler på interkulturelle konflikter i skolen. (eksemplerne er fra Ufuq.de: “Børnene er i orden). Overvej for hvert eksempel, hvordan du håndterer denne slags situationer. Efter din egen refleksion læser du baggrundsoplysninger, pædagogiske muligheder og handleanbefalinger og sammenligner dem med dine egne svar.
Scenarie 1: Ny med tørklæde
Efter sommerferien kommer en muslimsk pige i skole, og hun har over sommeren taget et traditionelt muslimsk tørklæde, som dækker hendes hår. Nogle af de andre piger kommenterer det forhold på en negativ måde.
Hvordan ville du håndtere denne situation? Notér dit svar ned. Sammenhold derefter dit svar med baggrundsinformationen og den pædagogiske tilgang nedenfor.
Baggrund:
Du kan ikke se, om nogen er religiøs, fordi hun bærer et tørklæde. Ikke desto mindre er det for mange et symbol på “islam” og et indspark i den offentlige debat, og som sådan ønsker nogle at forsvare det. For andre er det derimod et udtryk for undertrykkelse. I hverdagslivet er motiverne og måderne at bære tørklæde på meget forskellige. Datteren bærer tørklæde, men hendes søster eller mor gør det ikke. Uanset om motiv og baggrund er det ene eller det andet: Den første skoledag med hovedtørklæde – for eksempel efter sommerferien – er en stor hurdle for alle.
Pedagogisk tilgang:
- Unge mennesker kan som regel ikke lide at blive kontaktet om ændringer, der har at gøre med deres krop eller personlighed. Hvis du henvender dig til piger, fordi de er ‘nye’ med et tørklæde, skal dette udtrykke interesse og ikke problemorientering.
- Gør dig selv kendt som en kontaktperson, når der sker diskrimination.
- Søg pragmatiske løsninger, når der opstår problemer, f.eks. ved fysisk træning.
- Hvis piger med eller uden hovedtørklæde bliver mobbet på skolen, grib ind – men ikke i relation til religiøse spørgsmål, men fordi nogle unge lægger andre under pres.
- Jo mindre piger og familier presses i en bestemt retning, jo mere frie er de i deres beslutninger
Scenarie 2: At nægte håndtryk ved skolens afgangsceremoni
Ved afgangsceremonien efter afslutning af 9. klasse nægter en muslimsk elev at give hånd, når en kvindelig lærer vil lykønske.
Hvordan ville du håndtere denne situation? Notér dit svar ned. Sammenhold derefter dit svar med baggrundsinformationen og den pædagogiske tilgang nedenfor.
Baggrund:
De fleste muslimer i verden giver formentlig hånd til andre mennesker. Men nogle undgår fysisk kontakt med fremmede af det modsatte køn – som et tegn på respekt, siger de. Hvis unge mennesker ikke ønsker at give hånd, spiller typiske pubertetsrelaterede identitetsprocesser ofte en rolle: Hvem er jeg? Hvilken rolle spiller religion for mig? Hvor hører jeg til? Hvad forventer de af mig? I de fleste tilfælde er et afslag på at give hånd ikke baseret på et ønske om adskillelse. Ved ikke at give hånd tester den studerende måske, om du er klar til at anerkende hans individualitet. Det kan dukke op som en provokation, men det er normalt et eksperiment.
Pedagogisk tilgang:
- Undgå at opmuntre til dem og os-diskurser ved at tale om “vores” værdier og traditioner.
- Spørg de unge, hvad der er vigtigt for dem omkring deres måde at hilse på.
- Tag forskellige former for hilsen op: Hvad handler det om?
- Undersøg de unges bekymringer, tag dem alvorligt, men gå ud fra, at de er i færd med at finde deres identitet.
- I tilfælde af markant ideologisk hårdhed, søg støtte
Scenarie 3: Internationale konflikter
En politisk diskussion opstår i klasseværelset, og nogle unge tager en markant og, synes du, ensidig stilling, når de taler om krige og konflikter.
Hvordan ville du håndtere denne situation? Notér dit svar ned. Sammenhold derefter dit svar med baggrundsinformationen og den pædagogiske tilgang nedenfor.
Baggrund:
Unge er bekymrede for og optagede af internationale konflikter, og det fører undertiden til vanskelige situationer – f.eks. når unge mennesker meget markant vælger sider. Det kan have at gøre med personlig eller familie-involvering; med en fornemmelse af politisk modstridende interessekonstellationer (f.eks. er Saudi-Arabien et islamistisk diktatur og alligevel en allieret med ‘vesten’); eller generelt med at protestere mod uretfærdighed eller medfølelse med ofre for krig og vold. Ens egne oplevelser med forskelsbehandling og diskrimination kan også bidrage til, at unge mennesker føler sig forbundet med andre ‘ofre’ – f.eks. som muslimer. Internationale konflikter udgør dermed et spejl i en bekræftelse af ens egne oplevelser. Salafister kan også gøre brug af dette, hvis de repræsenterer konflikter på deres måde (muslimer som ofre).
