{"id":3584,"date":"2020-08-06T09:38:43","date_gmt":"2020-08-06T09:38:43","guid":{"rendered":"https:\/\/practice-school.eu\/theoretical-background\/"},"modified":"2020-10-14T12:49:10","modified_gmt":"2020-10-14T12:49:10","slug":"theoretical-background","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/theoretical-background\/","title":{"rendered":"TEORETISK BAGGRUND"},"content":{"rendered":"

[et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”Hero” _builder_version=”4.5.1″ background_color=”#D21A50″ background_color_gradient_direction=”170deg” custom_padding=”0|0px|0|0px|false|false”][et_pb_row column_structure=”1_4,3_4″ make_equal=”on” _builder_version=”3.25″][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/logo-practice.png” disabled_on=”on|off|off” _builder_version=”4.4.8″ width=”48%” width_tablet=”23%” width_phone=”40%” width_last_edited=”on|tablet” module_alignment=”center” custom_padding=”0px||2px||false|false”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_post_title meta=”off” featured_image=”off” text_color=”light” _builder_version=”4.5.1″ title_font=”|800||on|||||” title_text_color=”#ffffff” title_font_size=”54px” custom_margin=”45px||” title_font_size_tablet=”” title_font_size_phone=”25px” title_font_size_last_edited=”on|phone”][\/et_pb_post_title][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ fullwidth=”on” _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” locked=”off”][et_pb_fullwidth_menu menu_id=”20″ submenu_direction=”downwards” active_link_color=”#ffffff” dropdown_menu_bg_color=”#ffffff” dropdown_menu_text_color=”#4e7b96″ dropdown_menu_active_link_color=”#d6194d” mobile_menu_bg_color=”#ffffff” mobile_menu_text_color=”#d6194d” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” menu_font=”||||||||” menu_text_color=”#ffffff” background_color=”#4e7b96″ text_orientation=”center” custom_padding=”0px||0px|||” border_width_top=”3px” border_color_top=”#ffffff”][\/et_pb_fullwidth_menu][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.4.8″ custom_padding=”45px||0px|||”][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_padding=”3px||20px|||” locked=”off”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_button button_url=”https:\/\/practice-school.eu\/da\/part1\/” button_text=”G\u00e5 til DEL 1″ button_alignment=”right” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” custom_button=”on” button_text_size=”15px” button_text_color=”#d6194d” button_border_width=”0px” button_font=”Montserrat|500|||||||” button_icon=”%%24%%” button_on_hover=”off” hover_enabled=”0″ button_bg_color__hover_enabled=”on|hover” button_bg_color__hover=”#ffffff” button_bg_enable_color__hover=”on” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_button][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_padding=”3px||5px|||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font=”||||||||” text_text_color=”#ffffff” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_font=”||||||||” header_2_font=”Montserrat|800|||||||” header_2_text_color=”#4E7C97″ header_2_font_size=”30px” header_2_line_height=”1.5em” header_3_font=”||||||||” header_4_font=”||||||||” background_layout=”dark” custom_margin=”||30px|” custom_margin_tablet=”|0px||” custom_margin_phone=”|0px||” custom_margin_last_edited=”off|desktop” custom_padding=”1px|||||” header_2_font_size_tablet=”30px” header_2_font_size_phone=”20px” header_2_font_size_last_edited=”on|phone” border_width_bottom=”2px” border_color_bottom=”#D11A4F” locked=”off”]<\/p>\n

RADIKALISERING & KRITISK T\u00c6NKNING\u00a0 <\/span><\/strong><\/h2>\n

[\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.4.8″ background_color=”#4E7B96″ background_image=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/Accountant-Image-39.png” locked=”off”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.4.8″][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font=”||on||||||” text_text_color=”#ffffff” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_text_color=”#ffffff” header_4_font=”Montserrat|700||on|||||” header_4_text_color=”#3b5172″ header_4_font_size=”15px” header_4_letter_spacing=”2px” header_4_line_height=”1.6em” custom_padding=”10px|35px|10px|35px|true|true”]<\/p>\n

\u201cRadikalisering<\/strong> betegner en kortere eller l\u00e6ngerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi.\u201d <\/span><\/em>(Regeringens nationale handleplan: Forebyggelse og bek\u00e6mpelse af ekstremisme og radikalisering, 2016).<\/span><\/p>\n

[\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.4.8″ custom_padding=”3px||7px|||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.4.8″][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font=”||||||||” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_font=”||||||||” header_2_font=”||||||||” header_3_font=”Open Sans|600|||||||” header_3_line_height=”1.6em” min_height=”112px” custom_margin=”24px||10px|||” locked=”off”]<\/p>\n

Der findes ikke nogen endelig og alment accepteret definition af radikalisering. Ofte bruges udtrykket om en proces<\/em>\u00a0 – enten kort eller l\u00e6ngerevarende – der indeb\u00e6rer en tilslutning til en ekstrem ideologi, frem til at legitimere eller m\u00e5ske udf\u00f8re voldelige handlinger. Processen kan ant\u00e6ndes og aktiveres af en r\u00e6kke sociale, personlige og samfundsm\u00e6ssige omst\u00e6ndigheder, der kan medvirke til en \u00f8get s\u00e5rbarhed hos individet over for en tiltr\u00e6kning til ekstremistiske ideologier og grupper. (CPRLV, 2016). <\/span><\/p>\n

[\/et_pb_text][et_pb_image src=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/PROCESSUS_EN_CPRLV_2016-1.jpg” alt=”Process of radicalization leading to violence diagram” title_text=”PROCESSUS_EN_CPRLV_2016″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_margin=”25px||8px|||”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em”]<\/p>\n

\u00a9 Centre for the Prevention of Radicalisation Leading to Violence (CPRLV),\u00a0<\/em>alle rettigheder forbeholdes.<\/i><\/p>\n

