[et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”Hero” _builder_version=”3.22″ background_color=”#D21A50″ background_color_gradient_direction=”170deg” custom_padding=”0|0px|0|0px|false|false”][et_pb_row column_structure=”1_4,3_4″ make_equal=”on” _builder_version=”3.25″][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/logo-practice.png” align_tablet=”center” align_phone=”” align_last_edited=”on|desktop” _builder_version=”3.23″ max_width=”59%” module_alignment=”center”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_post_title meta=”off” featured_image=”off” text_color=”light” module_id=”headerpart1module6exercie4″ _builder_version=”4.5.1″ title_font=”|800||on|||||” title_text_color=”#ffffff” title_font_size=”54px” custom_margin=”45px||”][\/et_pb_post_title][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”3.22″ custom_padding=”51.2px|0px|0|0px|false|false”][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_padding=”14.6px|0px|0|0px|false|false”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text ul_item_indent=”30px” _builder_version=”4.6.5″ text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” header_3_font=”|600|||||||” header_3_text_color=”#d21a50″ custom_padding=”||53px|||”]<\/p>\n
L\u00e6rernes og for\u00e6ldres tilgange til undervisning og uddannelse kan v\u00e6re forskellige og f\u00f8re til en ubehagelig situation – et kulturchok. N\u00e5r man st\u00e5r over for for\u00e6ldres praksisser, der er langt v\u00e6k fra ens egne, kan l\u00e6rere d\u00f8mme for\u00e6ldrene (“Disse for\u00e6ldre kan ikke h\u00e5ndtere deres barn”) eller p\u00e5l\u00e6gge deres egne normer (“Her g\u00f8r vi s\u00e5dan! Det er reglen”). Begge disse holdninger er skadelige for barnet og for respekten for barnets identitet, fordi han\/hun f\u00f8ler, at hans for\u00e6ldres kulturelle tilh\u00f8rsforhold nedg\u00f8res og afvises.<\/p>\n
De d\u00f8mmende holdninger kommer fra en oplevelse af at v\u00e6re identitetsm\u00e6ssigt truet fra de professionelles side, fordi disse chok ikke er blevet adresseret og bearbejdet. Deres faglige kultur er tit centreret om teorier om b\u00f8rns udvikling, som henviser til et bestemt normativt uddannelsesbegreb.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span><\/p>\n N\u00e5r man st\u00e5r over for for\u00e6ldre, der har praksisser, som ikke svarer til disse modeller, k\u00e6mper l\u00e6rere med et kulturelt chok. If\u00f8lge Margalit Cohen-Emerique, fransk psykolog og specialist i interkulturelle forhold, er et kulturelt chok den f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og intellektuelle oplevelse, der opleves i kontakt med det, der er fremmed for os. Disse resulterer i f\u00f8lelser som uforst\u00e5enhed, frygt og overraskelse. Disse kulturelle chok kan ikke alene forblive uopdaget, men er heller ikke bearbejdet korrekt, hvilket igen kan f\u00f8re til defensive reaktioner. Nogle eksempler i denne sammenh\u00e6ng ville v\u00e6re:\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span><\/p>\n En mor synes, at det er helt okay, hvis s\u00f8nnen spiser chips og s\u00f8de ting i stedet for frugt og gr\u00f8ntsager, eller for\u00e6ldre har absolut ikke noget problem med, at den fjorten \u00e5r gamle datter allerede har p\u00e5draget sig g\u00e6ld med sin smartphone.<\/p>\n Sp\u00f8rgsm\u00e5l, der vil opst\u00e5 i denne sammenh\u00e6ng, kan v\u00e6re: Hvordan kan en bed\u00f8mmelse af adf\u00e6rd undg\u00e5s? Er der et \u00e5bent rum til at diskutere ting? Er det muligt at udvikle metoder, der respekterer begge sider, s\u00e5 alle forventninger og v\u00e6rdier stadig kan eksistere?<\/p>\n P\u00e5 dette tidspunkt anbefaler Margalit Cohen-Emerique, at et kulturchok skal systematisk bearbejdes, s\u00e5 der stadig kan v\u00e6re et \u00e5bent sind i denne sammenh\u00e6ng. Den modsatte praksis, der ben\u00e6gter det kulturelle chok, forhindrer enhver proces og kan ikke beskytte mod virkningerne. Kulturchokket skal anerkendes, identificeres og bearbejdes.