[et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”Hero” _builder_version=”4.5.1″ background_color=”#D21A50″ background_color_gradient_direction=”170deg” custom_padding=”0|0px|0|0px|false|false”][et_pb_row column_structure=”1_4,3_4″ make_equal=”on” _builder_version=”3.25″][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/logo-practice.png” disabled_on=”on|off|off” _builder_version=”4.4.8″ width=”48%” width_tablet=”23%” width_phone=”40%” width_last_edited=”on|tablet” module_alignment=”center” custom_padding=”0px||2px||false|false”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_post_title meta=”off” featured_image=”off” text_color=”light” _builder_version=”4.5.1″ title_font=”|800||on|||||” title_text_color=”#ffffff” title_font_size=”54px” custom_margin=”45px||” title_font_size_tablet=”” title_font_size_phone=”25px” title_font_size_last_edited=”on|phone”][\/et_pb_post_title][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ fullwidth=”on” _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_fullwidth_menu menu_id=”20″ submenu_direction=”downwards” active_link_color=”#ffffff” dropdown_menu_bg_color=”#ffffff” dropdown_menu_text_color=”#4e7b96″ dropdown_menu_active_link_color=”#d6194d” mobile_menu_bg_color=”#ffffff” mobile_menu_text_color=”#d6194d” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” menu_font=”||||||||” menu_text_color=”#ffffff” background_color=”#4e7b96″ text_orientation=”center” custom_padding=”0px||0px|||” border_width_top=”3px” border_color_top=”#ffffff”][\/et_pb_fullwidth_menu][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_padding=”45px||8px|||”][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_padding=”3px||20px|||”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_button button_url=”https:\/\/practice-school.eu\/da\/part1\/module2\/” button_text=”N\u00e6ste modul” button_alignment=”right” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” custom_button=”on” button_text_size=”15px” button_text_color=”#d6194d” button_border_width=”0px” button_font=”Montserrat|500|||||||” button_icon=”%%24%%” button_on_hover=”off” button_bg_color__hover_enabled=”on|hover” button_bg_color__hover=”#ffffff” button_bg_enable_color__hover=”on”][\/et_pb_button][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font=”||on||||||” text_text_color=”#8f8f8f” text_font_size=”15px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” text_orientation=”right”]<\/p>\n
\u201dRadikalisering betegner en kortere eller l\u00e6ngerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter\u00a0<\/span><\/em>eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi<\/em>\u201d.<\/em><\/p>\n (<\/em>NATIONAL HANDLINGSPLAN, 2016: \u201cForebyggelse og bek\u00e6mpelse af ekstremisme og radikalisering \u201c)<\/em><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em”]<\/p>\n Begrebet radikalisering blev indf\u00f8rt for at kunne forklare hvorfor unge, som var f\u00f8dt og opvokset i vestlige demokratiske lande, kunne udf\u00f8re terrorhandlinger og rejse til Syrien og Irak som fremmedkrigere.<\/p>\n Der findes i forsker-og praktikerkredse ikke en f\u00e6lles forst\u00e5else af begreberne ekstremisme og radikalisering. Der er enighed om at der ikke er en enkelt faktor, som for eksempel hjernevask af s\u00e5rbare unge, som for\u00e5rsager radikalisering.Der er ogs\u00e5 generel enighed om at radikalisering\u00a0 <\/span>ikke er en enkeltst\u00e5ende begivenhed, men snarere en l\u00e6ngerevarende proces, hvor personer gradvist udvikler ideer og holdninger, som afviger radikalt fra samfundets g\u00e6ldende forestillinger og v\u00e6rdier. Nogle f\u00e5 personer overskrider gr\u00e6nsen mellem radikale tanker og voldelige handlinger, men radikale ideer f\u00f8rer i sig selv ikke n\u00f8dvendigvis til voldelige handlinger. Nogle forskere har derfor foresl\u00e5et at skelne mellem kognitiv og voldelig radikalisering.<\/p>\n Radikalisering og ekstremisme er desuden relative og kontekstuelle begreber, derfor varierer deres betydning alt efter hvad der anses for at v\u00e6re \u201cnormalt\u201d og \u201clovligt\u201d i et givet samfund.