[\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font=”||||||||” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_font=”||||||||” header_2_font=”||||||||” header_3_font=”Open Sans|600|||||||” header_3_line_height=”1.6em” custom_margin=”||10px|” locked=”off”]<\/p>\n

S\u00e5danne omst\u00e6ndigheder kan opdeles i samfundsm\u00e6ssige og\/eller kontekstuelle omst\u00e6ndigheder og personlige\/individuelle omst\u00e6ndigheder. Samfundsforhold inkluderer politisk og\/eller \u00f8konomisk uro, nogle former for politisk diskurs og social konflikt. Individuelle omst\u00e6ndigheder kan omfatte psykologisk eller socio\u00f8konomisk s\u00e5rbarhed, usikkerhed i familieb\u00e5nd og sociale netv\u00e6rk. Disse omst\u00e6ndigheder kan p\u00e5 den ene side tilskynde enkeltpersoner – is\u00e6r unge mennesker – til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved status quo og deres milj\u00f8, og g\u00e5 i gang med en s\u00f8gen efter mening; og p\u00e5 den anden side at fungere som afs\u00e6t for tiltr\u00e6kning til ekstremistiske grupper, som rekrutterer s\u00e5rbare individer og tilbyder dem attraktive svar og visioner. S\u00e5 hvor kommer kritisk t\u00e6nkning ind i dette billede? Sammen med sociale og individuelle omst\u00e6ndigheder er det muligt at identificere beskyttelsesfaktorer. De inkluderer psykologiske og sociale faktorer s\u00e5som en f\u00f8lelse af tilh\u00f8rsforhold, empati og kognitive ressourcer; st\u00e6rke familieb\u00e5nd, et inkluderende samfund, sociale netv\u00e6rk og inkluderende milj\u00f8er. Kritisk t\u00e6nkning er blandt de vigtigste af de n\u00f8dvendige ressourcer, som kan beskytte et individ mod tilknytning til ekstremistiske ideologier eller grupper.<\/span><\/p>\n

[\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.4.8″ background_color=”#4E7B96″ background_image=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/Accountant-Image-39.png” locked=”off”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.4.8″][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font=”||on||||||” text_text_color=”#ffffff” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_text_color=”#ffffff” header_4_font=”Montserrat|700||on|||||” header_4_text_color=”#3b5172″ header_4_font_size=”15px” header_4_letter_spacing=”2px” header_4_line_height=”1.6em” custom_padding=”10px|35px|10px|35px|true|true”]<\/p>\n

\u00a0\u201cKritisk t\u00e6nkning<\/strong> kan defineres som f\u00e6rdigheden i at t\u00e6nke rationelt, at unders\u00f8ge forhold og id\u00e9er og forst\u00e5 de logiske forbindelser mellem dem inden man accepterer og formulerer en mening og konklusion. Det kan beskrives som kompetencen til at indg\u00e5 i refleksiv og uafh\u00e6ngig t\u00e6nkning.\u201d <\/span><\/em>(Wiley, 2011 – Se modul 2 i Del 1: Kritisk t\u00e6nkning).<\/span><\/p>\n

[\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_padding=”20px||3px|||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font=”||||||||” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_font=”||||||||” header_2_font=”||||||||” header_3_font=”Open Sans|600|||||||” header_3_line_height=”1.6em” custom_margin=”||10px|” custom_padding=”0px|||||” locked=”off”]<\/p>\n

Ideen om kritisk t\u00e6nkning fokuserer p\u00e5 at l\u00e6re eleverne, hvordan<\/em> man t\u00e6nker snarere end hvad<\/em> de skal t\u00e6nke. Kritisk t\u00e6nkning er f\u00e6rdigheder til at vurdere og stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til information, meninger, id\u00e9er og til at vurdere gyldigheden af argumenter og ideologier. Det kan fungere som et skjold mod falske nyheder og propaganda, og st\u00f8tte individer i at opbygge deres egen identitet og uafh\u00e6ngige meninger. Kritisk t\u00e6nkning er grundlaget for demokratiske samfund, da borgere fuldt ud kan ud\u00f8ve deres ret til at stemme og deltage aktivt i det demokratiske liv i deres samfund p\u00e5 baggrund af kritisk stillingtagen.<\/span><\/p>\n

[\/et_pb_text][et_pb_toggle title=”Skolen som et modstandsdygtigt f\u00e6llesskab ” open_toggle_text_color=”#4e7b96″ open_toggle_background_color=”#ffffff” closed_toggle_background_color=”#e7eef2″ icon_color=”#4e7b96″ use_icon_font_size=”on” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” title_text_color=”#4e7b96″ title_font=”|700|||||||” body_line_height=”1.8em” body_ul_item_indent=”30px” body_ul_line_height=”1.9em” custom_margin=”28px||21px|||” border_width_all=”2px” border_color_all=”#4e7b96″ locked=”off”]<\/p>\n

Ungdom er en tid med social og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig s\u00e5rbarhed for de fleste unge, og den er kendetegnet ved en s\u00f8gen efter svar og efter identitet. Dette g\u00e6lder is\u00e6r for unge, der m\u00e5ske ikke passer ind i mainstream f\u00e6llesskaber, det v\u00e6re sig p\u00e5 grund af etnisk eller socio\u00f8konomisk baggrund, k\u00f8nsidentitet eller seksuel orientering, eller fordi de har vanskeligheder med og\/eller ekskluderes i sociale sammenh\u00e6nge af andre \u00e5rsager. Skoler kan faktisk vise sig at v\u00e6re milj\u00f8er, der \u00f8ger social \u00e6ngstelse og marginalisering.<\/span><\/p>\n

