[et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”Hero” _builder_version=”3.22″ background_color=”#D21A50″ background_color_gradient_direction=”170deg” custom_padding=”0|0px|0|0px|false|false”][et_pb_row column_structure=”1_4,3_4″ make_equal=”on” _builder_version=”3.25″][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/logo-practice.png” align_tablet=”center” align_phone=”” align_last_edited=”on|desktop” _builder_version=”3.23″ max_width=”59%” module_alignment=”center”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_post_title meta=”off” featured_image=”off” text_color=”light” module_id=”headingexercise3part1module6″ _builder_version=”4.5.1″ title_font=”|800||on|||||” title_text_color=”#ffffff” title_font_size=”54px” custom_margin=”45px||” body_font_size=”15px” body_line_height=”1.8em” body_ul_line_height=”1.9em” body_ul_item_indent=”30px”][\/et_pb_post_title][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”3.22″ custom_padding=”51.2px|0px|0|0px|false|false”][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_padding=”6.6px|0px|0|0px|false|false”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text ul_item_indent=”30px” _builder_version=”4.6.5″ text_font_size=”16px” header_3_font=”|600|||||||” header_3_text_color=”#d21a50″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” body_font_size=”15px” body_line_height=”1.8em” body_ul_line_height=”1.9em” body_ul_item_indent=”30px”]<\/p>\n
Herunder finder du det ber\u00f8mte citat fra Pat Parker, fra digtet \u201cTil den hvide person som vil vide hvordan du kan v\u00e6re min ven\u201d:<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_text ul_item_indent=”30px” _builder_version=”4.6.5″ text_text_color=”#8f8f8f” text_font_size=”16px” header_3_font=”|600|||||||” header_3_text_color=”#d21a50″ hover_enabled=”0″ width_last_edited=”on|desktop” width=”100%” sticky_enabled=”0″ text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” body_font_size=”15px” body_line_height=”1.8em” body_ul_line_height=”1.9em” body_ul_item_indent=”30px”]<\/p>\n
\u201cDen f\u00f8rste ting du g\u00f8r er at glemme at jeg er sort. Derefter m\u00e5 du aldrig glemme at jeg er sort\u201d<\/em><\/p>\n Parker, Pat: Movement in Black. The Collected Poetry of Pat Parker, 1961-1978.\u00a0 1990<\/em><\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text ul_item_indent=”30px” _builder_version=”4.6.5″ text_font_size=”16px” header_3_font=”|600|||||||” header_3_text_color=”#d21a50″ custom_margin=”||-1px|||” custom_padding=”||12px|||” hover_enabled=”0″ text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” sticky_enabled=”0″ body_font_size=”15px” body_line_height=”1.8em” body_ul_line_height=”1.9em” body_ul_item_indent=”30px”]<\/p>\n Opgave, reflekt\u00e9r over disse sp\u00f8rgsm\u00e5l:\u00a0 <\/span><\/strong><\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_cta title=”L\u00e6s derefter teksten herunder om undervisningstilgange, der modvirker fordomme, hvor der refereres til budskabet i citatet ” button_url=”https:\/\/vimeo.com\/228213052″ url_new_window=”on” button_text=” https:\/\/www.ufuq.de\/umriss-einer-rassismuskritischen-didaktik\/#_ftn1 ” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” header_level=”h1″ header_font_size=”24px” header_line_height=”1.2em” body_text_align=”center” body_font_size=”15px” custom_button=”on” button_text_size=”15px” button_text_color=”#ffffff” button_bg_color=”#d6194d” button_font=”|600|||||||” width=”80%” module_alignment=”center” custom_margin=”||40px|||” custom_padding=”30px|62px|30px|62px|false|true” hover_enabled=”0″ locked=”off” button_bg_color__hover_enabled=”on|hover” button_bg_color__hover=”#C31746″ button_bg_enable_color__hover=”on” button_border_color__hover_enabled=”on|hover” button_border_width__hover_enabled=”on|desktop” button_border_width__hover=”2px” button_border_color__hover=”#ffffff” button_text_color__hover_enabled=”on|desktop” button_text_color__hover=”#ffffff” sticky_enabled=”0″ body_line_height=”1.8em” header_font=”|600|||||||” body_ul_line_height=”1.9em” body_ul_item_indent=”30px”]<\/p>\n (Ouelati, Ramses Michael: \u201cAnti-biased teaching approaches\u201d). Den fulde tekst version p\u00e5 tysk findes p\u00e5:<\/strong><\/p>\n [\/et_pb_cta][et_pb_accordion open_toggle_background_color=”rgba(0,0,0,0)” closed_toggle_background_color=”#fff2f2″ icon_color=”#d7184f” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” toggle_text_color=”#d7184f” toggle_font=”|600|||||||” hover_enabled=”0″ border_width_all=”3px” border_color_all=”#d7184f” sticky_enabled=”0″][et_pb_accordion_item title=”Hvordan kan l\u00e6rere takle kulturel diversitet, migration og racisme i klasselokalet? ” open=”off” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ body_font_size=”15px” body_line_height=”1.8em” sticky_enabled=”0″ body_ul_line_height=”1.9em” body_ul_item_indent=”30px”]<\/p>\n Citatet fra Pat Parker, der indleder denne artikel, afspejler for mig en central holdning, som alle dem, der er engageret i undervisning, b\u00f8r l\u00e6re og inkorporere, for at forholde sig til racisme og migration. Det viser en mods\u00e6tning, som ikke blot l\u00e6rere er involveret i, hvor vi skal sp\u00f8rge os selv igen og igen: i hvilken undervisningssituation b\u00f8r racisme og migration spille en rolle – og i hvilken ikke?<\/em> Der er ingen vej udenom – udover at acceptere denne ambivalens p\u00e5 en fejl-venlig og stadig seri\u00f8s m\u00e5de.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>\u00a0\u00a0<\/span><\/strong><\/p>\n P\u00e5 den ene side spiller det en v\u00e6sentlig rolle i en skoleklasse og i undervisningen af emner, hvorvidt nogen har oplevelser med migration, eller ikke har det. Is\u00e6r l\u00e6rere uden migrationsbaggrund – men ikke kun dem – m\u00e5 reflektere over deres privilegier, f.eks. et europ\u00e6isk pas og statsborgerskab, udseende, adgang til bolig- og arbejdsmarkedet etc. for ikke ubevidst at g\u00f8re deres milj\u00f8, deres habitus og deres omgivelser med alle de implikationer det har, til m\u00e5lestok for undervisning og endda for vurdering.<\/p>\n Det er st\u00e6rkt anbefalelsesv\u00e6rdigt for os l\u00e6rere, at gennemg\u00e5 s\u00e5kaldt fordoms-reducerende undervisning, for at blive bevidste om betydningen og konsekvenserne af de ovenn\u00e6vnte karakteristika og fordomme af enhver art.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span><\/p>\n P\u00e5 den anden side er der mange situationer, hvor det ikke har betydning, hvor eleverne har baggrund henne eller hvilken kulturel gruppe de f\u00f8ler tilh\u00f8rsforhold til. Mirza, som bytter fodboldkort med Dominik og Cihat – Merve, som fort\u00e6ller Celina nyt fra hendes seneste date, mens hun i hast kopierer Piotr\u2019s hjemmearbejde, eller Sarah, hvis s\u00f8ster b\u00e6rer t\u00f8rkl\u00e6de, mens hun selv bruger tonsvis af h\u00e5rspray. Almindelige problemfri hverdagssituationer, hvor vi l\u00e6rere ikke beh\u00f8ves, men som vi ogs\u00e5 kan l\u00e6re fra. Som l\u00e6rere skal vi l\u00e6re af de mange selvf\u00f8lgelige, succesfulde hverdagsrelationer i vores globaliserede skole.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n [\/et_pb_accordion_item][et_pb_accordion_item title=”Hvordan kan l\u00e6rere skabe empowerment? ” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ open=”off” body_font_size=”15px” body_line_height=”1.8em” body_ul_line_height=”1.9em” body_ul_item_indent=”30px” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n \u201cDet lykkedes ikke for mine for\u00e6ldre – s\u00e5 hvorfor for mig?\u201d. En elev sagde denne s\u00e6tning til mig, selv om hun var en af de bedste i klassen. Efter hendes mening havde hendes familie opgivet troen p\u00e5 et bedre liv. Det budskab blev j\u00e6vnligt gentaget i hendes familie.