<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_margin=”4px|||||” custom_padding=”0px||0px|||”][et_pb_row _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_text_color=”#7799d4″ text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_text_color=”#4e7b96″ header_2_font=”|700|||||||” header_2_text_color=”#4e7b96″ header_2_font_size=”24px” header_3_text_color=”#4e7b96″ header_3_font_size=”25px” header_3_line_height=”1.3em” custom_margin=”||9px|||” border_width_bottom=”2px” border_color_bottom=”#d6194d”]<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_margin=”-33px|auto||auto||”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_image src=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/Part-1-M1-Randy-Borum-2011-1.png” alt=”Part 1 Module 1 Randy Borum, 2011″ title_text=”Part 1 M1 Randy Borum, 2011″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_padding=”||0px|||”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” custom_margin=”31px|||||”]<\/p>\n I l\u00f8bet af de sidste 20 \u00e5r er der blevet udviklet mange forskellige modeller, som pr\u00f8ver at forklare radikaliseringsprocessen. Nogle af de kendteste er udviklet af Randy Borum og Fathali M. Moghaddam (Borum, R., 2011): \u201cRadicalization into violent extremism II\u201d. Journal of Strategic Security no. 4).<\/p>\n Borum opdeler radikaliseringsprocessen i 4 faser.\u00a0 <\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_padding=”0px|||||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em”]<\/p>\n Modellen viser hvordan oplevelse af indignation og diskrimination\u00a0 gradvist tolkes som for\u00e5rsaget af eksterne faktorer, som kan v\u00e6re personer, grupper eller samfundet som helhed. ually transform into being caused by external factors, be it persons, groups or society in general. Step by step, the young people direct their aggression at some enemy: \u201dtarget attribution: it\u00b4s your fault \u201c. The last stage involves hatred and demonization and\/or dehumanization of the responsible party, and at this stage some individuals may commit violent acts.<\/span><\/p>\n \u00a0 Moghaddams model kaldes \u201ctrappemodellen\u201d.\u00a0 <\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_margin=”-23px|auto||auto||” custom_padding=”4px|||||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_image src=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/Part1-M1-staircase-to-terrorism-1.png” title_text=”Part1 M1 staircase to terrorism” _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” width=”80%” module_alignment=”center”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em”]<\/p>\n Radikaliseringen begynder p\u00e5 stueetagen med oplevelser af indignation og uretf\u00e6rdighed.. Der kan v\u00e6re mange personer p\u00e5 denne etage. Mange unge kan genkende oplevelser af indignation og uretf\u00e6rdighed og de sympatiserer ofte med de, der v\u00e6lger at g\u00f8re noget ved det.\u00a0 Et stadig faldende antal personer g\u00e5r videre til de n\u00e6ste etager og kun yderst f\u00e5 n\u00e5r til den sidste etage, hvor de \u201coverskrider h\u00e6mmende mekanismer\u201d og beg\u00e5r voldelige handlinger. <\/span><\/p>\n Andre modeller har defineret flere differentierede trin, men kan heller ikke give en tilfredsstillende forklaring p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l som: <\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” background_color=”rgba(0,0,0,0)” background_enable_image=”off” custom_padding=”0px||0px|||”][et_pb_row _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” background_color=”#55819B” background_image=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/Accountant-Image-39.png”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text ul_position=”inside” ul_item_indent=”30px” ul_type_tablet=”” ul_type_phone=”” ul_type_last_edited=”on|desktop” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” background_layout=”dark” custom_margin=”-10px|||||”]<\/p>\n Hvilke faktorer starter radikaliseringsprocessen ?<\/p>\n<\/li>\n Hvorfor bliver ikke alle personer med de samme karakteristika radikaliserede?<\/p>\n<\/li>\n Hvorn\u00e5r og hvorfor tager nogle personer det sidste trin til voldelig ekstremisme?