If\u00f8lge sociolog Charles Horton Cooley er et individs selv (deres identitet eller opfattelse heraf) betinget af den opfattelse, som det p\u00e5g\u00e6ldende individ har, af, hvordan mennesker omkring ser ham\/hende (Rahim, 2010). Denne forst\u00e5else, bl.a. kaldet spejl-selvet, kan forklare f\u00f8lelser af afvisning, manglende tilh\u00f8rsforhold, lav selvtillid og marginalisering, som unge mennesker, der ikke trives socialt i skolen, m\u00e5ske f\u00f8ler. Disse f\u00f8lelser kan skubbe de unge i retning af ideologier og grupper, der specifikt retter sig mod deres s\u00e5rbarheder og giver mulighed for svar p\u00e5 deres s\u00f8gen efter mening og f\u00e6llesskab, en gruppe og et\u00a0 sl\u00e6gtskab, og herigennem vende effekten af \u200b\u200bspejl-selvet. Det er derfor grundl\u00e6ggende, at skoler bliver til positive milj\u00f8er, der er i stand til at skabe f\u00e6llesskab og mening. Skolen og\/eller klassev\u00e6relset skal v\u00e6re et inkluderende f\u00e6llesskab, der tilskynder individer til at blive modstandsdygtige.<\/span><\/p>\n

Et modstandsdygtigt f\u00e6llesskab kan defineres som en gruppe, hvis egenskaber hj\u00e6lper med at forebygge, at dens medlemmer engagerer sig i ekstremisme, der f\u00f8rer til vold. Begrebet om modstandsdygtige f\u00e6llesskaber fokuserer p\u00e5 ideen om, at st\u00e6rke relationer og f\u00f8lelser af at h\u00f8re til reducerer personers s\u00e5rbarhed over for voldelig ekstremistisk propaganda (Stephens et al., 2019). L\u00e6rere har potentiale til at sikre, at deres klassev\u00e6relser – og skolen generelt – bliver resiliente f\u00e6llesskaber, frem for rum for marginalisering og s\u00e5rbarhed. For at g\u00f8re det, skal de s\u00f8rge for, at klasselokalet er et trygt rum, hvor alle eleverne f\u00f8ler sig accepterede og lyttet til. L\u00e6rere m\u00e5 tilskynde deres elever til indlevelse, empati og deltagelse i \u00e5ben dialog, ved at adressere eksisterende konflikter sensitivt og konstruktivt, og arbejde p\u00e5 at forbedre relationer i klassen. Intet emne skal v\u00e6re tabu, men adresseres p\u00e5 en sensitiv m\u00e5de, og alle skal opmuntres til at deltage aktivt. <\/span><\/p>\n

I den henseende er kritisk og unders\u00f8gende t\u00e6nkning en grundl\u00e6ggende f\u00e6rdighed, som eleverne har brug for for at l\u00e6re at udvikle deres egne meninger, udforske argumenter og udfordre stereotyper. Anvendelse af kritisk t\u00e6nkning i dialog kan medvirke til sikre, at elever, som i forhold til majoritetens normer i f\u00e6llesskabet har andre meninger eller baggrund, respekteres for hvem de er, men ogs\u00e5 kan m\u00f8de intellektuelle udfordringer af deres meninger, snarere end udelukkelse. En s\u00e5dan dynamik har potentiale til at vende virkninger af \u2018spejl-selv\u2019, hvor elever kan f\u00f8le, at deres stemme bliver lyttet til, og at de ikke er ofre for stempling og stereotyper, men fuldgyldige medlemmer af et dialogf\u00e6llesskab.<\/span><\/p>\n

[\/et_pb_toggle][et_pb_toggle title=”Modstandsdygtige f\u00e6llesskaber” open_toggle_text_color=”#4e7b96″ open_toggle_background_color=”#ffffff” closed_toggle_background_color=”#e7eef2″ icon_color=”#4e7b96″ use_icon_font_size=”on” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” title_text_color=”#4e7b96″ title_font=”|700|||||||” body_line_height=”1.8em” body_ul_item_indent=”30px” body_ul_line_height=”1.9em” text_orientation=”left” custom_margin=”||21px|||” border_width_all=”2px” border_color_all=”#4e7b96″ locked=”off”]<\/p>\n

Modstandsdygtige eller resiliente f\u00e6llesskaber kan danne grundlag for udvikling af modstandsdygtige relationer og personer. Fra den omfangsrige litteratur om resiliente f\u00e6llesskaber kan f\u00f8lgende hovedpositioner og temaer i forhold til resiliente f\u00e6llesskaber ridses op:\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span><\/p>\n

F\u00e6llesskaber der fremmer empati og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig intelligens<\/strong><\/span><\/h5>\n

Empati er grundl\u00e6ggende i forhold til at vende en proces pr\u00e6get af dehumanisering af bestemte befolkningsgrupper, som ofte er del af ekstremistisk propaganda og radikaliseringsprocesser.<\/p>\n

V\u00e6rdier <\/span>
<\/strong><\/h5>\n

V\u00e6rdier som demokrati, pluralisme, ytringsfrihed og menneskerettigheder er fundamentale i forebyggelse af radikalisering og styrke modstandskraft overfor ekstremistiske budskaber. At skabe en ramme af de v\u00e6rdier omkring f\u00e6llesskaber og opmuntre til at handle p\u00e5 dem gennem civilt engagement og i hverdagslivet, kan bidrage til at hindre, at andre v\u00e6rdier fra ekstremistiske budskaber virker attraktive.<\/span><\/p>\n

F\u00e6llesskaber pr\u00e6get af kritisk t\u00e6nkning<\/strong><\/span><\/h5>\n

F\u00e6llesskaber pr\u00e6get af kritisk t\u00e6nkning, hvor ethvert emne kan adresseres, kan udfordre falske og polariserende budskaber og propaganda gennem en kritisk forholdem\u00e5de, analyse og stillingtagen til argumenter og informationskilder. <\/span><\/p>\n