<\/p>\n Elever som hende har brug for l\u00e6rere, som t\u00f8r fort\u00e6lle noget om deres liv og hvordan de mestrede situationer, men ikke altid uden at snuble undervejs, men var n\u00f8dt til at rejse sig op igen. M\u00e5ske skal det ikke v\u00e6re historier om individuelle eksempler i stilen \u2018fra opvasker til million\u00e6r\u2019. Den slags historier skjuler snarere, at skolen ikke er skabt, s\u00e5 alle f\u00e5r en afgangseksamen. Men de kan bestemt inspirere som rollemodeller og selvopfyldende profetier. S\u00e5 det er vigtigt, at dele realistiske livserfaringer, som hjalp dig til at komme videre. Du kan ogs\u00e5 g\u00f8re f\u00f8lgende for at st\u00f8tte empowerment blandt eleverne:\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span><\/p>\n [\/et_pb_accordion_item][et_pb_accordion_item title=”Hvilken slags p\u00e6dagogiske tilgange er der?” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ open=”off” body_font_size=”15px” body_line_height=”1.8em” body_ul_line_height=”1.9em” body_ul_item_indent=”30px” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Racisme, \u00f8konomisk ulighed og diskrimination (ift. k\u00f8n og forskellige andre baggrundsforhold) er globale problemer, som er for alvorlige til at kunne h\u00e5ndteres af individuelle l\u00e6rere i klassen.<\/p>\n Der er ikke nogen dybdeg\u00e5ende empirisk forskning i virkningen af fris\u00e6ttende tilgange i p\u00e6dagogik og fordoms-adresserende undervisning. Vi ved stadig ikke nok om pr\u00e6cist hvilke tilgange og metoder, vi kan bruge til at modg\u00e5 de n\u00e6vnte problemstillinger. Imidlertid har reflekteret praktisk erfaring over en \u00e5rr\u00e6kke produceret en st\u00f8rre base af litteratur og materialer, som kan inddeles i tre forskellige tilgange:<\/p>\n Det er uklart om alle disse tilgange er n\u00f8dvendige og i hvilken r\u00e6kkef\u00f8lge de skal anvendes med en skoleklasse. Men hvad g\u00e5r tilgangene ud p\u00e5?<\/p>\n Den f\u00f8rste tilgang kan kort beskrives som en klassisk oplysnings-tilgang. Gennem kognitiv viden udvikler eleverne ny differentieret viden (f.eks. om befolkninger, kultur, etniciteter og religioner) i forh\u00e5bning om at der vil blive stillet kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l og udvist skepsis over for stereotyper.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span><\/p>\n Denne tilgang har dog vist sig ikke at v\u00e6re tilstr\u00e6kkelig. Der er behov for yderligere bevidsthed og refleksion omkring erfarings- og emotionelt baseret sensitivisering. F.eks. rollespil om moralsk mod, biografisk l\u00e6ring, gruppearbejde, aktiviteter der fremmer perspektivbytte, empatiske og solidariske f\u00e6rdigheder, og dannelsen af et klima i klassen, som er pr\u00e6get af fordomsreduktion og bevidsthed om fordomme.\u00a0 <\/span><\/p>\n [\/et_pb_accordion_item][et_pb_accordion_item title=”Hvordan h\u00e5ndterer jeg udtalelser som er racistiske? ” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ open=”off” body_font_size=”15px” body_line_height=”1.8em” body_ul_line_height=”1.9em” body_ul_item_indent=”30px” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Den tredje, nyere tilgang med dekonstruktion har etableret sig, men indeholder \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan h\u00e5ndterer jeg udtalelser som er racistiske og f.eks. modg\u00e5r menneskerettigheder?<\/p>\n De sp\u00f8rgsm\u00e5l kan ikke svares udt\u00f8mmende her. Men jeg vil videregive nogle praktiske erfaringer (f.eks. med h\u00e5ndtering af fanatisme, radikalisering i en religi\u00f8s udformning, og elever som udtrykker antisemitisme).<\/p>\n Undervisning i at v\u00e6re kritisk over for racisme er is\u00e6r vigtig for elever, som oplever, ikke rigtig at have en plads i deres verden, som ikke reflekterer over deres tanker og udveksler dem, eller som h\u00f8rer eller accepterer racistiske holdninger. Undervisning i den kontekst kan fejle, fordi nogle f\u00e5 elever ikke afviger fra deres racistiske udtalelser f\u00f8r mod slutningen af lektionen – og nogle gange kun fordi de ikke vil tabe ansigt foran klassen. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt for os l\u00e6rere at b\u00e6re, og det udfordrer vores professionelle ekspertise.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span><\/p>\n [\/et_pb_accordion_item][et_pb_accordion_item title=”L\u00e6rings-stemning i stedet for moralisme ” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ open=”off” body_font_size=”15px” body_line_height=”1.8em” body_ul_line_height=”1.9em” body_ul_item_indent=”30px” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Den mest almindelige fejl i s\u00e5dan en situation er at l\u00e6gge l\u00e5g p\u00e5 konflikten, eller tale i moralske termer. Men denne reaktion overfor ureflekterede holdninger blandt elever f\u00e5r ikke racisme til at forsvinde, den er blot ikke adresseret. Enhver der har fornemmelsen af at sige noget forkert, vil skjule det, men ikke n\u00f8dvendigvis reflektere over det. Den p\u00e6dagogiske mulighed for at m\u00f8de modstand fra andre klassekammerater eller l\u00e6rere er glippet. Ligeledes er chancen for arbejde for en \u00e6ndring i holdninger. Racisme er herefter lukket inde i klasselokalet, i stedet for at skabe rum for at arbejde med det. Denne tilgang kunne, en smule overdrevet, betegnes \u201cshame p\u00e6dagogik\u201d.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span><\/p>\n [\/et_pb_accordion_item][et_pb_accordion_item title=”Tilbud om beskyttelse ” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ open=”off” body_font_size=”15px” body_line_height=”1.8em” body_ul_line_height=”1.9em” body_ul_item_indent=”30px” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Efter min mening har en dialog i klassen sine begr\u00e6nsninger, n\u00e5r man som l\u00e6rer opdager at en elev p\u00e5 l\u00e6ngere sigt ikke er \u00e5ben og villig til at engagere sig i andre. En tillidsfuld atmosf\u00e6re\u00a0 <\/span>hvor l\u00e6rere tager ansvar, kan f\u00e5 racisme til at komme frem og muligg\u00f8re intervention p\u00e5 en kontrolleret m\u00e5de. Desuden giver det mening at m\u00f8de dem, der er ramt af racisme, i \u00f8jenh\u00f8jde i stedet for nedladende at patronisere dem, og skabe plads til respons. Dette er bestemt ikke nogen nem mission og vil ikke altid g\u00e5 uden f\u00f8lelsesm\u00e6ssig intensitet for alle involverede, men efter min mening er der i \u00f8jeblikket ikke noget levedygtigt alternativ, ligesom vi ogs\u00e5 kender det fra anti-bias tr\u00e6ning med voksne. Sammenfattende kan l\u00e6rerne ikke forventes altid at handle “korrekt”, men vi kan skabe en kultur, hvor l\u00e6rere systematisk l\u00e6rer af, hvad de g\u00f8r, og hvad de ikke g\u00f8r.<\/p>\n [\/et_pb_accordion_item][et_pb_accordion_item title=”At opbygge relationer\u2026 og fastholde dem” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ open=”off” body_font_size=”15px” body_line_height=”1.8em” body_ul_line_height=”1.9em” body_ul_item_indent=”30px” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Vi l\u00e6rere b\u00f8r ogs\u00e5 praktisere, at vi ikke ser problematiske elever som h\u00e5ndgribelige racister, men ogs\u00e5 opfatter deres behov. Det kan opn\u00e5s ved at have en autentisk interesse i dem og hj\u00e6lpe dem med deres problemer. Dette g\u00f8r det ofte muligt for den syndebuk, de har identificeret, at tr\u00e6kke sig i baggrunden, i stedet for blot at diskutere med dem. At v\u00e6re en model, der handler p\u00e5 en menneskelig og kompetent m\u00e5de og st\u00e5r ved deres side, kan v\u00e6re et overraskende element for dem, som f\u00e5r dem til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved deres hadefulde holdning. Den p\u00e6dagogiske relation b\u00f8r derfor aldrig brydes af l\u00e6rerne. Ellers ville der v\u00e6re fare for, at nogen lades tilbage i en fanatisk vennekreds eller organisation. Normalt er disse “venner” ikke en stor hj\u00e6lp, n\u00e5r de virkelig beh\u00f8ves, og nogle gange havner de i f\u00e6ngsel. S\u00e5 er det endnu vigtigere, at der stadig er nogen, eleven kan henvende sig til.