<\/p>\n<\/li>\n Er det muligt at afbryde processen og m\u00e5ske starte op igen p\u00e5 det samme eller et andet trin p\u00e5 et senere tidspunkt?<\/p>\n<\/li>\n Hvilke faktorer og mekanismer kan stoppe processen?<\/p>\n<\/li>\n Hvorn\u00e5r og hvordan foreg\u00e5r overgangen fra et trin til det n\u00e6ste?<\/p>\n<\/li>\n<\/ul>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_margin=”-26px|||||” custom_padding=”36px||0px|||”][et_pb_row _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_margin=”|auto|-7px|auto||” custom_padding=”||1px|||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_text_color=”#7799d4″ text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_text_color=”#4e7b96″ header_2_font=”|700|||||||” header_2_text_color=”#4e7b96″ header_2_font_size=”24px” header_3_text_color=”#4e7b96″ header_3_font_size=”25px” header_3_line_height=”1.3em” custom_margin=”||9px|||” border_width_bottom=”2px” border_color_bottom=”#d6194d”]<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text quote_border_weight=”0px” quote_border_color=”#969696″ _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” quote_font=”||on||||||” quote_text_align=”right” quote_text_color=”#8f8f8f” quote_font_size=”15px” custom_margin=”||4px|||” custom_padding=”7px||13px|||”]<\/p>\n Radikalisering er ikke et klart og entydigt begreb. Der er ingen simple \u00e5rsagssammenh\u00e6nge, radikalisering skal forst\u00e5s som en kompleks blanding af kontekstafh\u00e6ngige faktorer p\u00e5 forskellige niveauer:\u00a0 <\/span><\/p>\n \u201cRadikalisering er et kontekstafh\u00e6ngigt f\u00e6nomen. Globale, sociologiske og politiske faktorer indg\u00e5r i lige s\u00e5 h\u00f8j grad som ideologiske og psykologiske faktorer\u201d.<\/span><\/em><\/p>\n <\/p>\n The European Commission, Expert Group on Violent Radicalisation (2008): \u201cRadicalisation processes. Leading to Acts of Terrorism\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n <\/span><\/p>\n Alle faktorer og mekanismer kan ikke integreres i en model. Forskere har identificeret en r\u00e6kke faktorer, som f\u00f8rer til radikalisering. Magnus Ranstorp (The Root Causes of Violent Extremism\u201d – RAN Issue Paper 04\/01) n\u00e6vner f\u00f8lgende faktorer: <\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_6,1_6,1_6,1_6,1_6,1_6″ use_custom_gutter=”on” gutter_width=”2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_padding=”||5px|||”][et_pb_column type=”1_6″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_blurb title=”Individuelle faktorer” use_icon=”on” font_icon=”%%258%%” use_icon_font_size=”on” icon_font_size=”80px” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” header_font=”|700|||||||” header_text_align=”center” header_text_color=”#666666″ header_font_size=”15px” header_line_height=”1.2em” body_text_align=”center”]<\/p>\n F\u00f8lelse af fremmedg\u00f8relse, offerstatus og konspirationsteorier<\/p>\n [\/et_pb_blurb][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_6″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_blurb title=”Sociale faktorer” use_icon=”on” font_icon=”%%259%%” use_icon_font_size=”on” icon_font_size=”80px” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” header_font=”|700|||||||” header_text_align=”center” header_text_color=”#666666″ header_font_size=”15px” header_line_height=”1.2em” body_text_align=”center”]<\/p>\n Eksklusion og diskrimination,\u00a0 <\/span>isolerede parallelsamfund, arbejdsl\u00f8shed,d\u00e5rlig uddannelse, kontakt med radikale f\u00e6llesskaber.<\/p>\n [\/et_pb_blurb][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_6″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_blurb title=”Politiske faktorer” use_icon=”on” font_icon=”%%209%%” use_icon_font_size=”on” icon_font_size=”80px” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” header_font=”|700|||||||” header_text_align=”center” header_text_color=”#666666″ header_font_size=”15px” header_line_height=”1.2em” body_text_align=”center”]<\/p>\n \u201cVesten er i krig mod islam\u201d, islamofobi.