[\/et_pb_toggle][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.4.8″ custom_padding=”0px||0px|||”][et_pb_row _builder_version=”4.4.8″ custom_padding=”||12px|||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.4.8″][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font=”||||||||” text_text_color=”#ffffff” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_font=”||||||||” header_2_font=”Montserrat|800|||||||” header_2_text_color=”#4E7C97″ header_2_font_size=”30px” header_2_line_height=”1.5em” header_3_font=”||||||||” header_4_font=”||||||||” background_layout=”dark” custom_margin=”||30px|” custom_margin_tablet=”|0px||” custom_margin_phone=”|0px||” custom_margin_last_edited=”off|desktop” custom_padding=”20px|||” header_2_font_size_tablet=”30px” header_2_font_size_phone=”20px” header_2_font_size_last_edited=”on|phone” border_width_bottom=”2px” border_color_bottom=”#D11A4F” locked=”off”]<\/p>\n

ET FOKUS P\u00c5 RISIKOFAKTORER OG BESKYTTENDE FORHOLD MOD RADIKALISERING <\/strong><\/h2>\n

[\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” custom_padding=”||3px|||”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_image src=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/Transforming-schools-into-labds-for-democracy.png” title_text=”Transforming schools into labds for democracy” _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em”]<\/p>\n

Image from RAN Policy Paper: Transforming Schools into labs for democracy, 2019<\/em><\/p>\n

[\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font=”||||||||” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_font=”||||||||” header_2_font=”||||||||” header_3_font=”Open Sans|600|||||||” header_3_line_height=”1.6em” custom_margin=”||10px|” locked=”off”]<\/p>\n

En anden model for repr\u00e6sentation af risikofaktorer og beskyttende faktorer foresl\u00e5s af Magnus Ranstorp, en svensk ekspert og medlem af det europ\u00e6iske netv\u00e6rk RAN Radicalisation Awareness Network (RAN ISSUE PAPER The Root Causes of Violent Extremism, 2016).<\/span><\/p>\n

If\u00f8lge Ranstorp er der et kaleidoskop af faktorer, som p\u00e5 kompleks vis er forbundne og krydser ind over hinanden, omkring en individuel radikaliseringsproces.\u00a0\u00a0 <\/span><\/p>\n

Som figuren viser, er individet i centrum i en radikaliseringsproces. Udover personlige forhold som personlige traumer, vrede, f\u00f8lelse af ydmyghed mv. identificerer Ranstorp andre risikofaktorer, som fremstilles grafisk i det f\u00f8rste niveau omkring individet, som indikerer ydre omst\u00e6ndigheder som kan p\u00e5virke en person og skubbe i retning af en proces mod ekstremisme og radikalisering. Det er sociale faktorer (udst\u00f8delse, manglende social mobilitet, kriminalitet), politiske faktorer (udenrigspolitik, islamofobi, krig), ideologiske\/ politisk-religi\u00f8se faktorer (historiske missioner, ummah), kulturelle\/ identitetsfaktorer (marginalisering, manglende tilh\u00f8rsforhold, identitetskrise), rekrutterings faktorer (tiltr\u00e6knings forhold i det ekstremistiske milj\u00f8, sociale medier, m\u00e5lretning mod personer som er i en s\u00e5rbar situation), gruppedynamik (venskab og sl\u00e6gtninge, gruppet\u00e6nkning, sociale medier).<\/span><\/p>\n

[\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.4.8″ custom_padding=”4px||11px|||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.4.8″][et_pb_text ul_item_indent=”30px” _builder_version=”4.6.5″ text_font=”||||||||” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_font=”||||||||” header_2_font=”||||||||” header_3_font=”Open Sans|600|||||||” header_3_line_height=”1.6em” custom_margin=”||1px|||” locked=”off”]<\/p>\n

For hver af disse faktorer er der en beskyttelsesfaktor, der kan fungere som et skjold mellem individet og en radikaliseringsproces. Hver beskyttelsesfaktor mindsker risikoen og fremmer modstandsdygtighed i forhold til et bestemt aspekt. Beskyttelsesfaktorerne er repr\u00e6senteret p\u00e5 det tredje eksterne niveau i forbindelse med den relaterede risikofaktor.<\/span><\/p>\n

    \n
  • For at beskytte mod politisk fremmedg\u00f8relse er det n\u00f8dvendigt at fokusere p\u00e5 demokratisk medborgerskab.<\/span><\/li>\n
  • For at beskytte mod ideologiske forhold er det p\u00e5kr\u00e6vet at tilbyde religi\u00f8s viden og generelt fremme interkulturel bevidsthed og \u00e5benhed overfor diversitet. <\/span><\/li>\n
  • For at beskytte mod identitetskrise er det n\u00f8dvendigt at stimulere og muligg\u00f8re personlig deltagelse og aktivt medborgerskab <\/span><\/span><\/li>\n
  • Imod tiltr\u00e6kningsforhold i det ekstremistiske milj\u00f8 er st\u00f8ttende familie omgivelser en st\u00e6rk beskyttende faktor. <\/span><\/li>\n
  • For at hj\u00e6lpe personer fra negative p\u00e5virkninger fra venskaber eller sl\u00e6gtninge, er det grundl\u00e6ggende at styrke autonomi, selvv\u00e6rd, socioemotionel trivsel og livsf\u00e6rdigheder. <\/span><\/li>\n
  • For at beskytte mod f\u00f8lelser af eksklusion, skal sociale f\u00e6rdigheder styrkes. <\/span><\/li>\n<\/ul>\n

    [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_4,1_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default” custom_padding=”4px|||||”][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em”]<\/p>\n

    I denne kontekst spiller skolen en rolle ved at fremme medborgerskabsundervisning, som kan udvikle f\u00e6rdigheder blandt elever til at engagere sig aktivt og udtrykke sig p\u00e5 demokratiske m\u00e5der, udvikle fredelige kampformer og f\u00e6rdigheder i konfliktl\u00f8sning.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/span><\/p>\n