Pædagogisk tilgang:
- Tag regelmæssigt begivenheder fra nyhederne op og give de unge plads til deres følelser og tanker.
- Ros de unges empati / engagement / kritik / protest!
- Nuanceringen kan følge i andet trin: Hvad handler konflikten? Sammenlign konflikter.
- Øv dig på perspektivskifte: Hvordan ser de forskellige aktører / de krigsførende parter det?
- Tal om retfærdighed og uretfærdighed: Hvordan ønsker vi at leve?
- Grib kun ind, når protest og kritik vender til at blive nedgørende ideologier og fjendebilleder.
- Overvej sammen, hvilke muligheder de unge har til at adressere konflikterne (støttefora, breve til redaktører på aviser o.a. nyhedskanaler,indsamling og donationer osv.)
Scenarie 4: "Pierre Vogel? I think he' s cool..."
*Pierre Vogel er en salafistisk prædikant i Tyskland
En studerende refererer positivt til salafisme eller islamistiske prædikanter.
Hvordan ville du håndtere denne situation? Notér dit svar ned. Sammenhold derefter dit svar med baggrundsinformationen og den pædagogiske tilgang nedenfor.
Baggrund:
Unge mennesker er i en søgende proces. Religion kan blive en byggesten for identitet – især når de føler “deres” religion og deres tilknytning bliver sat spørgsmålstegn ved. Det er her salafistiske tilbud bl.a. kan komme ind, f.eks.et tilbud om et samfund, hvor de kan føle tilhørsforhold, samhørighed, anerkendelse, føle sig stærke, overlegne og respektable; opleve religiøs ‘viden’ og orientering, muligheder for selvpræsentation, opmærksomhed, og positionering mod faktiske uretfærdigheder. Salafisme kan således være attraktiv for alle (inklusive ikke-muslimske unge). Det markerer et socialt vakuum – for hvis behov og interesser blandt mange unge mennesker i samfundet ikke adresseres tilstrækkeligt, kommer andre og giver deres svar. Hvis unge henviser til dette, er det ikke nødvendigvis et udtryk for deres tæthed til salafisme.
Pædagogisk tilgang:
- Sæt det “problematiske” ved argumenterne i forgrunden (f.eks. Devaluering). Spørg gruppen om andre former for devaluering.
- Tal om religion og forskellige former for religiøsitet.
- Giv de unge plads: deres egne tanker beskytter dem mod forenklede verdensbilleder.
- Giv ikke indtryk af, at du vil stille spørgsmål til ‘Islam’. Så kan du regne med, at de fleste de unge enten vil udtrykke afvisning af salafismen og hvor pinlige de finder prædikanterne – eller noget andet, som ikke giver mulighed for oprigtig udveksling af synspunkter og oplevelser.
- Vær altid opmærksom på forandringer hos unge mennesker. Stol på dine oplevelser og din pædagogiske intuition.
- Hvis du oplever nogen du mener kan være tegn på radikalisering, tal med kolleger og søg råd og vejledning hos aktører der arbejder med emnet.
Efter at have gennemgået de fire eksempler ovenfor, skal du tænke på et eksempel, hvor du har haft vanskeligheder med at tackle forskellige kulturelle eller identitetsmæssige positioner i klasseværelset. Gå derefter til 6-trins-skalaen (som er fra ufuq.de: “Børnene er i orden”), som kan være nyttige i svære situationer i denne sammenhæng, og tænk over, hvordan dette kunne have hjulpet dig:
- Trin 1: Find ikke årsagen til vanskelige positioner og konflikter i kultur, islam og islamisme! Med andre ord, spørg ikke, hvad “problematiske” og provokerende holdninger eller opførsel af unge mennesker kan have at gøre med islam, kultur eller islamisme.
- Trin 2: Spørg i stedet: a) Hvad handler det egentlig om? Hvad er “emnet bag emnet”? b) Er det måske en reaktion på oplevelser, som den unge har haft i mine lektioner, i vores skole eller i samfundet?
- Trin 3: Sig “ja”, vær åben og interesseret i bekymringen (selvom den kommer til udtryk i form af en provokation) og giv de unge nok plads og tid til at komme frem med og udveksle deres synspunkter og perspektiver.
- Trin 4: Sig kun “Men …” i sjældne tilfælde, det vil sige grib kun ind, når nedgørende og anti-pluralistiske positioner (benægtelse af andres ret til eksistens), og absolutte påstande om sandhed opstår, og disse forbliver uanfægtede i gruppen.
- Trin 5: Spørg de unge om deres ønsker og forventninger i forhold til forskellige spørgsmål og temaer (“Hvordan vil vi leve?”) og stimulér til samtaler og diskussioner.
- Trin 6: Hvis en samtale eller diskussion i gruppen lykkes om det emne, har vi udført vores pædagogiske opgave og kan gå tilfredse hjem.