<\/p>\n [\/et_pb_blurb][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_6″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_blurb title=”Ideologiske \/ religi\u00f8se faktorer” use_icon=”on” font_icon=”%%222%%” use_icon_font_size=”on” icon_font_size=”80px” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” header_font=”|700|||||||” header_text_align=”center” header_text_color=”#666666″ header_font_size=”15px” header_line_height=”1.2em” body_text_align=”center”]<\/p>\n Voldelig fortolkning af Islam, de vestlige samfund opfattes som umoralske.<\/p>\n [\/et_pb_blurb][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_6″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_blurb title=”Kultur- og identitetskrise” use_icon=”on” font_icon=”%%236%%” use_icon_font_size=”on” icon_font_size=”80px” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” header_font=”|700|||||||” header_text_align=”center” header_text_color=”#666666″ header_font_size=”15px” header_line_height=”1.2em” body_text_align=”center”]<\/p>\n Manglende tilh\u00f8righed, opr\u00f8r mod v\u00e6rdier i det almindelige samfund og for\u00e6ldre.<\/p>\n [\/et_pb_blurb][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_6″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_blurb title=”Trauma og andre udl\u00f8snede mekanismer” use_icon=”on” font_icon=”%%217%%” use_icon_font_size=”on” icon_font_size=”80px” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” header_font=”|700|||||||” header_text_align=”center” header_text_color=”#666666″ header_font_size=”15px” header_line_height=”1.2em” body_text_align=”center”]<\/p>\n PTSD, d\u00f8de familiemedlemmer.\u00a0 <\/span><\/p>\n [\/et_pb_blurb][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_margin=”-4px|auto||auto||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text ul_item_indent=”60px” ul_type_tablet=”” ul_type_phone=”” ul_type_last_edited=”on|desktop” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_text_color=”#4e7b96″ ul_line_height=”1.9em”]<\/p>\n Der er ogs\u00e5 taget udgangspunkt i forskellige konkrete og ydre bekymringstegn med henblik p\u00e5 at unders\u00f8ge, om disse forandringstegn kan v\u00e6re relateret til en radikaliseringsproces (Mhtconsult 2010 and 2012):<\/span><\/p>\n Selvom der ikke er konsensus om radikaliseringsteorien, er mange risikofaktorer kendte. Denne viden er operationaliseret til konkrete forebyggelsestiltag p\u00e5 grundlag af arbejdsdefinitioner.<\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_padding=”1px|||||”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em”]<\/p>\n Der er udarbejdet mange\u00a0 fors\u00f8g p\u00e5 at opstille effektive strategier til at modvirke radikalisering ved at mobilisere og empower lokale myndigheder, undervisere, social og ungdomsarbejdere og civilsamfundsakt\u00f8rer. M\u00e5let er at skabe bevidsthed og resiliens over for fors\u00f8g p\u00e5 rekruttering hos de, der ikke er blevet radikaliseret.\u00a0 <\/span><\/p>\n De forebyggende tiltag kan opdeles i tre niveauer med forskellige indsatstiltag, som anskueligg\u00f8res i forebyggelsestrekanten(Hemmingsen, A., 2015):<\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_image src=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/P1-M1-Hemmingsen-A.-2015.png” alt=”Part 1 Module 1 Hemmingsen, A., 2015″ title_text=”P1 M1 Hemmingsen, A., 2015″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” max_width=”85%” module_alignment=”center” custom_margin=”12px|||195px||”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ use_custom_gutter=”on” gutter_width=”2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text ul_item_indent=”20px” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” background_color=”#d6194d” text_orientation=”justified” background_layout=”dark” custom_margin=”0px|||0px|false|false” custom_padding=”15px|15px|15px|15px|false|false”]<\/p>\n Det generelle niveau <\/span><\/strong>kaldes ogs\u00e5 prim\u00e6re niveau. P\u00e5 det generelle niveau\u00a0 er der en meget bred m\u00e5lgruppe, der arbejdes med alle b\u00f8rn og unge og med de professionelle, som arbejder med dem. Hovedform\u00e5let er at skabe bevidsthed om radikalisering og formidle viden