    Det tredje niveau i figuren repr\u00e6senterer konstruktive faktorer p\u00e5 samfundsm\u00e6ssigt niveau til fremme af resiliente f\u00e6llesskaber:\u00a0 <\/span><\/p>\n

    (RAN ISSUE PAPER Protective and promotive factors building resilience against violent radicalisation, 2018)<\/em><\/p>\n

    [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font=”|600|||||||” text_text_color=”#466886″ text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” width=”75%” custom_padding=”10px|||23px|false|false” border_width_all=”2px” border_color_all=”#466886″]<\/p>\n

      \n
    1. \n
      \u00c5rv\u00e5genhed<\/span><\/div>\n<\/li>\n
    2. Tryghed<\/li>\n
    3. Uddannelse<\/li>\n
    4. Dialog<\/li>\n
    5. Inklusion<\/li>\n
    6. Omsorg\n
      <\/span><\/div>\n<\/li>\n<\/ol>\n

      [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.4.8″ custom_padding=”||3px|||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.4.8″][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font=”||||||||” text_text_color=”#ffffff” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_font=”||||||||” header_2_font=”Montserrat|800|||||||” header_2_text_color=”#4E7C97″ header_2_font_size=”30px” header_2_line_height=”1.5em” header_3_font=”||||||||” header_4_font=”||||||||” background_layout=”dark” custom_margin=”||30px|” custom_margin_tablet=”|0px||” custom_margin_phone=”|0px||” custom_margin_last_edited=”off|desktop” custom_padding=”20px|||” header_2_font_size_tablet=”30px” header_2_font_size_phone=”20px” header_2_font_size_last_edited=”on|phone” border_width_bottom=”2px” border_color_bottom=”#D11A4F” locked=”off”]<\/p>\n

      SKOLENS ROLLE I FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING<\/strong><\/h2>\n

      [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_4_font=”Montserrat|700||on|||||” header_4_text_color=”#a2aab2″ header_4_font_size=”15px” header_4_letter_spacing=”2px” header_4_line_height=”1.6em” width=”82%” width_tablet=”” width_phone=”” width_last_edited=”on|desktop” module_alignment=”center”]<\/p>\n

      \n

      \u201dDet prim\u00e6re form\u00e5l med uddannelse er ikke kun at udvikle viden, f\u00e6rdigheder, kompetencer og holdninger og indlejre grundl\u00e6ggende v\u00e6rdier, men ogs\u00e5 at hj\u00e6lpe unge mennesker – i t\u00e6t samarbejde med for\u00e6ldre og familier – til at blive aktive, ansvarlige, fordomsfri medlemmer af samfundet. B\u00f8rn og unge repr\u00e6senterer vores fremtid og skal have mulighed for at forme denne fremtid. Vi skal kombinere vores bestr\u00e6belser p\u00e5 at forhindre og tackle marginalisering, intolerance, racisme og radikalisering, og sikre en ramme for lige muligheder for alle. Vi skal bygge videre p\u00e5 b\u00f8rns og unges oplevelse af initiativ og de positive bidrag, de kan yde gennem deltagelse, samtidig med at vi bekr\u00e6fter de f\u00e6lles grundl\u00e6ggende v\u00e6rdier, som vores demokratier bygger p\u00e5 \u201d. <\/em><\/p>\n

      (Paris-aftalen, 2015)<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n

      [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em”]<\/p>\n

      Paris-aftalen, der blev vedtaget af de europ\u00e6iske ministre med ansvar for uddannelse, og kommiss\u00e6rerne for uddannelse, kultur, ungdom og sport anerkender uddannelsens og skolernes prim\u00e6re rolle i at fremme et mere tolerant, pluralistisk og \u00e5bent samfund, der beskytter de f\u00e6lles v\u00e6rdier om frit at kunne t\u00e6nke og udtrykke sig, social integration og respekt for andre, s\u00e5vel som forebyggelse og bek\u00e6mpelse af diskrimination i alle former.<\/span><\/p>\n

      S\u00e6rligt identificerer erkl\u00e6ringen som et af de vigtigste m\u00e5l, medlemsstaterne skal n\u00e5 p\u00e5 uddannelsesomr\u00e5det, at styrke b\u00f8rns og unges evne til at t\u00e6nke kritisk og ud\u00f8ve d\u00f8mmekraft, s\u00e5ledes at de, is\u00e6r i forbindelse med Internettet og sociale medier, er i stand til at forst\u00e5 realiteter, skelne fakta fra mening, genkende propaganda og modst\u00e5 alle former for indoktrinering og hadefuld tale, som n\u00f8glefaktorer for at forhindre radikalisering.<\/span><\/p>\n

      Tilsvarende tildeler Den europ\u00e6iske sikkerheds agenda, som blev vedtaget i april 2015, undervisning<\/em> den n\u00f8glerolle, der skal spilles for at adressere de tilgrundliggende \u00e5rsager til ekstremisme gennem forebyggende foranstaltninger, im\u00f8deg\u00e5 radikalisering ved at fremme f\u00e6lles europ\u00e6iske v\u00e6rdier, fremme social integration, styrke gensidig forst\u00e5else og tolerance, Det fremh\u00e6ves at inkluderende uddannelse kan yde et v\u00e6sentligt bidrag til at tackle uligheder og forhindre marginalisering.<\/span>\u00a0<\/p>\n

      Disse forebyggende foranstaltninger repr\u00e6senterer nogle former for tidlig forebyggelse, og fungerer som beskyttelsesfaktorer, der kan beskytte eleverne og udg\u00f8re en form for kontrast overfor de risikofaktorer, der er analyseret i foreg\u00e5ende afsnit.<\/span><\/p>\n

      Skoler st\u00e5r i spidsen for forebyggelse af radikalisering af flere grunde. <\/span><\/p>\n