<\/p>\n Jeg har undertiden oplevet, at eleverne afviger fra deres fanatiske f\u00f8rste mening, og at denne proces kun har taget 20 minutter p\u00e5 grund af en afd\u00e6kkende holdning fra l\u00e6reren. Nogle gange tager det to \u00e5r … og nogle gange er der overhovedet ikke noget nyt\u00e6nkning. Vi ved imidlertid fra de videnskabsbaserede erfaringer om h\u00f8jreradikale, at selv efter mange \u00e5r frafaldne husker en modstridende, men rolig og human l\u00e6rer. At forst\u00e5 en s\u00e5dan elev betyder ikke at retf\u00e6rdigg\u00f8re tanker eller m\u00e5ske handlinger.<\/p>\n [\/et_pb_accordion_item][et_pb_accordion_item title=”Beh\u00f8ver det at v\u00e6re en hel lektion? Didaktiske principper ” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ open=”off” body_font_size=”15px” body_line_height=”1.8em” body_ul_line_height=”1.9em” body_ul_item_indent=”30px” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Ja og nej. Det er bestemt n\u00f8dvendigt, meningsfuldt og \u00f8nskeligt med en l\u00e6ngere dybereg\u00e5ende arbejdsproces med en klasse! Men det handler ikke hver gang om en ekstra stak kopier med regneark, som tilf\u00f8jes materialet. Hvis elever og l\u00e6rere er tvunget og stressede i en permanent tilstand af mangel p\u00e5 skoletid, er der en fare for, at for meget s\u00e5kaldt “bulimil\u00e6ring” finder sted. Dette skal forst\u00e5s drastisk: Opfyldning i korttidshukommelsen, opkastning til test og pr\u00f8ver og derefter glemt.<\/p>\n Og! Ligesom det ikke er \u00f8nskeligt at \u201ci dag taler vi om kvinders historie\u201d, for derefter at forts\u00e6tte med den antagede \u201cnormale\u201d historie igen, kan et sn\u00e6vert defineret engangslektion om racisme forhindre et reelt ligestillingsperspektiv. Herved f\u00e5r eleverne indtryk at at der blot er tale om et s\u00e6rligt emne en enkelt gang uden st\u00f8rre relevans.\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span><\/p>\n [\/et_pb_accordion_item][et_pb_accordion_item title=”At forandre perspektiver ” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ open=”off” body_font_size=”15px” body_line_height=”1.8em” body_ul_line_height=”1.9em” body_ul_item_indent=”30px” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Det handler meget mere om et \u00e6ndret perspektiv, der pr\u00e6senterer det foreg\u00e5ende undervisningsemne eller -metode p\u00e5 en ny m\u00e5de. Hvis vi h\u00e6nger Arno Peters verdenskort-projektion op ved siden af det angiveligt \u2018normale\u2019 eurocentriske Mercator-kort i klassev\u00e6relset, vil l\u00e6rerne ogs\u00e5 indse, at selv videnskabelige metoder aldrig er neutrale. Hvis vi kender Kants racistiske citater, vil l\u00e6rerne ogs\u00e5 forst\u00e5 den fremskredne kolonisering af verden i det 19. \u00e5rhundrede og i det mindste ikke synge en ensidig og ubegr\u00e6nset lovsang om oplysningstiden. Og n\u00e5r vi ved, at “det kvindelige i forsamlingen er n\u00f8dt til at forblive tavs” i Det Nye Testamente, kan vi ikke l\u00e6ngere opretholde et klart “vi” og “de andre” i klassen, men udfordre den anti-muslimske racisme.<\/p>\n [\/et_pb_accordion_item][et_pb_accordion_item title=”Berigende undervisning” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ open=”off” body_font_size=”15px” body_line_height=”1.8em” body_ul_line_height=”1.9em” body_ul_item_indent=”30px” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Det giver ogs\u00e5 mening at berige alle undervisningslektioner med globalt, migrationsrelateret og andet differentieret indhold og viden. Disse temaer skal integreres i de nuv\u00e6rende undervisningsenheder. Af den grund er de fleste af de undervisningsmaterialer, du har til r\u00e5dighed her, ogs\u00e5 designet som tv\u00e6rsnitsmateriale. Hvis Goethe behandles i