og reducere potentielle risikofaktorer ved at fremme positive ressourcer. Det handler om at skabe aktive demokratiske medborgere. <\/span><\/p>\n Der er h\u00f8j grad af overlap mellem den generelle forebyggelse og de m\u00e5l og aktiviteter, som pr\u00e6ger normale professionelle aktiviteter undervisning og ungdomsarbejde. <\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text ul_item_indent=”20px” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” background_color=”#c85b5b” text_orientation=”justified” background_layout=”dark” custom_margin=”0px|||0px|false|false” custom_padding=”15px|15px|15px|15px|false|false”]<\/p>\n Det specifikke niveau <\/span><\/strong>kaldes ogs\u00e5 det sekund\u00e6re eller foregribende niveau. M\u00e5lgruppen er nu ikke den brede, men er klart defineret og kan v\u00e6re: <\/span><\/p>\n \u00a0De forebyggende tiltag skal matche m\u00e5lgruppen og kan best\u00e5 af:<\/span><\/p>\n Et eksempel p\u00e5 et forebyggende pr\u00e6ventionstiltag er COCORA projektet (2017), som fors\u00f8ger at\u00a0 samskabe pr\u00e6ventionsprogrammer sammen med lokale communities og organisationer med indsigt i og eksempler p\u00e5 radikalisering med henblik p\u00e5 at empower unge mennesker fra de samarbejdende communities og uddanne dem til at blive talspersoner over for lokale myndigheder og professionelle inden for forebyggelsesindsatsen. <\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text ul_item_indent=”20px” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” background_color=”#a5a5a5″ text_orientation=”justified” background_layout=”dark” custom_margin=”0px|||0px|false|false” custom_padding=”15px|15px|15px|15px|false|false”]<\/p>\n Det indgribende niveau <\/span><\/strong>kaldes ogs\u00e5 den terti\u00e6re forebyggelse.\u00a0 <\/span>M\u00e5lgruppen er personer, som er aktive i ekstremistiske milj\u00f8er. M\u00e5let er at reducere eskalering .<\/span><\/p>\n Forebyggelse kan best\u00e5 i at tilbyde: \u00a0<\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_margin=”|auto|-17px|auto||” custom_padding=”||0px|||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_text_color=”#7799d4″ text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_text_color=”#4e7b96″ header_2_font=”|700|||||||” header_2_text_color=”#4e7b96″ header_2_font_size=”24px” header_3_text_color=”#4e7b96″ header_3_font_size=”25px” header_3_line_height=”1.3em” custom_margin=”||9px|||” border_width_bottom=”2px” border_color_bottom=”#d6194d”]<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_margin=”-1px|auto||auto||” custom_padding=”20px|||||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em”]<\/p>\n Der findes mange fors\u00f8g p\u00e5 at forklare radikaliseringsprocessen ud fra forskellige faglige discipliner og p\u00e5 forskellige analyseniveauer ( individuelt-, gruppe og strukturelt\/politisk niveau) ,men som sagt er der ikke opn\u00e5et enighed om en generel radikaliseringsteori, som kan operationaliseres til at identificere de personer, som bliver voldelige ekstremister.\u00a0<\/span><\/p>\n Tilsvarende er der blevet foresl\u00e5et modeller til at identificere faser, som personer gennemg\u00e5r i radikaliseringsprocesser (Silber, M. D. & A. Bhatt, 2007). Disse fors\u00f8g p\u00e5 at udvikle lister og modeller er imidlertid blevet kritiseret fra forskellig side ud fra det synspunkt, at de repr\u00e6senterer en risiko for at simplificere de forskelligartede processer, der pr\u00e6ger individer og grupper i forskellige sammenh\u00e6nge. Der er en fare for, at man drager generaliserende konklusioner p\u00e5 et sn\u00e6vert og ufuldst\u00e6ndigt evidensgrundlag, der bygger p\u00e5 f\u00e5 og udvalgte cases om personer, der har beg\u00e5et terrorangreb. Der er ligeledes en risiko for, at man skaber kontraproduktiv diskrimination og stigmatisering, fordi man arbejder med stereotypiske profiler, baseret p\u00e5 bestemte livsformer, etnisk baggrund, religi\u00f8sitet mv. – der samlet f\u00f8rer til en mist\u00e6nkeligg\u00f8relse af en bred gruppe (Velthuis, T. & Staun, J., 2009). <\/span><\/p>\n Sammenfattende kan det konkluderes, at det er ikke b\u00e6redygtigt at opstille lister over bekymrings-og risikotegn til brug for professionelle i afd\u00e6knings\u00f8jemed. Dog p\u00e5peger en bred gruppe af forskere, at fagprofessionelle i skolerne spiller en vigtig rolle, n\u00e5r det g\u00e6lder om at identificere og forebygge radikalisering og ekstremisme (Ramb\u00f8ll, 2016; Asterisk 2016; Soei, A., 2018).