      For det f\u00f8rste fordi unge i deres ungdoms\u00e5r ofte kan befinde sig i en situation med bekymring og krise omkring identitet, og forhandling af v\u00e6rdier i samfundet. For det andet fordi unge ofte mangler muligheder og plads til at diskutere og skabe deres egen mening om emner s\u00e5som k\u00f8n, diskrimination, indvandring og internationale konflikter mv. Begge disse elementer kan skabe grobund og s\u00e5rbarhed over for ekstremistisk propaganda. For at forhindre, at disse fr\u00f8 vokser, er skolerne i stedet n\u00f8dt til at pleje robusthed og alle de kommunikative, sociale og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige f\u00e6rdigheder, som er n\u00f8dvendige for at tackle udfordringerne i ungdoms\u00e5rene og til at give plads til at g\u00f8re det i tryghed.<\/span><\/p>\n

      Skolen skal tilbyde et trygt rum for eleverne til at udvikle og udtrykke deres synspunkter og overbevisninger, udforske ideer og deres egne gr\u00e6nser.<\/span><\/p>\n

      Skolers og uddannelsesinstitutioners rolle repr\u00e6senterer s\u00e5ledes et f\u00f8rste niveau af forebyggelse – eller prim\u00e6r eller tidlig forebyggelse – der sigter mod at styrke modstandsdygtigheden over for risikofaktorer, der kan f\u00f8re til radikaliseringsprocesser, og \u00f8ge opm\u00e6rksomheden omkring dette f\u00e6nomen. Det m\u00e5l udg\u00f8r et overordnet m\u00e5l i uddannelse, som er at forberede unge til at leve i et demokratisk samfund, respektere dets regler og udvikle dets grundv\u00e6rdier.<\/span><\/p>\n

      [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.4.8″ custom_padding=”12px|||||”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.4.8″][et_pb_image src=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/RAN-policy-paper.png” title_text=”RAN policy paper” _builder_version=”4.5.1″ _module_preset=”default”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.4.8″][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em”]<\/p>\n

      I dette rammes\u00e6t har skoler den prim\u00e6re rolle at fremme et milj\u00f8, hvor bekymringer og klagepunkter kan adresseres, polariserede positioner kan im\u00f8deg\u00e5s, kontroversielle sp\u00f8rgsm\u00e5l \u00e5bent diskuteres og fejlinformerede syn og falske myter udfordret. Skoler kan is\u00e6r udfordre et eksklusivt identitetsm\u00f8nster, der bl.a. kan v\u00e6re attraktivt i ungdomsfasen, da det tilbyder nemme og f\u00e6rdige svar, rigide og faste perspektiver, direkte og utvetydige veje.<\/span><\/p>\n

      P\u00e5 et andet niveau kan l\u00e6rere og undervisningspersonale p\u00e5 skoler spille en yderligere, grundl\u00e6ggende rolle, ved at l\u00e6gge m\u00e6rke til tidlige tegn p\u00e5 ekstremisme og radikalisering hos elever og studerende, og handle relevant i forhold til sagen.<\/span><\/p>\n

      Det nuv\u00e6rende program til forebyggelse af radikalisering passer ind i det f\u00f8rste niveau af tidlig forebyggelse, mens elementer, der er relateret til det andet niveau, er inkluderet i PRACTICE-projektets Retningslinjer for l\u00e6rere.<\/span><\/em><\/p>\n

      [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.4.8″ custom_padding=”12px|||||”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.4.8″][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font=”||||||||” text_text_color=”#ffffff” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” header_font=”||||||||” header_2_font=”Montserrat|800|||||||” header_2_text_color=”#4E7C97″ header_2_font_size=”30px” header_2_line_height=”1.5em” header_3_font=”||||||||” header_4_font=”||||||||” background_layout=”dark” custom_margin=”||30px|” custom_margin_tablet=”|0px||” custom_margin_phone=”|0px||” custom_margin_last_edited=”off|desktop” custom_padding=”20px|||” header_2_font_size_tablet=”30px” header_2_font_size_phone=”20px” header_2_font_size_last_edited=”on|phone” border_width_bottom=”2px” border_color_bottom=”#D11A4F” locked=”off”]<\/p>\n

      HVAD KAN SKOLEN G\u00d8RE?<\/strong><\/h2>\n

      [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em”]<\/p>\n

      Skolens rolle i en tidlig forebyggelse af radikaliseringsprocesser kan sammenfattes i f\u00f8lgende elementer.
      (RAN Policy Paper – Transforming schools to labs for demokrati, 2018):<\/em><\/span><\/p>\n

      [\/et_pb_text][et_pb_toggle title=”1. FREMME AF ET DEMOKRATISK ETOS” open_toggle_text_color=”#4e7b96″ open_toggle_background_color=”#ffffff” closed_toggle_background_color=”#e7eef2″ icon_color=”#4e7b96″ use_icon_font_size=”on” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” title_text_color=”#4e7b96″ title_font=”|700|||||||” body_ul_item_indent=”30px” body_ul_line_height=”1.9em” custom_margin=”||21px|||” border_width_all=”2px” border_color_all=”#4e7b96″]<\/p>\n

        \n
      • <\/span>Bevidstg\u00f8relse og fremme af grundl\u00e6ggende v\u00e6rdier, rettigheder og friheder i demokratiske samfund;<\/span><\/li>\n
      • <\/span>G\u00f8re det muligt for elever at udforske deres ideer i inkluderende rammer<\/span><\/li>\n
      • <\/span>Tilvejebringelse af et trygt rum til at tackle kontroversielle og modstridende problemstillinger<\/span><\/li>\n
      • <\/span>Udfordre ideen om absolut lederskab og autoritet, som formidles af ekstremistiske ideologier, der kan virke fascinerende p\u00e5 unge i en fase af identitetss\u00f8gning eller krise.<\/span><\/li>\n
      • <\/span>Im\u00f8deg\u00e5 de id\u00e9er med v\u00e6rdier om pluralisme, accept af kompromiser og modsatte interesser, og is\u00e6r vigtigheden af repr\u00e6sentation af minoriteter. <\/span><\/li>\n<\/ul>\n