klassen, behandles hans transkulturelle forst\u00e5else lige. For eksempel, hvis historie handler om den s\u00e5kaldte ren\u00e6ssance, b\u00f8r det globale og migrationshistoriske perspektiv v\u00e6ves sammen for at belyse det samme emne fra et andet perspektiv i den efterf\u00f8lgende lektion. Og en dokumentar eller en l\u00e6rebog er ikke lagt til side, fordi Martin Luther King alene fremh\u00e6ves som en anerkendt menneskerettighedsfork\u00e6mper, mens udeladelsen af Malcolm X eller ford\u00f8mmelse af ham som voldelig eller terrorist opretholdes. Det skal behandles fra flere perspektiver (multiperspektivitet) og kritisk.<\/p>\n [\/et_pb_accordion_item][et_pb_accordion_item title=”Hvilke m\u00e5l og hvilken struktur skal fordoms-reducerende undervisning f\u00f8lge? ” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ open=”on” body_font_size=”15px” body_line_height=”1.8em” body_ul_line_height=”1.9em” body_ul_item_indent=”30px” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n De f\u00f8lgende kompetencer b\u00f8r igangs\u00e6ttes i undervisningen og skal implementeres didaktisk afh\u00e6ngigt af \u00e5rgang:<\/p>\n [\/et_pb_accordion_item][\/et_pb_accordion][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” background_color=”#D21A50″ background_image=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/Accountant-Image-39.png” custom_margin=”50px|||||” custom_padding=”0px||0px|||” locked=”off”][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ use_custom_gutter=”on” gutter_width=”2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_padding=”||32px|||” locked=”off”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_button button_url=”https:\/\/practice-school.eu\/da\/part1\/module6#goback_module6_exercise3″ button_text=” G\u00e5 tilbage til Modul 6″ button_alignment=”center” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” custom_button=”on” button_text_size=”16px” button_text_color=”#d7184f” button_bg_color=”#ffffff” button_border_width=”0px” button_border_radius=”3px” button_font=”|600|||||||” button_icon=”%%23%%” button_icon_color=”#d7184f” button_icon_placement=”left” hover_enabled=”0″ button_text_size_tablet=”” button_text_size_phone=”” button_text_size_last_edited=”on|desktop” button_icon_color_tablet=”” button_icon_color_phone=”” button_icon_color_last_edited=”on|desktop” locked=”off” button_icon_color__hover_enabled=”on|hover” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_button][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Herunder finder du det ber\u00f8mte citat fra Pat Parker, fra digtet \u201cTil den hvide person som vil vide hvordan du kan v\u00e6re min ven\u201d: \u201cDen f\u00f8rste ting du g\u00f8r er at glemme at jeg er sort. Derefter m\u00e5 du aldrig glemme at jeg er sort\u201d Parker, Pat: Movement in Black. The Collected Poetry of Pat […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"on","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","footnotes":""},"categories":[43,35],"tags":[],"class_list":["post-3763","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-culturally-sensitive-and-anti-biased-teaching-da","category-intercultural-awareness-da"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3763","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3763"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3763\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6269,"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3763\/revisions\/6269"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3763"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3763"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3763"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\n
<\/ul>\n
Oversat og forkortet fra tysk af Leena Ferogh and Sebastian Schw\u00e4be.<\/p>\n\n
https:\/\/www.nelson-mandela-schule.net\/about-nms\/about-nms.html<\/span><\/a>\u00a0\u00a0<\/a> <\/span><\/li>\n<\/ul>\n\n
\n