<\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” background_enable_color=”off” custom_padding=”||0px|||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_text_color=”#7799d4″ text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_text_color=”#4e7b96″ header_2_font=”|700|||||||” header_2_text_color=”#4e7b96″ header_2_font_size=”24px” header_3_text_color=”#4e7b96″ header_3_font_size=”25px” header_3_line_height=”1.3em” custom_margin=”||9px|||” border_width_bottom=”2px” border_color_bottom=”#d6194d”]<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text ul_item_indent=”60px” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_text_color=”#4e7b96″ ul_line_height=”1.9em” custom_padding=”||0px|||”]<\/p>\n Skolen spiller en vigtig rolle i at udvikle engagerede og demokratisk ansvarlige borgere. En afg\u00f8rende foruds\u00e6tning for dette er, at skolen kan give eleverne gode betingelser for, at de kan f\u00f8le sig inkluderet og accepteret – og opleve sig som en integreret del af skolens f\u00e6llesskab. Skolen skal desuden danne ramme om elevernes udvikling af kritisk sans. Skolen er ansvarlig for, at eleverne udvikler direkte erfaringer med at deltage og blive h\u00f8rt. Skolen skal forebygge, at elever f\u00f8ler sig diskriminerede og stigmatiserede, og s\u00f8rge for at modvirke elevernes gensidige fordomme.<\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_padding=”0px|||||”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text ul_item_indent=”60px” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_text_color=”#666666″ ul_line_height=”1.9em” custom_margin=”||-19px|||”]<\/p>\n Hvordan kan de professionnelle i skole sektoren forholde sig til disse udfordringer?<\/span><\/p>\n Et studie med 34 eksempler p\u00e5 forebyggelse af radikalisering i skolen peger p\u00e5 afg\u00f8rende mekanismer, som kan have en positiv indvirkning p\u00e5 forebyggelsen \u00a0(Ramb\u00f8ll, 2016):<\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_image src=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/child_swining.jpg” title_text=”child_swining” _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” max_width=”80%” module_alignment=”center” custom_margin=”-3px|||||” scroll_horizontal_motion=”0|70|70|100|4|0|-4″ scroll_fade_enable=”on”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_text_color=”#7799d4″ text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_text_color=”#4e7b96″ header_2_font=”|700|||||||” header_2_text_color=”#4e7b96″ header_2_font_size=”24px” header_3_text_color=”#4e7b96″ header_3_font_size=”25px” header_3_line_height=”1.3em” custom_margin=”||9px|||” border_width_bottom=”2px” border_color_bottom=”#d6194d”]<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text ul_item_indent=”60px” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_text_color=”#4e7b96″ ul_line_height=”1.9em”]<\/p>\n Forskere har ligeledes p\u00e5peget, at l\u00e6rere og andre professionelle akt\u00f8rer i skolen kan bidrage til at forebygge radikalisering ved at tilegne sig viden og f\u00e6rdigheder i relationsdannelse (Bonell, Joe, Phil Copestake a.o., 2011). L\u00e6rere kan forebygge radikalisering ved at st\u00f8tte og facilitere refleksive debatter og dialoger p\u00e5 en m\u00e5de, der lader alle elevtyper komme til orde og blive h\u00f8rt i et l\u00e6ringsrum, hvor uenighed og pluralisme udg\u00f8r b\u00e6rende v\u00e6rdier i skolens f\u00e6llesskab \u00a0(Ramb\u00f8ll, op.cit. Laird Iversen, L., 2014). L\u00e6reren skal opbygge et l\u00e6ringsmilj\u00f8, hvor det er positivt og legitimt at reflektere over normer og ideer, som normalt tages for givne. L\u00e6reren skal desuden arbejde henimod at etablere et \u201duenighedsf\u00e6llesskab\u201d i klassen. Det vil sige et f\u00e6llesskab, som ikke er baseret p\u00e5 givne f\u00e6lles v\u00e6rdier, men p\u00e5 l\u00f8sninger af f\u00e6lles udfordringer i en unders\u00f8gende proces, hvor eleverne i et sikkert og trygt rum kan s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved b\u00e5de l\u00e6reres og egne fordomme, forforst\u00e5elser og stereotypier.