        [\/et_pb_toggle][et_pb_toggle title=”2. V\u00c6RDS\u00c6TTELSE AF DIVERSITET” open_toggle_text_color=”#4e7b96″ open_toggle_background_color=”#ffffff” closed_toggle_background_color=”#e7eef2″ icon_color=”#4e7b96″ use_icon_font_size=”on” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” title_text_color=”#4e7b96″ title_font=”|700|||||||” body_ul_item_indent=”30px” body_ul_line_height=”1.9em” custom_margin=”||21px|||” border_width_all=”2px” border_color_all=”#4e7b96″]<\/p>\n

          \n
        • <\/span>Dekonstruere fort\u00e6llinger om “os” mod “dem”<\/span><\/li>\n
        • <\/span>V\u00e6rds\u00e6tte det bidrag, mangfoldighed har givet og giver til vores pluralistiske samfund<\/span><\/li>\n
        • <\/span>Adressere kultur- og identitet temaer, k\u00f8nsroller og migration – som er emner, der udnyttes af ekstremistiske grupper for at fremme diskriminerende fort\u00e6llinger, had og vold<\/span><\/li>\n
        • <\/span>Styrke anti-bias tilgange, modvirke stereotyper og fremme interkulturel opm\u00e6rksomhed<\/span><\/li>\n<\/ul>\n

          [\/et_pb_toggle][et_pb_toggle title=”3. FREMME AF MEDIEKENDSKAB” open_toggle_text_color=”#4e7b96″ open_toggle_background_color=”#ffffff” closed_toggle_background_color=”#e7eef2″ icon_color=”#4e7b96″ use_icon_font_size=”on” _builder_version=”4.6.5″ _module_preset=”default” title_text_color=”#4e7b96″ title_font=”|700|||||||” body_ul_item_indent=”30px” body_ul_line_height=”1.9em” custom_margin=”||21px|||” border_width_all=”2px” border_color_all=”#4e7b96″]<\/p>\n

            \n
          • <\/span>Bevidstg\u00f8relse om emnerne hadefuld tale og falske nyheder, herunder at kendskab og bevidstg\u00f8re om tekniske funktioner og algoritmer, der former virkeligheden online<\/span><\/li>\n
          • <\/span>formidle kendskab til v\u00e6rkt\u00f8jer til bevidst at n\u00e6rme sig online medier via fakta-kontrol og online verifikation af information<\/span><\/li>\n
          • <\/span>Adressere information forstyrrelse (information disorder)<\/em>, formidle forst\u00e5else af hvordan det p\u00e5virker demokratiet og myndigg\u00f8re elever til at modst\u00e5 disse processer<\/span><\/li>\n<\/ul>\n

            [\/et_pb_toggle][et_pb_text _builder_version=”4.6.5″ text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” custom_margin=”30px||15px|||”]<\/p>\n

            For at v\u00e6re effektiv skal enhver strategi for forebyggelse af radikalisering, der f\u00f8lger disse tre prim\u00e6re s\u00f8jler til at bevidstg\u00f8re og uddanne elever – f\u00f8rst styrke l\u00e6rere og udfordre deres mulige fordomme.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

            Af den \u00e5rsag f\u00f8lger strukturen i dette program, som f\u00f8r n\u00e6vnt, to retninger:\u00a0 tr\u00e6ning til l\u00e6rere, og vejledning til workshops og aktiviteter, som skal iv\u00e6rks\u00e6ttes og faciliteres med eleverne.<\/span><\/p>\n

            G\u00e5 videre for at starte din tr\u00e6ning i de f\u00f8lgende sektioner og naviger gennem de forskellige emner. V\u00e6lg det, der er interessant for dig, og start med at l\u00e6re og \u00f8ve dig!<\/span><\/p>\n

            [\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ module_id=”contacts” _builder_version=”3.22″ background_color=”#D6184D” background_image=”https:\/\/practice-school.eu\/wp-content\/uploads\/logo-practice.png” background_size=”contain” background_position=”bottom_right” custom_padding=”49px|||||”][et_pb_row _builder_version=”3.25″][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”3.27.4″ text_font=”||||||||” text_font_size=”16px” text_line_height=”1.8em” ul_line_height=”1.9em” quote_font=”||||||||” header_font=”||||||||” header_2_font=”Montserrat|800|||||||” header_2_font_size=”30px” header_2_line_height=”1.5em” header_3_font=”||||||||” header_4_font=”||||||||” background_layout=”dark” custom_margin=”||50px|” custom_padding=”|||” custom_padding_tablet=”|||” custom_padding_last_edited=”off|desktop” header_2_font_size_tablet=”30px” header_2_font_size_phone=”20px” header_2_font_size_last_edited=”on|phone” border_radii=”||10px|10px|” locked=”off”]<\/p>\n

            Contact Us<\/h2>\n

            Do you want to sign up to receive our newsletter or write us to have more information? <\/span><\/p>\n

