
Aktivitet 4: Wear and share
Eleverne udfylder et diagram der viser deres præferencer i forhold til at dele bestemt information online, og diskuterer måder at være mere forsigtig, når personlig information deles på internettet.
Materialer:
Kopier af diagrammet; store papirark/ plancher, tudser
Varighed:
40 minutter
Aktivitetsbeskrivelse trin for trin:
- Spørg deltagere, hvilke forholdsregler de tager for at beskytte deres privatliv i forhold til mennesker, de ikke kender, for eksempel i et indkøbscenter. Spørg om nødvendigt følgende spørgsmål:
- Bærer du det samme tøj, som du har på stranden?
- Skriver du dit mobilnummer i panden?
- Fortæller du folk dit kodeord for sociale medier?
- Forklar, at disse ting kan virke indlysende i det ‘virkelige’ liv, men vi tager ikke altid de samme forholdsregler online. Spørg eleverne, om de mener, at de er lige så omhyggelige online som offline med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger. Forklar, at aktiviteten vil undersøge hvilke slags information, vi føler os klar til at dele med forskellige mennesker online.
- Læg en kopi af diagrammet (eller tegn et på planchen/ tavlen) og løb gennem et par eksempler sammen med deltagerne for at give en pejling om, hvordan de skal nærme sig opgaven. Forklar, at svarene vil være individuelle, fordi forskellige mennesker kan have forskellige ting om dem selv, som de føler sig klar til at dele.
- Giv dem cirka 15 minutter til at gennemføre opgaven, og bed dem derefter om at dele deres diagram med to eller tre andre mennesker. Eleverne kan enten gå rundt og vise deres diagram til andre, eller alternativt kan det være en god ide, at placere dem i små grupper, afhængigt af tid / rum og gruppens størrelse.
- Når de har sammenlignet deres diagrammer med et par andre, samles klassen igen for en generel diskussion i plenum.