<\/p>\n G\u00e5 igennem beskrivelsen af de tre trin, som Cohen-Emerique foresl\u00e5r, og eksemplet pr\u00e6senteret nedenfor. T\u00e6nk derefter p\u00e5 en konflikt, som du selv har oplevet, som udfordrede dine personlige v\u00e6rdier. Fors\u00f8g at gennemg\u00e5 det ved at bruge de tre trin, som introduceres.<\/p>\n Margalit Cohen-Emerique (1999) beskriver tre trin, som kan hj\u00e6lpe til at overkomme kulturchok:<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,3_4″ use_custom_gutter=”on” gutter_width=”1″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” min_height=”198px” custom_padding=”0px||35px|||” border_width_bottom=”1px” border_color_bottom=”#8f8f8f” locked=”off”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_image src=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/1-icon.png” title_text=”1 icon” align=”center” _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” width=”35%” width_tablet=”” width_phone=”25%” width_last_edited=”on|phone”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font=”|600|||||||” text_text_color=”#d11a4f” text_line_height=”1.8em” custom_padding=”10px|10px|10px|10px|false|true” custom_padding_tablet=”” custom_padding_phone=”15px|10px|15px|10px|false|true” custom_padding_last_edited=”on|desktop”]<\/p>\n Decentrering<\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em”]<\/p>\n For det f\u00f8rste skal chokket p\u00e5 det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige plan afklares: Hvad f\u00f8ler jeg? Frygt? Afsky? Raseri? Afvisning? Ogs\u00e5 baggrunden for chokket skal v\u00e6re kendt: rum, tid, det talte ord, ens egen kropsholdning s\u00e5vel som den andens, hvad pr\u00e6cist chokerede, irriterede, forstyrrede …?<\/p>\n Derefter er det n\u00f8dvendigt at udforske ens egen referenceramme for at bestemme, hvilke v\u00e6rdier og principper, der blev rystet af chokket. Der skal tages h\u00f8jde for de forskellige komponenter i referencesystemet: etnisk, seksuel, social, professionel, religi\u00f8s, national og politisk tilknytning.\u00a0 <\/span>Er det f.eks. ligestilling mellem k\u00f8nnene der opleves at blive bragt i fare?<\/p>\n Denne selvrefleksion bidrager til evnen til at erfare. Det hj\u00e6lper at ud\u00f8ve selv-distance, is\u00e6r med hensyn til de f\u00f8lelser der f\u00f8rst blev triggered af chokket.\u00a0\u00a0 <\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,3_4″ use_custom_gutter=”on” gutter_width=”1″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” min_height=”198px” custom_padding=”35px||35px|||” border_width_bottom=”1px” border_color_bottom=”#8f8f8f” locked=”off”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_image src=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/2-icon.png” title_text=”2 icon” align=”center” _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” width=”35%” width_tablet=”” width_phone=”25%” width_last_edited=”on|phone”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font=”|600|||||||” text_text_color=”#d11a4f” text_line_height=”1.8em” width=”80%” module_alignment=”center” custom_padding=”15px|10px||10px|false|true” custom_padding_tablet=”” custom_padding_phone=”15px|10px|15px|10px|false|true” custom_padding_last_edited=”on|phone”]<\/p>\n At g\u00e5 ind i den anden persons referencesystem<\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em”]<\/p>\n Det n\u00e6ste trin er at give mening til hinandens holdninger ved at udforske deres forskellige kulturelle\u00a0\u00a0 <\/span>sammenh\u00e6ng.\u00a0<\/span><\/p>\n Det handler om at observere, hvilke aspekter i ens sociale og etniske kultur, der kan forklare ens holdning. Dette opn\u00e5s<\/p>\n ved et bedre kendskab til den andens v\u00e6rdier og referencesystem.