            [\/et_pb_text][et_pb_blurb title=”Coordinator \u2013 Centro per lo Sviluppo Creativo Danilo Dolci \u2013 Italy ” use_icon=”on” font_icon=”%%238%%” icon_color=”#ffffff” icon_placement=”left” content_max_width=”662px” _builder_version=”4.5.1″ header_font=”|700|||||||” header_text_align=”left” header_text_color=”#ffffff” body_text_color=”#ffffff” module_alignment=”center” custom_margin=”15px||25px|0px|false|false” custom_margin_tablet=”|||-5px|false|false” custom_margin_phone=”|||30px|false|false” custom_margin_last_edited=”on|phone” custom_padding=”|||0px||” custom_css_blurb_image=”width: 40px; ||padding-top: 10px” custom_css_blurb_title=”padding-top: 10px” locked=”off” header_text_color__hover=”#ffffff” header_text_color__hover_enabled=”on|hover” child_filter_opacity__hover=”80%” child_filter_opacity__hover_enabled=”on|hover” body_text_color__hover_enabled=”on|hover” body_text_color__hover=”#ffffff” icon_color__hover_enabled=”on|desktop” icon_color__hover=”#ffffff”]<\/p>\n

            antonella.alessi@danilodolci.org<\/em><\/p>\n

            [\/et_pb_blurb][et_pb_contact_form captcha=”off” email=”antonella.alessi@danilodolci.org” module_id=”et_pb_contact_form_0″ _builder_version=”3.23″ form_field_background_color=”rgba(0,0,0,0)” form_field_text_color=”#ffffff” title_font=”||||||||” form_field_font=”Open Sans||||||||” form_field_font_size=”15px” form_field_line_height=”2em” custom_button=”on” button_text_size=”15px” button_text_color=”#D6184D” button_bg_color=”#ffffff” button_border_width=”10px” button_border_color=”rgba(0,0,0,0)” button_border_radius=”0px” button_letter_spacing=”2px” button_font=”Open Sans|700||on|||||” button_icon=”%%153%%” custom_margin=”|||” custom_margin_tablet=”|||0px” custom_margin_phone=”|||0px” custom_margin_last_edited=”off|desktop” custom_padding=”|||” custom_padding_tablet=”|40px||” custom_padding_phone=”|40px||” custom_padding_last_edited=”off|desktop” border_radii=”on|2px|2px|2px|2px” border_width_all=”2px” border_color_all=”rgba(255,255,255,0.3)” form_background_color=”rgba(0,0,0,0)” locked=”off” button_bg_color_hover=”#00e2c4″ button_letter_spacing_hover=”2px”][et_pb_contact_field field_id=”Name” field_title=”Name” _builder_version=”3.16″ custom_margin=”||30px|” custom_padding=”|||” button_text_size__hover_enabled=”off” button_one_text_size__hover_enabled=”off” button_two_text_size__hover_enabled=”off” button_text_color__hover_enabled=”off” button_one_text_color__hover_enabled=”off” button_two_text_color__hover_enabled=”off” button_border_width__hover_enabled=”off” button_one_border_width__hover_enabled=”off” button_two_border_width__hover_enabled=”off” button_border_color__hover_enabled=”off” button_one_border_color__hover_enabled=”off” button_two_border_color__hover_enabled=”off” button_border_radius__hover_enabled=”off” button_one_border_radius__hover_enabled=”off” button_two_border_radius__hover_enabled=”off” button_letter_spacing__hover_enabled=”off” button_one_letter_spacing__hover_enabled=”off” button_two_letter_spacing__hover_enabled=”off” button_bg_color__hover_enabled=”off” button_one_bg_color__hover_enabled=”off” button_two_bg_color__hover_enabled=”off”][\/et_pb_contact_field][et_pb_contact_field field_id=”Email” field_title=”Email Address” field_type=”email” _builder_version=”3.16″ custom_margin=”||30px|” custom_padding=”|||” button_text_size__hover_enabled=”off” button_one_text_size__hover_enabled=”off” button_two_text_size__hover_enabled=”off” button_text_color__hover_enabled=”off” button_one_text_color__hover_enabled=”off” button_two_text_color__hover_enabled=”off” button_border_width__hover_enabled=”off” button_one_border_width__hover_enabled=”off” button_two_border_width__hover_enabled=”off” button_border_color__hover_enabled=”off” button_one_border_color__hover_enabled=”off” button_two_border_color__hover_enabled=”off” button_border_radius__hover_enabled=”off” button_one_border_radius__hover_enabled=”off” button_two_border_radius__hover_enabled=”off” button_letter_spacing__hover_enabled=”off” button_one_letter_spacing__hover_enabled=”off” button_two_letter_spacing__hover_enabled=”off” button_bg_color__hover_enabled=”off” button_one_bg_color__hover_enabled=”off” button_two_bg_color__hover_enabled=”off”][\/et_pb_contact_field][et_pb_contact_field field_id=”Message” field_title=”Message” field_type=”text” fullwidth_field=”on” _builder_version=”3.16″ custom_margin=”||30px|” button_text_size__hover_enabled=”off” button_one_text_size__hover_enabled=”off” button_two_text_size__hover_enabled=”off” button_text_color__hover_enabled=”off” button_one_text_color__hover_enabled=”off” button_two_text_color__hover_enabled=”off” button_border_width__hover_enabled=”off” button_one_border_width__hover_enabled=”off” button_two_border_width__hover_enabled=”off” button_border_color__hover_enabled=”off” button_one_border_color__hover_enabled=”off” button_two_border_color__hover_enabled=”off” button_border_radius__hover_enabled=”off” button_one_border_radius__hover_enabled=”off” button_two_border_radius__hover_enabled=”off” button_letter_spacing__hover_enabled=”off” button_one_letter_spacing__hover_enabled=”off” button_two_letter_spacing__hover_enabled=”off” button_bg_color__hover_enabled=”off” button_one_bg_color__hover_enabled=”off” button_two_bg_color__hover_enabled=”off”][\/et_pb_contact_field][\/et_pb_contact_form][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

            RADIKALISERING & KRITISK T\u00c6NKNING\u00a0 \u201cRadikalisering betegner en kortere eller l\u00e6ngerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi.\u201d (Regeringens nationale handleplan: Forebyggelse og bek\u00e6mpelse af ekstremisme og radikalisering, 2016).Der findes ikke nogen endelig og alment accepteret definition af radikalisering. Ofte bruges udtrykket om en proces\u00a0 – enten kort […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_et_pb_use_builder":"on","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","footnotes":""},"class_list":["post-3584","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3584","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3584"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3584\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6184,"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3584\/revisions\/6184"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/practice-school.eu\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3584"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}