<\/span><\/p>\n Denne tilgang bygger p\u00e5 en pluralistisk og konfliktuel demokratiforst\u00e5else, som r\u00e6kker ud over den g\u00e6ngse deliberative konsensuss\u00f8gende forst\u00e5else (Mouffe, Chantal, 2004). Demokratisk medborgerskab foruds\u00e6tter ikke, at man kan tilpasse sig til bestemte normer og kompetencer (Biesta, Gerd, 2013). Demokrati opst\u00e5r og skabes via aktiv deltagelse, og skolen skal give alle elever lige muligheder for at v\u00e6re legitime deltagere. <\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_padding=”||39px|||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_text_color=”#7799d4″ text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_text_color=”#4e7b96″ header_2_font=”|700|||||||” header_2_text_color=”#4e7b96″ header_2_font_size=”24px” header_2_line_height=”1.3em” header_3_text_color=”#4e7b96″ header_3_font_size=”25px” header_3_line_height=”1.4em” custom_margin=”||9px|||” border_width_bottom=”2px” border_color_bottom=”#d6194d”]<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text ul_item_indent=”60px” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_text_color=”#4e7b96″ ul_line_height=”1.9em”]<\/p>\n If\u00f8lge nogle forskere kan skolen ogs\u00e5 medvirke til at fremkalde oppositionel adf\u00e6rd og radikaliseringsprocesser (Gilliam, L., 2010). Synspunktet er, at skolen er en del af samfundet og reproducerer visse kulturelle koder, som bygger p\u00e5 middelklassens v\u00e6rdier og normer (Bourdieu & Passeron, 1990).<\/span><\/p>\n Elever, som afviger fra middelklassens normer, det v\u00e6re sig b\u00f8rn med etnisk minoritetsbaggrund eller anden socio\u00f8konomisk baggrund, kan komme til at opleve eksklusion og kulturel marginalisering i m\u00f8det med skolens middelklassenormer og adf\u00e6rdskrav. Eleverne kan komme til at f\u00f8le sig anderledes, hvis de falder uden for den adf\u00e6rd, der forventes af en \u201dnormal\u201d elev. F\u00f8lelsen af at v\u00e6re anderledes, ikke at v\u00e6re anerkendt og blive identificeret med en bestemt religion eller etnicitet kan give grobund for, at der opst\u00e5r en modkultur. En modkultur kan komme til udtryk i en skole oppositionel kultur eller en s\u00f8gen efter andre former for f\u00e6llesskab, som kan give anerkendelse. Forskning i dette felt peger p\u00e5 risikoen for, at skolen derved kan bidrage til at skabe en marginalisering, som kan f\u00f8re til en modkultur, hvor de unge opbygger en identitet, hvor kernen er en fremmedg\u00f8relse over for skolens normer og v\u00e6rdier. Hvis l\u00e6rerne bliver bevidste om disse mekanismer og samtidig udvikler viden og motivation for at fremme alle elevers inklusion, tilh\u00f8rsf\u00f8lelse og engagement som aktive medborgere \u2013 kan skolen medvirke til at forebygge radikalisering. <\/span>Men samtidig er det vigtigt at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at radikalisering er en kompleks og mangefacetteret proces, som hverken i skolen eller i andre sammenh\u00e6nge kan forebygges gennem enkeltst\u00e5ende eller kortvarige \u201dquickfix\u201d l\u00f8sninger.<\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.4.8″ background_color=”#4E7B96″ background_image=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/Accountant-Image-39.png” width=”100%” module_alignment=”center” custom_padding=”28px||0px|||” locked=”off”][et_pb_row _builder_version=”4.4.8″ custom_margin=”2px|auto||auto||” custom_padding=”0px|||||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.4.8″][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font=”||||||||” text_text_color=”#ffffff” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_font=”||||||||” header_2_font=”Montserrat|800|||||||” header_2_font_size=”24px” header_2_line_height=”1.5em” header_3_font=”||||||||” header_4_font=”||||||||” background_layout=”dark” custom_margin=”||30px|” custom_margin_tablet=”|0px||” custom_margin_phone=”|0px||” custom_margin_last_edited=”off|desktop” custom_padding=”5px|||||” header_2_font_size_tablet=”30px” header_2_font_size_phone=”20px” header_2_font_size_last_edited=”on|phone” border_width_bottom=”2px” border_color_bottom=”#D11A4F” locked=”off”]<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_text_color=”#ffffff” text_line_height=”1.8em” link_font=”||on||on||||” link_text_color=”#ffffff” ul_line_height=”1.9em” header_2_font=”Montserrat|800|||||||” header_2_text_color=”#ffffff” header_2_font_size=”30px” header_2_line_height=”1.5em” max_width=”100%” module_alignment=”center” custom_margin=”|411px||||” header_2_font_size_tablet=”30px” header_2_font_size_phone=”20px” header_2_font_size_last_edited=”on|phone”]<\/p>\n AN Policy Paper (2018): \u201cTransforming Schools into Labs for Democracy. A Companion to Preventing Violent Radicalization through Education\u201d.<\/p>\n Asterisk (2016): \u201dP\u00e6dagogik kan forebygge radikalisering\u201d. DPU, Aarhus Universitet<\/p>\n Biesta, Gerd (2013): \u201cDemokratil\u00e6ring I skole og samfund\u201d.<\/p>\n Bonell, Joe, Phil Copestake a.o.(2011): \u201cTeaching approaches that help to build resilience to extremism among young people\u201d.<\/p>\n Borum, R. (2004): \u201cPsychology of Terrorism, Psychology of Terrorism Initiative\u201d. Sagemann, M. (2004): \u201dUnderstanding terror networks\u201d.<\/p>\n Borum, R (2011): \u201cRadicalization into violent extremism II\u201d. Journal of Strategic Security no. 4<\/p>\n Bourdieu & Passeron (1990): \u201cReproduction in Education, Society and Culture\u201d.<\/p>\n Certa Intelligence and security (2015): \u201dModstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme.\u00a0 Resilience against radicalisation and violent extremism. An explorative study of resilience within selected communities\u201d. Trygfonden<\/p>\n Gilliam, L. (2010): \u201dDen utilsigtede integration: skolens bidrag til etniske minoritetsb\u00f8rns muslimske identitet og f\u00e6llesskab.\u201d I: Lippert Rasmussen & Holtug: Kulturel diversitet: muligheder og begr\u00e6nsninger.<\/p>\n Hemmingsen, A. (2015): \u201cThe Danish Approach to Countering and Preventing Extremism and Radicalisation\u201d. DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier\u00a0\u00a0<\/p>\n Lagermann, L. Colding (2019): \u201dFarveblinde forventninger\u201d. Aarhus Universitetsforlag.<\/p>\n Laird Iversen, L. (2014): \u201dUenighetsfellesskap. Blikk p\u00e5 demokratisk samhandling\u201d. Universitetsforlaget.\u00a0\u00a0<\/p>\n Mht Consult (2010): \u201cAktivt medborgerskab gennem m\u00e5lrettet inklusion. Kortl\u00e6gning og analyse af usion. Mapping and analysis of methodical development and competence needs in encounters with radicalized youth among frontline workers in the City of Copenhagen\u201d.<\/p>\n Mht Consult (2012): \u201cAfradikalisering \u2013 m\u00e5lrettet intervention. Danske piloterfaringer med afradikalisering og forebyggelse af ekstremisme\u201d. Rapport for Social- og integrationsministeriet, K\u00f8benhavns- og Aarhus kommuner, \u00d8stjyllands Politi og PET. www.sm.dk\/publikationer<\/a>\u00a0\u00a0<\/p>\n Moghaddam, Fathali M. (2005): \u201cThe staircase to terrorism. A psychological explanation\u201d. In American Psychologist.<\/p>\n Mouffe, Chantal (2004): \u201cPluralism, dissensus and democratic citizenship\u201d.<\/p>\n Rahim, E. (2010), Marginalized through the “Looking Glass Self”: the development of Stereotypes and Labeling, Journal of International Academic Research, Vol. 10, N.1<\/p>\nRADI<\/strong>KALISERINGSPROCESSEN\u00a0 <\/span><\/strong><\/h2>\n
\n
\u00c5RSAGER TIL RADIKALISERING <\/span><\/strong><\/h2>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
DER FINDES IKKE ENTYDIGE BEKYMRINGSTEGN ELLER PROFILER <\/span><\/strong><\/h2>\n
SKOLENS ROLLE I DEN GENERELLE FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING<\/strong><\/h2>\n
<\/ul>\n
\n
VIDENSBEHOV OG EFTERUDDANNELSE<\/span><\/strong><\/h2>\n
SKOLENS ROLLE I KONSTRUKTIONEN AF MARGINALISERING, EKSTREMISME OG RADIKALISERING<\/span><\/h2>\n
LITTERATURLISTE<\/strong><\/h2>\n