<\/p>\n I en samtale med den anden part kan den respektive position pr\u00e6senteres. Holdning og synsvinkel b\u00f8r blive forst\u00e5eligt.<\/p>\n Hvis der ikke er mulighed for en dialog, kan flere hypoteser frems\u00e6ttes for at forklare hans\/hendes holdning og derved undg\u00e5 generalisering eller stereotype fortolkninger: Opf\u00f8relsen kan p\u00e5virkes af oprindelseslandet, eller et “idol” kan efterlignes. Det handler ikke om at behandle personen d\u00e5rligt.<\/p>\n Gennem analysen af referencesystemet f\u00e5r den andres holdning betydning. Denne analyse kr\u00e6ver \u00e5benhed, s\u00e5vel som personlig indsats og nysgerrighed for at opleve betydningen af den andens handling fra vedkommendes perspektiv. Hvilke v\u00e6rdier den anden person besidder gennem sin kultur, hans\/hendes migrationshistorie og individuelt erfarne tilpasning og akklimatisering til v\u00e6rtslandet.<\/p>\n Gennem analysen af den andens referencesystem findes der ofte f\u00e6lles identitetspunkter, som kan danne et grundlag for en forts\u00e6ttelse af relationen. P\u00e5 denne m\u00e5de kan de genetablere kontakten og opdage, at deres uenighed kun handler om den m\u00e5de, de opfatter noget p\u00e5.<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,3_4″ use_custom_gutter=”on” gutter_width=”1″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” min_height=”198px” custom_padding=”35px|||||” locked=”off”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_image src=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/3-icon.png” title_text=”3 icon” align=”center” _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” width=”35%” width_tablet=”” width_phone=”25%” width_last_edited=”on|phone”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font=”|600|||||||” text_text_color=”#d11a4f” text_line_height=”1.8em” custom_padding=”15px|10px||10px|false|true” custom_padding_tablet=”” custom_padding_phone=”||15px||false|true” custom_padding_last_edited=”on|phone”]<\/p>\n Forhandling<\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em”]<\/p>\n Forhandling betyder hverken underkastelse eller passiv modstand mod det ene eller det andet. Det er et \u00e6gte m\u00f8de, hvor alle “slipper” noget for at n\u00e6rme sig den anden uden at stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved de v\u00e6sentlige principper for deres egen identitet. Her handler det om at finde en ny norm, et f\u00e6lles felt eller et “3. rum”, hvor alle bevarer sin identitet og p\u00e5 samme tid g\u00e5r ind p\u00e5 den andens sti.<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_padding=”40px||6px|||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_divider divider_weight=”2px” _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][\/et_pb_divider][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_margin=”1px|auto||auto||” custom_padding=”||51px|||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_cta title=”\u2018Kulturel irritation\u2019 – Et eksempel fra en tysk skole” button_url=”https:\/\/vimeo.com\/228213052″ url_new_window=”on” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” header_level=”h1″ header_font_size=”24px” header_line_height=”1.2em” custom_button=”on” button_text_size=”16px” button_text_color=”#ffffff” button_bg_color=”#d6194d” button_font=”|600|||||||” width=”80%” module_alignment=”center” custom_padding=”30px||8px||false|false” locked=”off” button_bg_color__hover_enabled=”on|hover” button_bg_color__hover=”#C31746″ button_bg_enable_color__hover=”on” button_border_color__hover_enabled=”on|hover” button_border_width__hover_enabled=”on|desktop” button_border_width__hover=”2px” button_border_color__hover=”#ffffff” button_text_color__hover_enabled=”on|desktop” button_text_color__hover=”#ffffff”][\/et_pb_cta][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_line_height=”1.8em” width=”80%” module_alignment=”center” custom_padding=”15px|20px|15px|20px|true|true” border_width_all=”2px” border_color_all=”#d6194d” border_style_all=”dashed” locked=”off”]<\/p>\n L\u00e6rerne p\u00e5 en mindre udskolingsskole i Tyskland er virkelig vrede: En studerende, der er lige ved at afslutte skolen, fort\u00e6ller til stadighed sine klassekammerater, at han ikke er villig til at f\u00e5 et job eller en uddannelse efter skolen. Hans for\u00e6ldre er uden arbejde. De f\u00e5r 1400 \u20ac Hartz IV (sociale tjenester fra staten). Han fort\u00e6ller, at n\u00e5r han er f\u00e6rdig med skolen, vil de endda modtage flere penge fra staten, hvis han er uden arbejde. Familien vil snart rejse til Libanon i tre m\u00e5neder – for at bygge et hus i Beirut!<\/p>\n L\u00e6rerteamet reflekterer over historien:<\/p>\n Trin 1:\u00a0<\/strong><\/span>Unders\u00f8g din egen referenceramme: Hvilke f\u00f8lelser udl\u00f8ser historien hos mig? Hvad generer mig? Hvilke af dine v\u00e6rdier angribes eller udfordres?<\/p>\n L\u00e6rerne benytter lejligheden til at udtrykke deres forargelse og vrede. Der skrives en lang liste med punkter, som forstyrrer dem. Derefter v\u00e6rdierne: Deltagerne navngiver v\u00e6rdier som “\u00e6rlighed”, “retf\u00e6rdighed”, “taknemmelighed”, “anst\u00e6ndighed”, “loyalitet over for staten”, “overholdelse af loven”, “intet h\u00e5rdt arbejde, ingen pris” – og begynder at diskutere. Nogle gange betyder \u00e6rlighed ingenting for en person, retf\u00e6rdighed i dette land har iingen betydning, nogle mennesker skummer helt \u00e5benlyst fl\u00f8den uden at v\u00e6re flittige, solidaritetssamfundet fungerer ikke l\u00e6ngere \u2026 og det er det samme med \u2026<\/p>\n Trin 2:<\/strong><\/span> Udforsk hinandens referenceramme og opstil hypoteser: Hvad ved jeg om familiens situation og v\u00e6rdier? Hvad forestiller jeg mig? Hvad mist\u00e6nker jeg eleven for, hvad tror jeg han oplever i situationerne i skolen, og hvor han fort\u00e6ller om planerne? Hvad vil jeg gerne vide for at forst\u00e5 sagen bedre?\u00a0 <\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n Deltagerne samler det, de ved om familien, og finder ud af, at hverken familiens migrationshistorie eller deres planer for fremtiden er tydelige for dem, og de ved ikke, hvilken betydning et hus i Beirut har. Da de er meget opm\u00e6rksomme p\u00e5 for\u00e6ldrenes forh\u00e5bninger om deres s\u00f8ns fremtid (han skulle l\u00e6re tysk, have kontakt med tyskerne, s\u00e5 han kan f\u00e5 det lettere senere i skolen …), bliver de opm\u00e6rksomme p\u00e5, at disse ikke l\u00e6ngere diskuteres med familie. Den mulige situation, at familien st\u00f8tter p\u00e5r\u00f8rende i Libanon, s\u00e6tter vrede over familiens \u2018uansvarlighed\u2019 i perspektiv. M\u00e5ske er familien det samfund eller f\u00e6llesskab af solidaritet, som eleven ogs\u00e5 f\u00f8ler sig ansvarlig for? Eleven er \u00e9n, familien er stolte over, og m\u00e5ske vil han bevare v\u00e6rdigheden og sin stolthed, og ikke fremst\u00e5 som en taber?<\/p>\n Trin 3:\u00a0<\/strong><\/span>Etabler en forhandling – udvikl en l\u00f8sning: Hvad vil jeg opn\u00e5 med samtalen? Hvilke sp\u00f8rgsm\u00e5l sp\u00f8rger jeg om? Hvad vil jeg sige om mig selv?\u00a0 <\/span><\/p>\n L\u00e6rerne udvikler muligheder for at tackle irritationen gennem rollespil. De anerkender, at de har sv\u00e6rt ved at fokusere p\u00e5 hovedsp\u00f8rgsm\u00e5let, eller at de har en tendens til at moralisere. Fordi det ikke rigtig er klart for dem, hvad de vil: Vil de kommunikere deres personlige holdning til sort arbejde? Vil de som repr\u00e6sentanter for skolen vise, at de ser at der foreg\u00e5r ulovlighed og true med konsekvenserne? Hvad er skolens mission her, og hvad er skolelederens rolle? I sidste ende finder deltagerne ud af, hvad der skal v\u00e6re fokus for dem som fagfolk: De pr\u00f8ver at fokusere p\u00e5 deres elevs trivsel. De udvikler en tilgang til at tale med eleven og hans for\u00e6ldre uden ford\u00f8mmelse. De vil pr\u00f8ve at h\u00f8re deres holdning, men p\u00e5 samme tid forklare dem, at de er n\u00f8dt til at passe p\u00e5 resten af klassen, der skal st\u00f8ttes og opmuntres til at finde et job eller en ungdomsuddannelse efter skolen<\/p>\n Casen er oversat og tilpasset fra en tekst fra Kinderwelten Projektmaterial (2007).<\/em><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” background_color=”#D21A50″ background_image=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/Accountant-Image-39.png” custom_margin=”-1px|||||” custom_padding=”0px||0px|||” locked=”off”][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_padding=”27px||21px|||” locked=”off”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_button button_url=”https:\/\/practice-school.eu\/da\/part1\/module6#goback_module6_exercise4-5″ button_text=”G\u00e5 tilbage til Modul 6″ button_alignment=”center” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” custom_button=”on” button_text_size=”16px” button_text_color=”#d7184f” button_bg_color=”#ffffff” button_border_width=”0px” button_border_radius=”3px” button_font=”|600|||||||” button_icon=”%%23%%” button_icon_color=”#d7184f” button_icon_placement=”left” button_text_size_tablet=”” button_text_size_phone=”” button_text_size_last_edited=”on|desktop” button_icon_color_tablet=”” button_icon_color_phone=”” button_icon_color_last_edited=”on|desktop” locked=”off” button_icon_color__hover_enabled=”on|hover”][\/et_pb_button][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_button button_url=”https:\/\/practice-school.eu\/da\/exercise-5-scenarios\/” button_text=”G\u00e5 til \u00d8velse 5″ button_alignment=”right” button_alignment_tablet=”center” button_alignment_phone=”center” button_alignment_last_edited=”on|phone” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” custom_button=”on” button_text_size=”16px” button_text_color=”#ffffff” button_border_width=”0px” button_border_radius=”7px” button_font=”|600|||||||” button_icon=”%%24%%” button_icon_color=”#ffffff” background_layout=”dark” hover_enabled=”0″ locked=”off” button_bg_color__hover_enabled=”on|hover” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_button][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" L\u00e6rernes og for\u00e6ldres tilgange til undervisning og uddannelse kan v\u00e6re forskellige og f\u00f8re til en ubehagelig situation – et kulturchok. N\u00e5r man st\u00e5r over for for\u00e6ldres praksisser, der er langt v\u00e6k fra ens egne, kan l\u00e6rere d\u00f8mme for\u00e6ldrene (“Disse for\u00e6ldre kan ikke h\u00e5ndtere deres barn”) eller p\u00e5l\u00e6gge deres egne normer (“Her g\u00f8r vi s\u00e5dan! Det […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"on","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","footnotes":""},"categories":[35,47],"tags":[],"class_list":["post-3767","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-intercultural-awareness-da","category-intercultural-conflicts-in-the-classroom-da"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3767","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3767"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3767\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7243,"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3767\/revisions\/7243"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3767"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3767"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3767"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}